Nye smitteforebyggende tiltag på vej

Pressemøde 24. november 2021

Smittetallene stiger, og der forventes yderligere smittestigning i hele landet. Derfor anbefaler Epidemikommissionen nye tiltag for at bremse smitten.

På pressemødet blev Epidemikommissionens indstilling om nye tiltag præsenteret. Epidemikommissionen indstiller, at brugen af coronapas udvides, krav om mundbind genindføres bredt, og at varigheden af negativ test i coronapas nedsættes.

Regeringen følger indstillingen, og torsdag mødes Epidemiudvalget for at drøfte indstillingen.

Epidemikommissionens indstilling

Epidemikommission indstiller, at krav om coronapas udvides bl.a. til statsansatte, videregående uddannelser, voksen- og ungdomsuddannelser mv. Varighed af negativ test i coronapas reduceres til hhv. 72 timer for PCR og 48 timer for antigentest. Derudover indstiller Epidemikommission, at der indføres krav om mundbind i den offentlige transport, storcentre, sundhedssektoren, på ældreområdet og i sociale tilbud mv.

Smitten stiger

Epidemikommissionen kommer med indstillingen om nye tiltag for at bremse smitten og holde indlæggelser nede. Epidemien er i vækst i hele landet. Incidensen er den højeste på noget tidspunkt i pandemien. Smittetallene er 13-doblet hen over efteråret. Smitten er allerhøjst blandt skolebørn, der ikke er vaccineret. Gruppen med næsthøjest smitte er forældregenerationen.

Delta-varianten smitter dobbelt så meget som andre varianter, vi tidligere har haft. Men vi er et andet sted end tidligere grundet vaccinerne. Den bedste løsning til at bremse smitten er fortsat at blive vaccineret.

Opfordring til vaccination

Der er sket en stigning i vaccinetilslutning i november. Flere og flere får første stik. Cirka 3800 om dagen får i øjeblikket første stik. Det er vigtigt, da vi ved, at vaccinerne virker.

Nu skal der for alvor sættes ind med 3. stik. Vacciner er effektive, men effekten falder over tid – derfor vigtigt at tage imod tredje stik. Der bliver nu skruet voldsomt for op vaccine-indsatsen. Om kort tid vil vi være oppe på en vaccine-kapacitet på 300.000 om dagen.

Der var på pressemødet ikke kun opfordring til corona-vaccination men også til influenza-vaccination. Opfordringen var rettet til forældrene til børn i alderen 2-6 år, sårbare grupper og sundhedspersonale.

Coronapas og mundbind

Indstillingen om, at der indføres bl.a. mundbind og udvidet brug af coronapas kommer nu, da Epidemikommission vurderer, at det er vigtigt at sætte ind i tide. Der er et ønske om at holde samfundet åbent, og for at det skal kunne lade sig gøre samtidig med at smitte- og indlæggelsestallene stiger, så er det nødvendigt at tage de foreslående tiltag i brug.

Indhold på siden