Spring til hovedindhold

Forslag

Midlertidigt indrejseforbud til Sverige fra Danmark

Sverige har indført indrejseforbud fra Danmark. Personer, som bor på Bornholm og rejser via Sverige mellem Bornholm og en anden del af Danmark, er undtaget, men skal kunne fremvise bopælsdokumentation.

Sverige indførte fra og med midnat 22. december 2020 et indrejseforbud i forbindelse med rejser fra Danmark. Årsagen er at mindske og forhindre smittespredningen af en ny type COVID-19-virus. Personer, som bor på Bornholm og rejser via Sverige mellem Bornholm og en anden del af Danmark, er undtaget. Vær opmærksom på, at det er dit eget ansvar at kunne dokumentere dette over for de svenske myndigheder.

 

Hvad betyder det for dig?

 

Hvis du rejser fra Bornholm til en anden del af Danmark via Sverige, skal du som rejsende kunne:

 

  • dokumentere, at du er bosat på Bornholm, fx ved at fremvise dit sundhedskort eller et uddrag fra Folkeregisteret.
  • dokumentere, at du kun skal rejse igennem (transit) Sverige til en anden del af Danmark, fx ved at fremvise gyldig billet til at køre over Øresundsbroen.

 

Hvis du rejser fra en anden del af Danmark til Bornholm via Sverige, skal du som rejsende kunne:

 

  • dokumentere, at du kun skal rejse igennem (transit) Sverige til en anden del af Danmark, fx ved at fremvise gyldig billet til Bornholmslinjen.
  • dokumentere, at du er bosat på Bornholm, fx ved at fremvise dit sundhedskort eller et uddrag fra Folkeregisteret. 

Vær opmærksom på

Hvis du ikke kan fremvise ovenstående, risikerer du at blive afvist ved grænsen og sendt retur til dér, hvor du kom fra.

Sundhedspersonale, som skal arbejde på Bornholm, og personale, som udfører sundheds- og medicinsk transport, er også undtaget.

 

Læs mere om indrejseforbuddet på det svenske politis hjemmeside