Nationalt varslingssystem

I forbindelse med håndteringen af COVID-19-pandemien har regeringen og myndighederne udviklet et nationalt varslingssystem for at gøre det mere gennemsigtigt og forudsigeligt, hvilke værktøjer som typisk tages i brug for at håndtere epidemien.

Varslingssystemets liste af forebyggende foranstaltninger og tiltag hviler overordnet på et princip om, at der skal være sammenhæng mellem risikoen for smitteudbredelse og omfanget af indgriben over for borgere og virksomheder, herunder betydningen for samfundsøkonomien og den enkeltes liv og hverdag.

Der er i det nationale varslingssystem ikke på forhånd fastlagt præcist, hvilke tiltag som bør iværksættes eller opretholdes på et givet risikoniveau. Det vil afhænge af smittespredningens karakter og den konkrete risikovurdering. Nogle tiltag kan og bør fastholdes over længere tid, hvorimod andre bør opretholdes i begrænsede perioder og/eller områder pga. risikoen for negative afledte konsekvenser på bl.a. mental sundhed og samfundsøkonomi.

Tiltagene vil som udgangspunkt bygge oven på hinanden, men de kan ligeledes overlappe eller erstatte et andet tiltag. For eksempel vil det hele tiden være relevant at overholde anbefalinger til afstand, test og hygiejne, mens nye restriktioner for forsamlinger som udgangspunkt vil erstatte foregående. Iværksættelse af de konkrete tiltag vil i sidste ende afhænge af, hvordan smitten er i samfundet, og hvilke tiltag der vurderes mest effektive i den konkrete situation. Det er derfor ikke muligt at fastlægge en entydig rækkefølge og sammensætning af tiltag på forhånd. Enkelte tiltag forudsætter, at der etableres den fornødne hjemmel. Det gælder fx, hvis der skal indføres krav om mundbind i det offentlige rum.

Som en del af varslingssystemet mødes en Indsatsgruppe flere gange ugentligt under pandemien. Gruppen anbefaler tiltag og restriktioner samt justeringer heri i forbindelse med håndtering af COVID-19. Det sker typisk med udgangspunkt i listen af tiltag i varslingssystemet.

Som en del af processen, udarbejdes hver uge en risikovurdering, der anvendes til at fastlægges det nationale og regionale risikoniveau.

Læs mere om de ugentlige risikovurderinger 
Læs mere om det aktuelle risikoniveau