Aktuelt risikoniveau og nationalt varslingssystem

I forbindelse med håndteringen af COVID-19-pandemien, har regeringen og myndighederne udviklet et nationalt varslingssystem, så det er gennemsigtigt og forudsigeligt, hvilke værktøjer som typisk tages i brug for at håndtere epidemien.

Som en del af det nationale varslingssystem for COVID-19, udarbejdes der en gang om ugen en såkaldt risikovurdering, hvori det vurderes, hvilken sundhedsrisiko COVID-19 udgør i Danmark.

En risikovurdering er en analyse udarbejdet af sundhedsmyndighederne. Der udarbejdes både en risikovurdering for hele landet og én for hver af de fem regioner.

Det aktuelle risikoniveau

På baggrund af den aktuelle risikovurdering fastsætter COVID-19-risikogruppen det nationale og regionale risikoniveau på en skala fra 1-5. I COVID-19-risikogruppen sidder repræsentanter fra Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen, Statens Serum Institut og Styrelsen for Patientsikkerhed, Rigspolitiet og Justitsministeriet. Erhvervsministeriet og Finansministeriet deltager som observatører.

Risikoniveau 1 afspejler, at smitteniveauet er lavt, og at smitten typisk ses lokalt. Risikoniveau 5 afspejler, at der er udbredt smitte i store dele af samfundet, at sundhedsvæsenet er presset, og at der er risiko for, at behandlingskapaciteten på sygehusene overstiges.

Risikoniveauet i regionerne kan være forskelligt, fordi smitteudbrud og smitteudvikling kan være forskellig lokalt og regionalt. Derfor iværksættes tiltag og restriktioner ikke nødvendigvis geografisk ens.

Det aktuelle risikoniveau

Hele Danmark: 2

Region Hovedstaden: 3

Region Sjælland: 2

Region Syddanmark: 2

Region Midtjylland: 2

Region Nordjylland: 3

Læs mere om processen for indførelse af tiltag: 

Proces for tiltag og restriktioner

Principper i det nationale varslingssystem

Varslingssystemets liste af forebyggende foranstaltninger og tiltag hviler overordnet på et princip om, at der skal være sammenhæng mellem risikoen for smitteudbredelse og omfanget af indgriben over for borgere og virksomheder, herunder betydningen for samfundsøkonomien og den enkeltes liv og hverdag.

Det er ikke på forhånd fastlagt i varslingssystemet præcist hvilke tiltag, som bør iværksættes eller opretholdes på et givent risikoniveau. Det vil afhænge af smittespredningens karakter og den konkrete risikovurdering. Nogle tiltag kan og bør fastholdes over længere tid, hvorimod andre på trods af et højt risikoniveau bør opretholdes i begrænsede perioder og/eller områder pga. risikoen for negative konsekvenser på eksempelvis mental sundhed og samfundsøkonomi.

Tiltagene vil som udgangspunkt bygge oven på hinanden, men et tiltag kan ligeledes overlappe eller erstatte et andet tiltag. For eksempel vil det hele tiden være relevant at overholde anbefalinger til afstand, test og hygiejne, mens nye restriktioner, for eksempelvis forsamlinger, som udgangspunkt vil erstatte foregående. Iværksættelse af de konkrete tiltag vil i sidste ende afhænge af, hvordan smitten er i samfundet, og hvilke tiltag som vurderes mest effektive i den konkrete situation. Det er derfor ikke muligt at fastlægge en entydig rækkefølge og sammensætning af tiltag på forhånd.

Som en del af processen udarbejdes hver uge en risikovurdering, der anvendes til at fastlægges det nationale og regionale risikoniveau.

Indhold på siden: