Oversigt over aktører

Aktørbeskrivelser

Arbejdet i Folketinget foregår både i folketingssalen og i Folketingets udvalg. Udvalgene arbejder med hvert deres fagområde og behandler både lovgivning og den brede kontrol med regeringens arbejde. Du kan læse mere om udvalgenes arbejdsopgaver her.

Ét af Folketingets faste udvalg (også kaldet ”stående udvalg”) er Epidemiudvalget, som blev oprettet den 2. marts 2021. Epidemiudvalgets sagsområde er bredt og vedrører alle emner og fagområder under epidemiloven. Epidemiudvalget varetager den parlamentariske kontrol med ministrenes anvendelse af visse bemyndigelsesbestemmelser i epidemiloven. Epidemiudvalget skiller sig ud fra andre stående udvalg i Folketinget på dette punkt. Vedkommende minister kan således alene fastsætte regler i medfør af en række af epidemilovens bemyndigelsesbestemmelser, hvis indholdet af reglerne sammen med en indstilling fra Epidemikommissionen forinden er forelagt Epidemiudvalget, og et flertal i udvalget ikke har udtalt sig imod reglernes udstedelse.

Læs mere om Epidemiudvalget på Folketingets hjemmeside:

Epidemiudvalget (ft.dk)

Epidemikommissionen er nedsat af sundhedsministeren efter reglerne i epidemiloven. Kommissionens opgaver og sammensætning mv. er fastsat i epidemiloven.

Epidemikommissionen rådgiver af egen drift eller efter anmodning fra regeringen om håndteringen af alment farlige og samfundskritiske sygdomme, herunder COVID-19 (som indtil den 10. september 2021 blev anset for en samfundskritisk sygdom og pr. 10. september 2021 anses som en alment farlig sygdom). Kommissionen kan i den forbindelse indstille, at vedkommende minister fastsætter regler i medfør af epidemiloven, eller at allerede fastsatte regler ændres eller ophæves. Det kan f.eks. være regler om begrænsning af forsamlinger, brug af mundbind, test i forbindelse med skolegang mv. Inden kommissionen afgiver indstilling, skal den inddrage andre særligt sagkyndige, f.eks. sundhedsfaglige eksperter.

Epidemikommissionen består af 1 formand og 1 medlem, der udpeges af sundhedsministeren, og 9 medlemmer, der udpeges af sundhedsministeren efter indstilling fra henholdsvis erhvervsministeren, finansministeren, justitsministeren, Styrelsen for Patientsikkerhed, Sundhedsstyrelsen, Statens Serum Institut, rigspolitichefen, KL og Danske Regioner. Sundhedsministeren udpeger herudover efter samme fremgangsmåde 1 næstformand og 1 stedfortræder for hvert medlem.

Læs mere om Epidemikommissionen på Sundhedsministeriets hjemmeside:

Epidemikommissionen (sum.dk)

Læs epidemiloven:

Epidemiloven (www.retsinformation.dk)

Der er nedsat en række faste regeringsudvalg. Antallet af regeringsudvalg og udvalgenes opgaver har varieret gennem tiden. Nedenfor findes en oversigt over nuværende faste regeringsudvalg, som bl.a. behandler spørgsmål med relation til håndteringen af COVID-19. Regeringsudvalgene forberedes af embedsmandsudvalg, hvor det oftest er departementscheferne fra de relevante ministerier, der deltager.

Se samlet oversigt over regeringsudvalgene:

Regeringsudvalg (stm.dk).

  • Koordinationsudvalget (KU) behandler større væsentlige initiativer og sager fra regeringen, herunder bl.a. større regeringsudspil og lovforslag. I udvalget deltager statsministeren (formand), finansministeren, udenrigsministeren, justitsministeren og skatteministeren som faste medlemmer. Udvalget mødes normalt en gang om ugen.
  • Økonomiudvalgets (ØU) opgaver vedrører især regeringens samlede økonomiske politik. Udvalget behandler forslag til finanslove, de økonomiske relationer til kommuner og regioner og andre initiativer og sager med væsentlige konsekvenser for økonomi og budget. I udvalget deltager finansministeren (formand), social- og ældreministeren, skatteministeren, klima-, energi- og forsyningsministeren, erhvervsministeren og beskæftigelsesministeren som faste medlemmer. Udvalget mødes normalt en gang om ugen.
  • Udvalget for COVID-19 (CU) blev etableret i september 2020 og behandler udelukkende sager vedrørende COVID-19, herunder sager om de sundhedsmæssige, beredskabsmæssige og erhvervsmæssige konsekvenser af COVID-19. I udvalget deltager sundhedsministeren (formand), justitsministeren, finansministeren, udenrigsministeren, erhvervsministeren og kulturministeren som faste medlemmer. Udvalget mødes normalt en gang om ugen.

