Coronapas - hvor og hvordan?

Et coronapas dokumenterer, at du er vaccineret, tidligere smittet eller testet negativ. Coronapas skal bruges en lang række steder i Danmark samt på rejser.

Opdateret: 29. november 2021

I Danmarks skal personer over 15 år kunne fremvise coronapas på en lang række områder.

Du kan få et coronapas, hvis du er tidligere smittet (inden for de seneste seks måneder), er vaccineret eller testet negativ med en PCR-test der er højst 72 timer gammel (tidligere 96 timer) og for hurtigtest (antigentest) der er højst 48 timer gammel (tidligere 72 timer).

Dokumentation for et coronapas kan ske både i papirformat og elektronisk. Coronapas kan f.eks. fås i form af appen coronapas, som aktiveres med NemID, via sundhedsmyndighedernes app ”minSundhed” eller et printet dokument. Hvis du benytter printet dokumentation, skal du huske at medbringe gyldigt ID som pas, kørekort, sundhedskort eller andet offentligt udstedt identitetskort.

Her skal du bruge coronapas

Uddannelser

Videregående uddannelser, ungdoms- og voksenuddannelser og sprogcentre.

Arbejdspladser

Virksomheder kan kræve coronapas af sine medarbejdere, og fra den 26. november 2021 er det et krav for statslige arbejdsgivere at kræve coronapas hos medarbejderne. Også for ansatte i regionerne er der krav om coronapas.

Restauranter og natteliv

Indendørs serveringssteder som restauranter og caféer mv., natklubber og diskoteker mv. samt partybusser med alkoholservering.

Takeaway-steder og indendørs servering på sociale tilbud som varmestuer, herberger, plejehjem mv. er dog undtaget krav om coronapas.

Liberale serviceerhverv med personkontakt

Liberale serviceerhverv der indebærer tæt fysisk kontakt (tatovører, piercing-, spa-, kropspleje-, skønheds- og massageklinikker, frisører mv.), bemandede solarier samt køreskoler og køreprøver.

Kultur og forlystelser

Hvis arrangøren ikke sikrer, at der enten er 100 eller færre tilskuere/deltagere indendørs eller 1.000 eller færre tilskuere/deltagere udendørs, skal du bruge coronapas følgende steder:

Koncerter, scenekunst mv. (fx teater og musical), biografer og storskærmsarrangementer, betalende tilskuere til idrætsarrangementer, samt besøgende på museer, kunsthaller, videnpædagogiske aktivitetscentre, zoologiske anlæg og akvarier, badelande, legelande og svømmehaller, forlystelsesparker, spillehaller og kasinoer.

Følgende er ikke omfattet af kravet om coronapas: Forenings-, undervisnings- og uddannelsesaktiviteter i svømmehaller.

Folkekirken og andre trossamfund

Hvis arrangøren ikke sikrer, at der er 100 eller færre tilskuere/deltagere indendørs eller 1.000 eller færre tilskuere/deltagere udendørs, skal du bruge coronapas følgende steder:

Menighedsarrangementer, gudstjenester og religiøse handlinger som fx dåb, vielser og begravelser.

Folkeoplysning

Hvis arrangøren ikke sikrer, at der er 100 eller færre tilskuere/deltagere indendørs eller 1.000 eller færre tilskuere/deltagere udendørs, skal du bruge coronapas følgende steder:

Kursister på aftenskoler, daghøjskoler og Folkeuniversitetet.

Konferencer mv.

Hvis arrangøren ikke sikrer, at der enten er 100 eller færre tilskuere/deltagere indendørs eller 1000 eller færre tilskuere/deltagere udendørs, skal du bruge coronapas følgende steder:

Konferencer, messer, foredrag og dyrskuer.

Fængsler og arresthuse

Besøgende i fængsler og arresthuse skal kunne forevise et coronapas for at få adgang til et lokale eller en lokalitet tilknyttet kriminalforsorgens fængsler og arresthuse.

Sårbare og udsatte personer

Alle besøgende på sociale tilbud og plejehjem. På sygehuse gælder også krav om coronapas for besøgende (dog ikke for nære pårørende mv.). 

Derudover er følgende personer er undtaget kravet: Børn under 15 år, værger, advokater eller andre personlige repræsentanter for beboere og andre personer, hvor institutionen i øvrigt vurderer, at der er ganske særlige grunde til undtagelse.

På rejser

Den danske coronapas-app bruges som europæisk coronapas på rejser. Når du vender tilbage fra en udlandsrejse, kan du blive bedt om at vise dit coronapas, afhængigt af hvilket land du indrejser fra.

