Foto: Madsen Jensen / Ritzau Scanpix

Hastighed, effektivitet og tillid

Strategi for håndtering af covid-19 frem til foråret 2023

Som led i covid-19 håndteringen er der udarbejdet en strategi med 8 fokusområder i indsatsen mod coronavirus. Hvert fokusområde indeholder et grundniveau og et eskalationsniveau. Grundniveauet er den grundpakke af værktøjer der bidrager til at holde epidemien under kontrol, og som samtidig understøtter hurtig eskalation af indsatsen i tilfælde af en forværret epidemisituation. Grundniveauet er i strategien beskrevet som det aktuelle niveau af epidemihåndtering. Strategien for håndtering af covid-19 gælder for 2022 og 1. kvartal 2023.

Strategiens mål

  • Redde menneskeliv – beskytte ældre og sårbare
  • Undgå overbelastning af sygehusene
  • Holde hånden under økonomi og arbejdspladser
  • Undgå nedlukninger og restriktioner

Strategiens 8 fokusområder

Særligt indsatsområde: Ældre og sårbare i øget risiko

Særskilt fokus på at slå ring om ældre og sårbare borgere

  • Prioriteres som de første i vaccinationsindsatsen.
  • Udvidet adgang til booster-vaccination på baggrund af en individuel vurdering, som tager udgangspunkt i den enkeltes risiko for alvorligt forløb, risiko for smitte og formodet immunstatus. Vurderingen kan foretages af enten praktiserende læge eller sygehuslæge.
  • Hurtig udrulning i ældreplejen og til særligt udsatte på botilbud, hvis nødvendigt.

  • Ved en stigning i smitte: Intensiveret testkapacitet på social- og ældreområdet.
  • Personalet i ældreplejen (på plejehjem og i hjemmeplejen) og på sociale tilbud med sårbare mennesker opfordres til at tage 2 ugentlige antigenselvtest.

  • Fortsat fokus på sundhedsmyndighedernes til enhver tid gældende anbefalinger om bl.a. rengøring, værnemidler, afstand og hygiejne.
  • Personale tager værnemidler i brug ved tæt kontakt med beboer med påvist covid-19 eller, hvor der er mistanke om smitte, jf. gældende retningslinjer.
  • Ved stigning i smitte: skærpede smitteforebyggende anbefalinger fra sundhedsmyndighederne.

  • Fortsat udbrudshåndtering på plejehjem, botilbud mv.

  • Evt. indførelse af relevante kontaktreducerende coronarestriktioner, og efter behov konkrete påbud fra STPS om besøgsrestriktioner på plejehjem og sociale tilbud (såfremt covid-19 er kategoriseret som en alment farlig sygdom). Anvendelse af besøgsrestriktioner vil alene kunne ske, såfremt det vurderes relevant (proportionalt).

  • Forbedring af data om test-, smitte og vaccinationssituationen på ældreområdet (navnlig ift. hjemmeplejen) og på socialområdet.

  • Kompetenceudvikling (løbende supervision og sparring ift. viden om smitteforebyggende foranstaltninger) af personale i ældreplejen og på sociale tilbud med personer i øget risiko.
  • Ligestilling af private og offentlige aktører på social- og ældreområdet ift. tilgængelighed af test og vacciner.

Potentielle scenarier

Der sker en opblussen af smitten med omikron-lignende varianter. Forventes ikke at påvirke sundhedsvæsenet mere end i foregående omikronbølge. Den aktuelle smitte med BA.5 kan muligvis ses som et forstadie til dette.

Der sker en opblussen af smitten med en delta-lignende variant. Medfører sammenlignet med scenarie 1 højere risiko for en stor sygdomsbyrde ift. infektion, med afledte effekter på sundhedsvæsenet. Mest alvorligt for ældre og sårbare. Vaccination forventes at mindske risikoen for alvorlige sygdomsforløb.

Der introduceres en ny variant, som undviger den eksisterende immunitet betragteligt og medfører udbredt sygdom (omikron-lignende) og eventuelt alvorlig sygdom (ny alvorlig variant). Det er vanskeligt at vurdere risikoen for, hvorvidt sygdommen bliver udbredt og/eller alvorlig. Vaccination må forventes i nogen udstrækning at mindske risikoen for alvorlige sygdomsforløb.

Forventning

  • SSI vurderer, at der i efteråret 2022 som minimum forventes en smittebølge med en subvariant af omikron-varianten.
  • De engelske myndigheder (SAGE) forventer ligeledes sæsonbestemte bølger som følge af vigende immunitet.
  • SSI forventer ligeledes, at der kan introduceres en ny variant med bekymrende karakteristika, som vil kunne spredes i Danmark (scenarie 2 eller 3).
  • Graden af bekymring afhænger af variantens konkrete egenskaber, særligt om den er mere alvorlig.

Om risikoniveauer og eskalation

Epidemikommissionen fastsætter risikoniveauet pba. input fra sundhedsmyndighederne.

Ved en ny risikovurdering vurderer Epidemikommissionen samtidigt, om der er grundlag for at rådgive regeringen om behov for eskalation af indsatsen.

Transparens vedr. risikoniveauer og Epidemikommissionens vurderinger er afgørende for både erhvervslivet og kulturinstitutioner ift. forberedelse af eventuelle tiltag og sektorernes beredskabsplaner.

Primære indikatorer for justering af risikoniveau

  • Ny bekymrende virusvariant
  • Vigende immunitet
  • Kraftigt stigende smittetryk
  • Udfordret sygehuskapacitet
  • Stigende positivprocent
  • Overdødelighed

Risikoniveauer

Risikoniveau Beskrivelse
1 Potentiale for meget lav sygdomsbyrde i den kommende periode
2 Potentiale for lav sygdomsbyrde i den kommende periode
3 Potentiale for moderat sygdomsbyrde i den kommende periode
4 Potentiale for høj sygdomsbyrde i den kommende periode
5 Potentiale for meget høj sygdomsbyrde i den kommende periode