Sundhedsstyrelsen er den overordnede nationale myndighed for beredskabet i sundhedssektoren. Sundhedsstyrelsen arbejder tæt sammen med bl.a. kommunerne, regionerne, politiet og Beredskabsstyrelsen i håndteringen af COVID-19. Sundhedsstyrelsen indgår i det nationale krisestyringssystem og har ligeledes store internationale samarbejdsflader i forhold til epidemihåndteringen.

Sundhedsstyrelsen har oprettet COVID-19 Task Force for Sygehuskapacitet, hvor regionerne også deltager. Her drøftes regionernes planer for at sikre tilstrækkelig kapacitet til både COVID-19 patienter og til patienter med andre akutte behandlingsbehov. Task Forcen har gennem pandemien som udgangspunkt mødtes ugentligt og oftere i perioder med stigende indlæggelsestal.

En anden central task force i regi af Sundhedsstyrelsen er Styregruppen for Vaccinationsindsats, som blev etableret i februar 2021 med Sundhedsstyrelsen for bordenden og med deltagelse af Danske Regioner, regionerne, Sundhedsministeriet, Praktiserende Lægers Organisation og KL. Gruppen drøfter bl.a. retningslinjer for vaccinationsindsatsen, logistik vedrørende vaccineleverancer og organiseringen af indsatsen.

Sundhedsstyrelsen har derudover en vigtig rolle i kommunikation og formidling om sundhedsfremme og forebyggelse til alle grupper i det danske samfund, herunder målrettet information og oplysning om COVID-19.

Læs mere om Sundhedsstyrelsen: 

Sundhedsstyrelsen - Om os (sst.dk)

Statens Serum Institut har bl.a. til opgave at overvåge, forebygge og bidrage til håndtering af infektionssygdomme og biologiske trusler generelt, herunder den nuværende COVID-19-epidemi. Statens Serum Institut står for special- og beredskabsunderstøttende diagnostisk, som f.eks. den omfattende analyse- og sekventeringsindsats, der foretages af corona tests i Danmark.

Derudover har Statens Serum Institut til opgave at sikre forsyning af vacciner og beredskabsprodukter til vaccinationsprogrammet, ligesom SSI bedriver forskning på internationalt niveau indenfor både vaccineforskning samt epidemiologisk forskning for at styrke overvågning, diagnostik, behandling og forebyggelse af infektionssygdomme, herunder COVID-19.

Læs mere om Statens Serum Institut:

Om Statens Serum Institut (ssi.dk)

Lægemiddelstyrelsen har til opgave at godkende lægemidler til brug i Danmark, og bidrager derudover med eksperter til Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA), der tilsvarende vurderer ansøgninger om godkendelse af lægemidler i hele EU, inkl. Danmark. Styrelsen administrerer reglerne for bl.a. fremstilling og distribution af lægemidler, herunder vacciner, og giver tilladelser til virksomheder, der udøver aktiviteter med lægemidler. Styrelsen kontrollerer og inspicerer bl.a. lægemiddelvirksomheder, apoteker og sygehusapoteker, og overvåger bivirkninger ved lægemidler, herunder vacciner mod COVID-19.

Derudover godkender Lægemiddelstyrelsen kliniske forsøg og beslutter, hvilke lægemidler der skal have tilskud. Lægemiddelstyrelsen fører tilsyn med medicinsk udstyr, som er tilgængeligt i Danmark, og overvåger alvorlige hændelser med medicinsk udstyr.

Endvidere har Lægemiddelstyrelsen til opgave at varetage den overordnede koordination af det statslige lægemiddelberedskab, der indgår i sundhedsberedskabet, og til at træffe de konkrete foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre forsyningen under et aktiveret lægemiddelberedskab.