Når det kræves

Selvom coronapas ikke længere er et myndighedskrav i Danmark, må erhvervsdrivende, private kulturinstitutioner og foreninger som udgangspunkt gerne stille strengere krav til sine gæster, end loven foreskriver – fx om coronapas eller brug af mundbind/visir. Reglerne må dog ikke være diskriminerende. Læs mere:

Er du undtaget for coronapas?

Følgende personer og områder er undtaget for coronapas:

  • Børn under 15 år.
  • Personer, der kan fremvise dokumentation udstedt og underskrevet af et kommunalt borgerservicecenter for at være undtaget fra krav om COVID-19-test.

Der kan herudover gælde undtagelser på de enkelte områder.

Se også undtagelser for krav om mundbind

Coronapas på rejsen

Det danske coronapas er en del af samarbejdet om det europæiske coronapas, og alle EU- og Schengenlande accepterer det danske coronapas som dokumentation for vaccination, testresultat eller tidligere smitte.

Du kan bruge den danske coronapas-app eller det printede coronapas fra sundhed.dk som gyldigt europæisk coronapas, når du rejser. Hvis du er fritaget fra digital post, får du tilsendt dit vaccinepas direkte via fysisk post. Du kan også bede om at få tilsendt et vaccinepas til rejsebrug ved at ringe til sundhed.dk på telefon 44 22 77 74.

Du skal være opmærksom på, at alle lande kan fastsætte egne krav om fx test eller isolation. Derfor skal du altid tjekke de lokale rejseregler for din destination.

Spørgsmål og svar om coronapas

Hvad er et coronapas?

Her kan du læse mere om, hvordan du får coronapas, hvordan det fungerer, hvem der skal bruge det osv.

Om coronapas-appen

Brug coronapas-appen til at dokumentere testsvar, vaccination eller immunitet – og tag den med på din rejse.

Coronapas på rejsen

Her kan du læse mere om det europæiske coronapas, og hvordan du dokumenterer test og vaccinestatus på rejsen.

Coronapas ikon

Coronapas-appen

Med coronapas-appen kan du nemt vise dine testsvar eller vaccinations- eller immunitetspas.

Hent i App Store Hent i Google Play

EU støtter udviklingen af den danske coronapas-app.

Sådan virker coronapas-appen

Sådan opretter du dig i coronapas-appen

Digitale coronapas

Se her, hvordan du digitalt kan dokumentere, at du er enten vaccineret, testet for nylig eller tidligere smittet med coronavirus:

Dit vaccinationspas er gyldigt 14 døgn efter første stik. Andet stik skal foretages senest 42 dage efter første stik for fortsat at være gyldigt som coronapas.

Her kan du finde dit vaccinationspas (coronapas):

  • Som coronapas i coronapas-appen.
  • I appen MinSundhed.
  • Som download fra sundhed.dk. via browseren på din smartphone.
  • Andre apps, der viser din vaccination, fx MinLæge.

Se svar på spørgsmål om coronapas og vaccination på sundhed.dk

Du kan bruge et negativt testsvar som dokumentation, der for PCR-test er højst 72 timer og for hurtigtest (antigentest) højst 48 timer gammelt.

Du kan se dit negative svar (coronapas) følgende steder:

  • Du kan se dit negative svar i coronapas-appen.
  • Du kan også finde din negative test på appen MinSundhed.
  • Downloade og printe et testpas fra sundhed.dk, hvis du er testet negativ med en PCR-test.
  • Se dit negative svar (både PCR- og hurtigtest (antigentest)) på sundhed.dk under ”Se dit COVID-19-prøvesvar” (også via browseren på din smartphone).
  • Bruge det testsvar, fx en sms, du modtager fra de private testudbydere, som dokumentation for en negativ hurtigtest (antigentest).
  • Bruge andre apps, der viser dine testresultater, fx MinLæge.

Find COVID-19 testcenter

Læs om test for COVID-19

Er du tidligere smittet med coronavirus, kan du bruge det som dokumentation ved at vise testsvaret fra din positive PCR-test. En positiv hurtigtest (antigentest) kan ikke bruges som dokumentation i dette tilfælde.

Din positive PCR-test skal være mindst 14 dage gammel og højst 6 måneder gammel for at være gyldig som dokumentation.

  • Du kan se dit immunitetspas (coronapas) følgende steder: Du kan se dit immunitetspas i coronapas-appen.
  • