Opdatereret: 4. maj 2022
Fra den 10. marts har Sundhedsstyrelsen ændret anbefalingerne for, hvem der bør blive testet for COVID-19.
Hvis du får symptomer på COVID-19 og føler dig syg, anbefales du kun test, hvis du er i øget risiko for er alvorligt forløb med COVID-19. Hvis du er i øget risiko og tester positiv, kan du være i målgruppen for tidlig behandling af COVID-19.
Du anbefales ikke længere at blive testet, hvis du bor sammen med en smittet person, eller hvis du i anden sammenhæng har haft kontakt til en smittet person
Derudover gælder der særlige testanbefalinger i ældreplejen, på sociale tilbud med sårbare mennesker og i sundhedsvæsenet.
Der er fortsat landsdækkende adgang til PCR-test.