Læs mere om Lægemiddelstyrelsen (laegemiddelstyrelsen.dk)

Styrelsen for Patientsikkerhed er den overordnede sundhedsfaglige tilsynsmyndighed i Danmark. Styrelsen indgår i samfundets beredskab og foretager blandt andet kontakt- og smitteopsporing og leverer sundhedsfaglig rådgivning i forbindelse med smitsomme sygdomme generelt. I forbindelse med COVID-19 spiller styrelsen en stor rolle i vejledning af borgere, virksomheder og institutioner i forhold til smitteopsporing, kontaktopsporing, isolation, hygiejne mv. via Coronaopsporingen. Her tilpasses beredskabskapaciteten løbende ift. epidemiudviklingen. Styrelsen for Patientsikkerhed er desuden ansvarlig for udstedelse af besøgsrestriktioner på sygehuse, plejehjem og bosteder.

Læs mere om Styrelsen for Patientsikkerhed her (stps.dk)

COVID-19-gruppen for Risikovurderinger har ansvaret for at fastlægge den nationale og regionale risikovurdering og risikoniveau. Gruppen består af repræsentanter fra Sundhedsministeriet (formand), Sundhedsstyrelsen, Styrelsen for Patientsikkerhed, Statens Serum Institut, Justitsministeriet og Rigspolitiet. Finansministeriet og Erhvervsministeriet deltager som observatører. Ved stigende risikoniveau vil gruppen mødes oftere og drøfte situationen, herunder afgive risikovurderinger og anbefalinger til mulige tiltag.

Signalgruppens formål er at forebygge smitte på et tidligt tidspunkt ved at overvåge signaler i smittedata, herunder særlig kritiske signaler, f.eks. smitte i social- og sundhedssektoren, samt udbredelse af nye virusvarianter. Gruppen mødes ugentligt og består af repræsentanter fra Sundhedsministeriet (formand), Statens Serum Institut, Styrelsen for Patientsikkerhed, Sundhedsstyrelsen og de infektionshygiejniske enheder i regionerne.

I forbindelse med lanceringen af det nationale varslingssystem i oktober 2020 nedsatte regeringen en faglig referencegruppe. Den Faglige Referencegruppe består af virologer og fagfolk samt økonomer. Referencegruppen sekretariatsbetjenes af Sundhedsministeriet, Statens Serum Institut, Sundhedsstyrelsen, Finansministeriet og Erhvervsministeriet med inddragelse af andre relevante ministerier og styrelser. Referencegruppen blev nedsat med henblik på at komme med input til rammen for risikovurdering og tiltag, således at rammen opdateres med den nyeste viden og tager højde for relevant udvikling, fx ift. testkapacitet og vaccinationsudrulning. Referencegruppen har derudover bistået med vurderinger i rapporter vedrørende genåbningen i foråret og sommeren 2021.

Styrelsen for Forsyningssikkerhed blev etableret i august 2020 og har til opgave at sikre forsyningen af værnemidler og andet kritisk udstyr under COVID-19-pandemien og fremtidige kriser. Det sker bl.a. gennem opbygning og styring af nationale lagre og et EU-nødlager af værnemidler i Danmark. Styrelsen for Forsyningssikkerhed har ansvaret for lagrene, men samarbejder med regioner og kommuner om at skabe et overblik over lagerbeholdningen, forbruget og løbende indkøb af værnemidler på tværs af sektorer. Styrelsen for Forsyningssikkerhed koordinerer derudover med private aktører og offentlige myndigheder, som er, eller på sigt kan blive, inddraget i indkøb og/eller produktion af kritiske ressourcer.

Desuden koordinerer Styrelsen for Forsyningssikkerhed praktiske og logistiske opgaver i forbindelse med testindsatsen. Det sker bl.a. ved dagligt at følge udviklingen i udnyttelsen af testkapaciteten, herunder om der er testkapacitet nok, og hvordan kapaciteten fordeles mellem regionerne, så den udnyttes bedst.

Læs mere om Styrelsen for Forsyningssikkerhed:

Styrelsen for Forsyningssikkerhed - Om os (sfos.dk)

 

TestCenter Danmark analyserer COVID-19-prøver fra teststationer rundt om i landet. TestCenter Danmark består af en række regionale teststationer under de danske regioner og et nationalt testlaboratorium på Statens Serum Institut.

TestCenter Danmark blev etableret i april 2020 i samarbejde mellem regeringen og Danske Regioner med støtte af Novo Nordisk Fonden og Novo Nordisk. TestCenter Danmark udgør teststrategiens samfundsspor, hvor borgere uden symptomer eller med milde symptomer kan blive testet for, om de har eller har haft COVID-19.

TestCenter Danmark har opbygget en robust og effektiv testkapacitet, der hurtigt kan omstilles efter nye behov og udfordringer. Borgernes prøver bliver analyseret i TestCenter Danmarks laboratorier på Statens Serum Institut eller TestCenter Danmark Vest i Aarhus. Fra tidlig morgen til sen aften er der personale i laboratorierne, som sørger for at analysere og svare på borgernes prøver. Dette sikrer hurtige svartider, som er afgørende for at bryde smittekæderne og mindske udbredelsen af COVID-19.

Den løbende styring og koordination af testindsatsen er forankret i styregruppen for TestCenter Danmark, hvor Styrelsen for Forsyningssikkerhed er formand. I styregruppen deltager relevante aktører på testområdet, herunder sundhedsmyndighederne og regionerne. Styregruppen er nedsat for at sikre sammenhæng og tværgående koordination af den samlede testindsats og drøfter bl.a. praktiske implikationer af fx antal teststeder, etableringen af nye teststeder, åbningstider mv.

Rigspolitiet har som ansvarlig for politiets samlede indsats mod COVID-19 sat retning og styring for politikredsenes håndtering af politimæssige opgaver og understøttet bl.a. sundhedsmyndighederne og Fødevarestyrelsen i forbindelse med varetagelsen af deres opgaver. Politiet har bl.a. til opgave at vejlede, kontrollere og håndhæve de til enhver tid gældende restriktioner, herunder forsamlingsforbuddet, arealkrav, lukkeregler, krav om coronapas mv. Rigspolitiet leder endvidere NOST, jf. nedenfor.

Beredskabsstyrelsen blev etableret den 1. januar 1993 og er en central del af Danmarks katastrofeberedskab. Gennem information, rådgivning, uddannelse og øvelser udvikler Beredskabsstyrelsen i samarbejde med myndigheder, virksomheder og borgere samfundets evne til at forebygge og modstå ulykker, kriser og katastrofer. I forbindelse med håndteringen af COVID-19 har Beredskabsstyrelsen i samarbejde med bl.a. Rigspolitiet bidraget med bl.a. etablering og bemanding af testcentre, bemanding og udvikling af den myndighedsfælles hotline, forberedelse og logistik i forbindelse med krisestyringsindsatsen i den Nationale Operative Stab (NOST), de lokale beredskabsstabe og internt i Beredskabsstyrelsen.

Den Nationale Operative Stab – i daglig tale NOST – aktiveres, når Danmark rammes eller påvirkes af større kriser eller hændelser. NOST har til opgave at koordinere på tværs af sektorer, herunder at skabe og opretholde et overblik over krisesituationen.

NOST ledes af Rigspolitiet og består herudover af en række andre myndigheder, der er faste medlemmer af NOST. Et af de faste medlemmer af NOST er Beredskabsstyrelsen, som er en central del af Danmarks katastrofeberedskab. Andre myndigheder kan indkaldes til NOST efter behov, hvilket har været tilfældet under COVID-19-situationen.

NOST blev den 26. februar 2020 aktiveret første gang i anledning af COVID-19 og har siden denne dato koordineret en række myndigheders operative COVID-19-indsats.

Læs mere om NOST her: 

Den nationale operative stab - NOST (politi.dk)

Den Internationale Operative Stab (IOS) aktiveres, når større kriser eller hændelser i udlandet rammer eller påvirker danskere. IOS-en har til opgave at koordinere på tværs af sektorer, herunder at skabe og opretholde et overblik over krisesituationen.

IOS’en ledes af Udenrigsministeriet og har bl.a. Statsministeriet, Forsvarsministeriet, Beredskabsstyrelsen, Sundhedsministeriet, Justitsministeriet og Rigspolitiet som faste medlemmer. Hvis situationen tilsiger det, kan staben sammensættes anderledes med repræsentanter for bl.a. rejsebranchen, assistance- og alarmcentraler/forsikringsbranchen, SAS, Røde Kors og andre relevante offentlige, private aktører samt NGOer.

Under COVID-19-pandemien har IOS spillet en central rolle i indsatsen for at hjælpe nødsstedte danskere hjem enten via assisteret hjemrejse eller evakuering med særfly.

I hver af landets 12 politikredse er der etableret en lokal beredskabsstab (LBS), som varetager tværgående koordination og samarbejde ved ekstraordinære hændelser og større planlagte begivenheder inden for politikredsens område. De lokale beredskabsstabe har et strategisk og et operationelt niveau. Den enkelte politikreds varetager desuden i tæt samarbejde med stabens øvrige medlemmer opgaven med at sikre evaluering og erfaringsopsamling af stabens virke i konkrete situationer. Ved ekstraordinære hændelser, der berører flere politikredse, kan rigspolitichefen – hvis kredsene ikke forinden selv har indgået aftale herom – udpege en lokal beredskabsstab (politikreds) som ansvarlig for indsatsen.

De faste medlemmer i den lokale beredskabsstab er politiet, forsvarets landsdelsregion, Beredskabsstyrelsens beredskabscenter, regionernes sundhedsberedskab samt det kommunale beredskab. Ad hoc-medlemmer fra andre relevante myndigheder samt private aktører kan afhængig af den konkrete situation ligeledes indgå i den lokale beredskabsstab.

For at sikre opdateret, relevant og målrettet kommunikation til borgere og virksomheder under COVID-19 har en række af de mest centrale myndighedsaktører i epidemihåndteringen etableret et kommunikationspartnerskab, Det Nationale Kommunikationspartnerskab – COVID-19, der bl.a. udvikler og drifter coronasmitte.dk, ligesom partnerskabet også understøtter presse- og myndighedsbriefinger, tværgående kampagneindsatser, sektorspecifikke kommunikationsaktiviteter og vedligehold af borgerrettede FAQ’er mv. Partnerskabet udgøres bl.a. af Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen, Styrelsen for Patientsikkerhed, Statens Serum Institut, Lægemiddelsstyrelsen, Justitsministeriet, Rigspolitiet, Styrelsen for Forsyningssikkerhed, Erhvervsministeriet, Erhvervsstyrelsen og Kulturministeriet. Øvrige ministerier og myndigheder deltager i partnerskabet efter behov, ligesom partnerskabet samarbejder med andre offentlige aktører som for eksempel kommuner og regioner m.fl.

Kommunikationspartnerskabet og coronasmitte.dk drives af Nationalt Kommunikationscenter – COVID-19 (NKC), som blev oprettet i 2020 og understøtter således koordinationen af den samlede kommunikation om COVID-19. NKC er aktuelt placeret under Udenrigsministeriet.

Læs mere om Nationalt Kommunikationspartnerskab og Nationalt Kommunikationscenter: 

Myndighedernes fælles hjemmeside om COVID-19 (coronasmitte.dk)

Som led i COVID-19-kommunikationsindsatsen blev den myndighedsfælles hotline etableret den 6. marts 2020. Hotlinen besvarer og vejleder borgere om forskellige spørgsmål vedrørende COVID-19, herunder af sundhedsmæssig karakter samt vedrørende restriktioner og retningslinjer i samfundet. Den myndighedsfælles hotline suppleres af en række andre hotlines, herunder politiets hotline vedr. indrejse i Danmark, Coronaopsporingen, Erhvervsstyrelsens virksomhedshotline, det globale vagtcenter i regi af Udenrigsministeriet samt Corona Denmark (hotline på 12 forskellige sprog).

Udenrigsministeriets Borgerservice arbejder sammen med danske ambassader og konsulater i udlandet om at rådgive og vejlede rejsende til en sikker rejse i udlandet, bl.a. gennem rejsevejledninger, og på at hjælpe danske statsborgere og udlændinge med fast ophold i Danmark, hvis de oplever problemer i udlandet. Det kan spænde fra tab af pas over sygdom eller ulykke til større hændelser som terroranslag, naturkatastrofer eller borgerkrig.

Udenrigsministeriets rejsevejledninger opdateres jævnligt ved ændringer i et lands sikkerhedssituation. Endvidere udfylder Borgerservice en meget betydelig kommunikations- og vejledningsindsats over for borgere, turister, erhvervsliv og udenlandske myndigheder.

Regeringen nedsatte i juni 2020 en national COVID-19-taskforce for rejserestriktioner. Taskforcen består af repræsentanter fra SSI, Sundhedsministeriet, Justitsministeriet, Transportministeriet og Udenrigsministeriet, som varetager taskforcens sekretariatsfunktion.

Taskforcen foretager en national vurdering af ændringer på EU’s liste over tredjelande (lande uden for EU- og Schengenområdet), som det kan overvejes at åbne for, fordi de lever op til fastsatte COVID-19 kriterier for indrejse til EU. Derudover har taskforcen siden april 2021 vurderet, om risikovurderingen for et land, region eller område skal ændres til kategorien ”rød”, hvis nye bekymrende virusvarianter opstår og truer epidemikontrollen i Danmark. Hvis det sker, vil alle rejser frarådes i rejsevejledningerne (rød farve), der vil blive genindført krav om a) test forud for indrejse, b) særligt anerkendelsesværdigt formål med indrejsen, c) test forud for ombordstigning på fly samt d) test og isolation efter indrejse. En beslutning om at aktivere eller deaktivere en rød risikovurdering sker på baggrund af en indstilling fra SSI.

Regeringen har i forbindelse med håndteringen af COVID-19 i Danmark nedsat sektorpartnerskaber på bl.a. Erhvervsministeriets og Kulturministeriets områder med det formål at etablere et forum til løbende at drøfte generelle og sektorspecifikke restriktioner, tiltag og udfordringer under COVID-19 (f.eks. implementeringen af coronapasset, og hvordan virksomheder og kulturinstitutioner mv. kan vende tilbage til en mere normal forretningsgang). Sektorpartnerskaberne består af relevante myndigheder, arbejdsmarkedets parter samt relevante branchespecifikke organisationer. Sektorpartnerskaberne har således været med til at skabe en konstruktiv dialog med erhvervs- og kulturliv om en forsvarlig afvikling af aktiviteter under de dagældende restriktioner.

Der har ligeledes været etableret sektorpartnerskaber på Børne- og Undervisningsministeriets, Sundhedsministeriets, Social- og Ældreministeriets, Uddannelses- og Forskningsministeriets og Kirkeministeriets områder.

Transportministeriet har i maj 2020 nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse af centrale aktører i den danske luftfartsbranche. Arbejdsgruppen havde til formål at drøfte implementeringen af fælleseuropæiske retningslinjer for sikre rejser i luftfarten under COVID-19, som blev fremlagt af det europæiske luftfartssikkerhedsagentur (EASA) i foråret 2020. Retningslinjerne omfattede blandt andet en anbefaling om brug af mundbind i lufthavne og fly samt en anbefaling om afstandskrav. Arbejdsgruppen blev enige om at følge retningslinjerne, dog med enkelte modifikationer tilpasset danske forhold.

Arbejdsgruppen er ikke længere aktiv. Luftfartsbranchen har dog, af egen vilje, opretholdt de fælleseuropæiske retningslinjer af hensyn til de rejsende, som derved vil blive mødt af ensartede COVID-19-anbefalinger i alle europæiske lufthavne. Luftfartsbranchen orienterer Transportministeriet om eventuelle overvejelser om ændringer eller ophævelse af retningslinjerne. Arbejdsgruppen vil hurtigt kunne aktiveres, hvis det som følge af smitteudviklingen igen skulle blive aktuelt.

Den 1. marts 2021 trådte en ny epidemilov i kraft. Loven hjemler en række forskellige smittereducerende tiltag i tilfælde af smitsomme sygdomme mv. I forbindelse med den politiske aftale af 18. december 2020 mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet om en ny epidemilov blev det besluttet, at spørgsmålet om kompensation i forbindelse med foranstaltninger, der ikke har karakter af ekspropriation, skal behandles i en arbejdsgruppe.

Arbejdsgruppen er nedsat med Erhvervsministeriet som formand og består af eksterne eksperter samt ministerierepræsentanter. Konkret skal arbejdsgruppen udarbejde principper for kompensation, som vil kunne tilgodese berørte virksomheder, lønmodtagere samt kultur- og fritidslivet i tilfælde af smittereducerende foranstaltninger, og som samtidig mindsker risikoen for, at samfundsøkonomien fastlåses, og andre utilsigtede skadevirkninger. Arbejdsgruppen skal afrapportere inden udgangen af 2021. Herefter vil arbejdsgruppens anbefalinger blive forhandlet politisk.

Som opfølgning på Rammeaftale af 22. marts 2021 om plan for genåbning af Danmark nedsatte regeringen den 19. maj 2021 Ekspertgruppe om en langsigtet strategi for et genåbnet Danmark. Ekspertgruppen afsluttede sit arbejde med offentliggørelse af rapporten ”Hverdag med øget beredskab” den 15. september 2021.

Ekspertgruppen har bl.a. set på, hvordan Danmark håndterer smittebølger på en holdbar og effektiv måde, så nationale nedlukninger undgås. Konkret har ekspertgruppens arbejde bl.a. bestået i at udarbejde en sammenfatning af bedste, internationalt tilgængelige viden om epidemien, og at kvalificere og videreudvikle scenarier for, hvordan epidemien må forventes at udvikle sig de kommende år. Ekspertgruppen har også haft til opgave at kvalificere, hvordan der kan lægges en strategi for håndteringen af COVID-19 de kommende år.

Ekspertgruppen bestod af uafhængige eksperter i både sundhed, økonomi og samfundsforhold, herunder medlemmer fra Den Faglige Referencegruppe for nationalt varslingssystem til risikovurdering og tiltag til håndtering af COVID-19.

Læs kommissoriet for ekspertgruppen på Finansministeriets hjemmeside:

Kommissorium for ekspertgruppe om en langsigtet strategi for et genåbnet Danmark (pdf)

Læs rapporten fra ekspertgruppen om en langsigtet strategi for et genåbnet Danmark.

Ekspertgruppen om en langsigtet strategi for et genåbnet Danmark offentliggør sin rapport

Aktører på regionalt niveau

Regionerne har i samarbejde med de nationale sundhedsmyndigheder siden pandemiens begyndelse bidraget til en hurtig omstilling af sundhedsvæsenet, herunder etableringen af et kriseberedskab, inkl. beredskabsplaner, i sygehussektoren og storindkøb af værnemidler. Desuden udfører regionerne den massive testindsats og er ansvarlige for udrulningen af vaccinationsprogrammet til den danske befolkning.

Regionerne har under COVID-19 haft særligt nedsatte COVID-19-grupper, så der er skabt et koordineret beredskabssamarbejde mellem hospitalerne i de enkelte regioner og med samarbejdspartnere, samt på tværs af regioner og andre myndigheder. Herudover har der været tværregionale grupper om it, økonomi, kritisk medico-udstyr mv. og et øget antal møder blandt regionernes regionsdirektører, sundhedsdirektører, økonomidirektører og indkøbschefer.

Danske Regioners rolle har været videndeling og koordination på tværs af regionerne og med ministerier, styrelser og andre interesseorganisationer om organisering af test- og vaccinationsindsats, hospitalsdrift under epidemien, samt udgivelse af data om test, værnemidler og vaccinationer.

  • COVID-19 koordineringsmøder i regi af Danske Regioner med deltagelse af regionernes planlægningschefer og præhospitale direktører samt øvrige kernemedarbejdere. Formålet med gruppen er at dele erfaringer og viden på tværs af regionerne om beredskabsplaner, testindsatsen og vaccinationsindsatsen, således at der kan reageres hurtigt, hvis der er behov for at justere indsatsen. Gruppen blev oprettet i august 2020 og eksisterer fortsat.
  • Vaccinetaskforce afholdt i begyndelsen af vaccinationsindsatsen i efteråret/vinteren 2020/2021 koordinerende møder ledet af Danske Regioner med regionerne, Sundhedsstyrelsen, Sundhedsministeriet, Praktiserende Lægers Organisation (PLO) og KL. Gruppen drøftede bl.a. retningslinjer for vaccinationsindsatsen, logistik vedrørende vaccineleverancer og organiseringen af indsatsen. Disse møder blev afholdt frem til februar 2021, hvor Sundhedsstyrelsens styregruppe og arbejdsgrupper blev de primære samarbejdsfora.
  • Koordinationsmøder i regi af Danske Regioner, hvor Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen, Lægemiddelstyrelsen og Styrelsen for Patientsikkerhed indgik i tæt koordination med regionernes topledelse og krisestabe samt repræsentanter for Praktiserende Lægers Organisation (PLO) og KL. Formålet med gruppen var en overordnet koordinering af indsatsen om COVID-19 på tværs af regioner, kommuner, almen praksis og statslige styrelser. I den travleste periode i foråret 2020 var der daglige møder. I løbet af sommeren 2020 blev gruppen nedlagt, og koordinationen fortsatte bl.a. i styregruppen for Testcenter Danmark og i nedenstående grupper.
  • Styregruppen vedr. fordeling af værnemidler koordinerede den nationale fordeling af værnemidler mellem regioner og kommuner i foråret 2020. Der skete bl.a. en omfordeling af værnemidler, hvis en region eller kommune manglede værnemidler, og andre havde et overskud. Styregruppen blev lagt i dvale inden sommerferien 2020, men kan aktiveres, hvis der bliver behov for det. Styregruppen består af Danske Regioner, Kommunernes Landsforening, Lægemiddelstyrelsen og NOST-repræsentanter.
  • Task force diagnostik koordinerer testindsatsen i sundhedssporet på tværs af regionerne, herunder opskalering af kapacitet, svartider, indkøb af maskiner, testkits, utensilier og andet udstyr til testning. Gruppen blev oprettet i marts 2020 og består af repræsentanter fra de klinisk mikrobiologiske afdelinger og indkøbsafdelinger samt Statens Serum Institut og Lægemiddelstyrelsen.

