Implementeringsvejledning – ny kortvisning af åbne test-centre

Opdateret 12-03-2021

Kortet over test-centre er udviklet som en lille applikation, der kan integreres på en hjemmeside. Applikationen viser et danmarkskort over lokationer samt listevisning af test-centre.

Fredag den 12/3 kl. 16.00 skifter kortet over på en ny server, for at få et nyt datagrundlag fra Styrelsen for Forsyningssikkerhed. Derfor vedligeholdes det tidligere kort ikke efter torsdag den 12/3 kl. 16.00.

VIGTIGT: De enkelte myndigheders webredaktører skal selv opdatere nedenstående kode efter fredag kl. 16, for at det nye kort kan vises korrekt.

Kortet viser pt. alle faste test-lokationer for PCR og Hurtigtest, som Styrelsen for Forsyningssikkerhed har modtaget fra Regionerne. Det bliver løbende udviklet og der bliver tilføjet flere midlertidige og faste teststeder.

Ændringer til datagrundlaget skal ske ved henvendelse til de ansvarlige myndigheder.

Implementering i myndighedens egen hjemmeside

I myndighedens eget Content Management System kan kortet indsættes på en almindelig indholdsside ved hjælp af et script. Hvis myndigheden tidligere har haft kortet på sin hjemmeside, skal de nye koder erstatte de tidligere fremsendte. 

Teknisk implementering

Der skal indsættes tre linjer script: 

I <head> - eller alternativt lige før div’en i næste linje:
<link rel="stylesheet" href="https://covid-19-kort.dk/dist/styles.css" />

I <body> hvor selve kortet + listen skal embeddes:
<div id="map-container"></div>

Til sidst i <body> - alternativt efter ovenstående div:
<script src="https://covid-19-kort.dk/dist/scripts.js"></script>

Det er afgørende, at rækkefølgen af de tre linjer kode fastholdes. 

Styling: Kortet baserer sig på stylesheets og vil benytte formater fra myndighedens egen hjemmeside. Derfor vil det kunne se lidt anderledes ud på tværs af forskellige myndigheders  visuelle udtryk, hvorfor det ikke kan garanteres, at alt visuelt indhold matcher kortet på coronasmitte.dk 1:1 eller 100% passer med breakpoints eller kodebasen i myndighedens skabeloner. 

Support

Det er pt. ikke muligt at yde support til implementering af websitet, men alternativt kan der linkes direkte over til https://coronasmitte.dk/raad-og-regler/kort-over-covid-19-testcentre fra myndighedens hjemmeside.

Indhold på denne side:

Kortgrafik til download