Smittet med coronavirus

Du anbefales at blive hjemme, hvis du er syg, indtil du er rask igen, så du ikke smitter andre. Hvis din test er positiv, men du ikke føler sig syg, behøver du ikke at blive hjemme. At blive hjemme indebærer i denne forbindelse, at man undgår tæt og langvarig kontakt med andre og således ikke møder på arbejde, fritidsaktiviteter eller sociale arrangementer, og at børn ikke møder i skole, dagtilbud mv. Det indebærer særligt, at man ikke er sammen med ældre og kronisk syge, der er mere modtagelige for smitsomme sygdomme. Man behøver ikke at isolere sig fuldstændig i sit hjem

Der gælder som udgangspunkt de samme anbefalinger for børn som for voksne.

Risikoen for at smitte andre med covid-19 er størst, når man har symptomer. Man kan imidlertid smitte andre, selvom man ikke selv oplever symptomer. For omikron-smittede personer antages det, at man udskiller mest virus i døgnet op til symptomerne starter og i et par døgn efter symptomstart, men at man kan udskille virus helt op til 8-10 dage efter, symptomerne starter.

Sundhedsmyndighederne anbefaler, at du venter med vaccination til en måned efter overstået sygdom.

Hvis du er smittet med covid-19, og har betydelige symptomer samt føler dig syg, og er du samtidig i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb, er du muligvis i målgruppen for en ny tabletbehandling, som kan nedsætte risikoen for et alvorligt forløb med covid-19. Dette gælder personer på 65 år og derover, samt andre personer som er i øget risiko for et alvorligt forløb med covid-19, herunder gravide.

Læs mere om personer i øget risiko hos Sundhedsstyrelsen (sst.dk)

Det er din praktiserende læge, som endeligt vurderer, om du er i målgruppen for behandlingen. Hvis du tænker, at du kan være i målgruppen, er det vigtigt, at du kontakter din praktiserende læge, så snart du har fået positiv testsvar (kan være enten PCR-test eller selvtest), da behandlingen skal gives inden for 5 dage efter, at du har fået symptomer på covid-19.

Læs mere om tabletbehandling hos Sundhedsstyrelsen (sst.dk)

Sundhedsstyrelsen anbefaler tabletterne til dem, der vil have største gavn af at få dem.

Sundhedsstyrelsens anbefalinger, baserer sig på en vurdering af hvilke personer, der kan have fordele ved tabletbehandlingen som opvejer risikoen for såvel kendte som ukendte bivirkninger.

Sundhedsstyrelsen vurderer, at for de personer, der er i størst risiko for at blive alvorligt syg og indlagt, opvejer fordelene ved at kunne reducere risikoen for alvorlig sygdom risikoen for bivirkninger. Personer, der ikke er i øget risiko for alvorligt forløb og indlæggelse, anbefales ikke tabletbehandlingen, da de ikke vurderes at have gavn af tabletbehandlingen.

I takt med, at Sundhedsstyrelsen får mere viden om tabletbehandlingen tilpasses anbefalingerne.

Covid-19 kan medføre en række forskellige langvarige symptomer, som varierer i sværhedsgrad fra person til person, og som kan påvirke den enkelte persons funktionsniveau på forskellig vis.

Der er blevet rapporteret forskellige langvarige symptomer (som varer i over 4 uger efter sygdomsstart). De mest hyppige er:

• Åndenød og hoste
• Brystsmerter, trykken for brystet og hjertebanken
• Træthed og feber
• Kognitive problemer som koncentrations- og hukommelsesbesvær, hovedpine, søvnforstyrrelser, perifer neuropati (nedsat/ændret følesans), svimmelhed og delir (forvirringstilstand som oftere ses hos ældre)
• Mavesmerter, kvalme, diarre, vægttab/nedsat appetit (hos ældre)
• Led- og muskelsmerter
• Symptomer på depression og angst
• Tab af smags-/lugtesans, tinnitus, ørepine, ondt i halsen, svimmelhed
• Hududslæt

Det skal bemærkes, at der stadig er sparsom viden for størstedelen af de rapporterede symptomer.

Man regner med, at ca. 10 % af de personer, som får covid-19, oplever langvarige symptomer (som varer i over 4 uger efter sygdomsstart). Det vides stadig ikke, hvor stor en andel af dem, der fortsat oplever symptomer efter 12 uger, og derfor har egentlige senfølger.

Langvarige symptomer/senfølger i forbindelse med covid-19 kan ses hos personer i alle aldersgrupper. De kan også ses hos både personer, der har haft milde- og mere alvorlige sygdomsforløb med indlæggelse og evt. intensiv behandling.

Da der er tale om forskellige forløb med langvarige symptomer eller senfølger hos den enkelte person, vil der være forskellige behov for behandling og indsatser. Hovedparten forventes at komme sig ved egen indsats, selvom det går langsomt for nogles vedkommende.

Uanset om der er tale om et sygdomsforløb med langvarige symptomer eller senfølger, så medfører det ikke i sig selv behov for en sundhedsfaglig indsats. Der kan være tale om lettere symptomer, også over flere måneder, der langsomt aftager og til sidst forsvinder. Omvendt kan der være behov for en sundhedsfaglig indsats, eks. ved egen læge eller på sygehus, før der er gået 12 uger. Det vil altid bero på en vurdering af kompleksitet og alvorlighed af symptomerne og påvirkningen af den enkeltes funktionsniveau, hvorvidt der bør sættes ind med sundhedsfaglige tiltag, og om det skal være på sygehuset i et tværfagligt tilbud i fx en senfølgeklinik, eller i almen praksis og/eller i kommunen.

Hvis du oplever symptomer i længere tid i forbindelse med, at du har været syg med en covid-19 infektion og er bekymret, kan du tage kontakt til din egen læge for at få en indledende udredning.

Egen læge kan færdigbehandle de patienter, som oplever lette senfølger – både tidligere indlagte og tidligere ikke-indlagte patienter.

Ved uventede og /eller komplekse og langvarige senfølger kan egen læge henvise til yderligere udredning på sygehuset.