Spring til hovedindhold

Forslag

Hvis du skal testes

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at du bliver testet, hvis du har symptomer, som kunne være COVID-19, eller er i risiko for at være blevet smittet, fx fordi du er nær kontakt til en person, der er smittet med ny coronavirus.

Man kan teste, om du er smittet med ny coronavirus ved at tage en prøve fra din hals med en særlig vatpind.

Du bør blive testet, hvis:

 

  • Du har symptomer, som kunne være COVID-19. Hvis du føler dig så syg, at du har brug for at tale med en læge, eller dine symptomer bekymrer dig, skal du ringe til din læge. Du skal også altid ringe til lægen, hvis det drejer sig om et barn under 2 år. Hvis du har symptomer, men ikke føler dig så syg, at du har behov for at tale med din læge, kan du selv booke tid til test direkte på coronaprover.dk.

  • Du er nær kontakt til en person, som er smittet med ny coronavirus.

  • Hvis du er nær kontakt til en person, som er smittet med ny coronavirus, skal du ringe på tlf.: 7020 0233 (tast 2) for at afklare, hvilke to dage, du skal testes. Når du kender de to dage, du skal testes, reserverer du dine test på tlf.: 3232 0511 (tast 2). Herefter kan du bestille dine to reserverede test på coronaprover.dk. Du får besked på, at du skal testes af en behandlende læge eller tandlæge forud for fx indlæggelse, behandling eller undersøgelse. Din behandler kan rådgive dig, hvis du har spørgsmål.
  • Du får at vide, at du skal testes som led i smitteopsporing ved udbrud, fx på grundskoler, i daginstitutioner, på plejehjem m.v. Kontakt den lokale ledelse på stedet, hvis du har spørgsmål.
  • Du får at vide, at du er anden kontakt, og skal testes hurtigst muligt. Det vil typisk være i de situationer hvor kriterierne for at være nær kontakt ikke er opfyldt, men hvor der grundet andre risikofaktorer kan være øget risiko for smittespredning. Det er fx i situationer, hvor man er usikker på, om der er blevet holdt nok afstand mellem kollegaer, der fx arbejder overfor eller i nærheden af hinanden.Som anden kontakt skal du booke tid til én test på coronaprover.dk hurtigst muligt, og behøver ikke gå i selvisolation

Du kan se resultatet af din test ved at logge ind på Sundhed.dk

Postkort: Se dit og dit barns COVID-19 (PDF)

Læs mere om, hvis du skal testes, på Sundhedsstyrelsens hjemmeside

Læs mere

TestCenter Danmark (TCDK) på Statens Serum Institut analyserer COVID-19-prøver fra teststationer rundt om i landet. Laboratoriet udfører virustests og antistoftests.

 

Hvis du har symptomer på COVID-19 og føler dig så syg, at du gerne vil tale med en læge, skal du altid kontakte din læge, før du bestiller tid til test. Når du skal vælge en tid til test på coronaprover.dk, kan du se, hvor du kan blive testet.

 

Læs mere på TestCenter Danmark

Smitte|stop er en app, som hjælper os alle sammen med at stoppe spredningen af COVID-19 i Danmark.

 

Appen giver dig mulighed for at give besked om smitterisiko til personer, som du har været tæt på, men som du ikke kender, fx i offentlig transport eller på restauranter.

 

Jo flere, der bruger appen, desto flere smittekæder kan vi bremse.

 

Appen smitte|stop giver dig

 

  • Besked, hvis du har været tæt på en person, der testes positiv for ny coronavirus. Du får besked om myndighedernes anbefalinger, så smittekæden kan stoppes.
  • Mulighed for at sende besked til andre, du har været tæt på, hvis du bliver testet positiv for ny coronavirus. Du giver besked til andre uden, at de kan se, hvem du er, hvor eller hvornår de har været tæt på dig.

 

Om smitte|stop

 

  • Det er frivilligt at hente og bruge smitte|stop.
  • Appen er sikker og beskytter din data.
  • Data om, hvem du har været i nærheden af, gemmes kun på din telefon, og ingen myndigheder har adgang til oplysningerne.
  • Appen er et digitalt supplement til myndighedernes andre tiltag, som skal hjælpe os med at passe godt på hinanden, mens samfundet genåbner.
  • Appen er udviklet i et samarbejde mellem Sundheds- og Ældreministeriet, Styrelsen for Patientsikkerhed, Sundhedsstyrelsen, Digitaliseringsstyrelsen, Statens Serum Institut og Netcompany.
  • Du finder appen smitte|stop dér, hvor du normalt henter dine mobilapps.

 

Hent appen smitte|stop nu

Download faktaark om smitte|stop

Download plakat om smitte|stop (A4, printvenlig)

Download supplerende informationer om smitte|stop

Vil du hjælpe Statens Serum Institut med at holde øje med udbredelsen af COVID-19 og andre alvorlige smitsomme sygdomme i den danske befolkning?

 

COVID-19 er en virusinfektion, der kan ramme alle mennesker. For at kunne begrænse smitten i samfundet, er det vigtigt for Statens Serum Institut at få viden om sygdomsudbredelsen i befolkning. 

COVIDmeter bygger på en frivillig indsats fra dig, hvor du tilmelder dig løsningen og ugentligt svarer på få spørgsmål om, hvorvidt du har haft symptomer på sygdom. Dermed bidrager du med en viden om sygdomsspredning i samfundet, som myndighederne ikke kan få andre steder.

Det eneste krav til, at du kan tilmelde sig COVIDmeter er, at du har NemID. Du kan besvare spørgeskemaet uanset om du er sund og rask, lige er kommet dig over en sygdom, eller har en eller flere sygdomme.

 

Læs mere om COVIDmeter, og tilmeld dig på sundhed.dk