Aktører på kommunalt niveau

KL har siden pandemiens begyndelse indgået i samarbejde med de nationale sundhedsmyndigheder om sygdomsbekæmpelse og smitteforebyggende tiltag på særligt social-, sundheds- og skoleområdet. KL har sikret kommunernes adgang til værnemidler ved etablering af fælles indkøb og distribution i KVIk (kommunernes fælles værnemiddel indkøb) samt understøttet testindsatsen på skoler og plejehjem og den nationale udrulning af vaccinationsindsatsen. Der har været nedsat en række tværsektorielle og tværkommunale fora til understøttelse af disse indsatser, ligesom der på tværs af KL har været nedsat samarbejdsfora mhp. at understøtte kommunerne i deres opgavevaretagelse.

Alle landets kommuner har etableret et kriseberedskab, enten selvstændigt eller i samarbejde med andre kommuner. Fokus er at koordinere beslutninger på tværs af kommunens ansvarsområder i alle sager af faglig, organisatorisk og personalemæssig karakter ift. COVID-19. Der arbejdes med udgangspunkt i kommunens beredskabsplan, og krisestaben sørger for koordination og handling på tværs af fagområder og stabe. Eksempler på tværgående beredskabsopgaver er koordinering af indlæggelser og udskrivninger fra sygehusene, værnemidler, hygiejne, udbrudshåndtering, tests og understøttelse af vaccinationsprogrammets udrulning.

  • KL’s baggrundsgruppe COVID-19
    Baggrundsgruppen blev etableret på KL’s initiativ med deltagelse af kommuner, Sundhedsstyrelsen og Styrelsen for Patientsikkerhed. Gruppen har drøftet og givet input til arbejdet med epidemien bredt på sundheds- og ældreområdet, herunder løbende orienteret om udfordringer, behov og løsningsmodeller, drøftet input til nye tiltag fra styrelserne samt drøftet spørgsmål opstået i forbindelse med den konkrete håndtering af COVID-19 i kommunerne.
  • Kriseberedskab/sundhedsberedskab: Tværsektorielle og tværkommunale styregrupper med deltagelse fra kommuner, sygehuse, almen praksis m.fl. Styregrupperne har f.eks. varetaget fastlæggelse af rammerne for den tværsektorielle planlægning og udmøntning af nationale og lokale beslutninger, herunder indgåelse af tværsektorielle samarbejdsaftaler om f.eks. test og udskrivelser og aftaler om kompetenceudvikling af kommunale medarbejdere i forhold til håndtering af COVID-19 opgaver.
  • Kommunale tværgående koordineringsgrupper: De enkelte kommuner har etableret grupper med repræsentation på direktør- og chefniveau med udgangspunkt i kommunernes beredskabsplaner, hvor koordineringsgrupper kan bistå krisestaben med at koordinere og agere på tværs af fagområder og stabe. Formålet er at sikre koordinering og gensidig information mellem direktørområder og stabe. Det drejer sig bl.a. om tværgående koordinering af kommunens indsats og ressourceanvendelse samt implementering af beslutninger, retningslinjer og restriktioner ift. hygiejne, rengøringsproblematikker, udbrudshåndtering, opsporingsteam, tests og understøttelse af vaccinationsprogrammet.
  • Samarbejde med boligforeninger, frivillige organisationer mv.: Flere kommuner har etableret samarbejder med almennyttige boligforeninger og frivillige foreninger, bl.a. ift. koordinering af smittehåndtering og smitteforebyggelse (test og kommunikation) samt udbredelse af information vedrørende vaccination for at nå mere effektivt ud i de udsatte boligområder gennem lokale aktører.

Indhold på siden: