Som en del af det nationale varslingssystem for COVID-19 udarbejdes der en gang om ugen under pandemien en såkaldt risikovurdering, hvori det vurderes, hvilken sundhedsrisiko COVID-19 på det givne tidspunkt udgør i Danmark.

En risikovurdering er en analyse udarbejdet af Statens Serum Institut, som beskriver den aktuelle udbredelse af COVID-19 i Danmark.

Der udarbejdes både en risikovurdering for hele landet og én for hver af de fem regioner.

De enkelte risikovurderinger indeholder en kvantitativ del, hvor faktorer som antallet af nye smittede pr. 100.000 indbyggere (den såkaldte incidens), gennembrudsinfektioner, andelen af positive prøver ud af det samlede antal prøver (den såkaldte positivprocent), antallet af nye indlagte patienter på sygehusene samt antallet af patienter på sygehusenes mv. indgår.

På samme måde indeholder vurderingen en kvalitativ del, hvor faktorer som antal og størrelse på bestemte udbrud i landet, aldersfordelingen blandt de smittede, borgernes adfærd samt udviklingen ift. nye virus varianter indgår. På baggrund heraf foretages en samlet risikovurdering på såvel nationalt som regionalt niveau.

Regeringen og myndighederne har udviklet et nationalt varslingssystem, som anvendes under pandemien. Som en del af systemet, udarbejdes hver uge en såkaldt risikovurdering, hvori det vurderes, hvilken sundhedsrisiko COVID-19 på det givne tidspunkt udgør i Danmark.

På baggrund af den aktuelle risikovurdering fastsætter Epidemikommissionen det nationale og regionale risikoniveau. Med udgangspunkt heri anbefaler Epidemikommissionen, hvilke indsatser, tiltag og restriktioner, der bør gælde, for at kontrollen med epidemien i Danmark bevares.

Risikoniveauet i Danmark vurderes på en skala fra 1-5. Risikoniveau 1 afspejler et potentiale for meget lav sygdomsbyrde i den kommende periode. Risikoniveau 5 afspejler, at der et potentiale for meget høj sygdomsbyrde i den kommende periode er, eksempelvis ved udbredt smitte i store dele af samfundet, at sundhedsvæsenet er presset, og/eller at der er risiko for, at behandlingskapaciteten på sygehusene overstiges mv. Risikoniveauet i regionerne kan være forskelligt, ligesom tiltag og restriktioner ikke nødvendigvis iværksættes geografisk ens, fordi smitteudbrud og smitteudvikling kan være forskellig lokalt og regionalt.

I forbindelse med håndteringen af COVID-19-pandemien har regeringen og myndighederne udviklet et nationalt varslingssystem for at gøre det mere gennemsigtigt og forudsigeligt, hvilke værktøjer som typisk tages i brug for at håndtere epidemien.

Varslingssystemets liste af forebyggende foranstaltninger og tiltag hviler overordnet på et princip om, at der skal være sammenhæng mellem risikoen for smitteudbredelse og omfanget af indgriben over for borgere og virksomheder, herunder betydningen for samfundsøkonomien og den enkeltes liv og hverdag.

Der er i det nationale varslingssystem ikke på forhånd fastlagt præcist, hvilke tiltag som bør iværksættes eller opretholdes på et givet risikoniveau. Det vil afhænge af smittespredningens karakter og den konkrete risikovurdering. Nogle tiltag kan og bør fastholdes over længere tid, hvorimod andre bør opretholdes i begrænsede perioder og/eller områder pga. risikoen for negative afledte konsekvenser på bl.a. mental sundhed og samfundsøkonomi.

Tiltagene vil som udgangspunkt bygge oven på hinanden, men de kan ligeledes overlappe eller erstatte et andet tiltag. For eksempel vil det hele tiden være relevant at overholde anbefalinger til afstand, test og hygiejne, mens nye restriktioner for forsamlinger som udgangspunkt vil erstatte foregående. Iværksættelse af de konkrete tiltag vil i sidste ende afhænge af, hvordan smitten er i samfundet, og hvilke tiltag der vurderes mest effektive i den konkrete situation. Det er derfor ikke muligt at fastlægge en entydig rækkefølge og sammensætning af tiltag på forhånd. Enkelte tiltag forudsætter, at der etableres den fornødne hjemmel. Det gælder fx, hvis der skal indføres krav om mundbind i det offentlige rum.

Epidemikommissionen mødes minimum en gang om ugen, bl.a. for at fastlægge risikoniveauer. Gruppen foretager bl.a. anbefaling og vurderinger, af tiltag og restriktioner samt justeringer heri i forbindelse med håndtering af COVID-19. Det sker typisk med udgangspunkt i listen af tiltag i varslingssystemet.

Som en del af processen, udarbejdes hver uge en risikovurdering, der anvendes til at fastlægges det nationale og regionale risikoniveau.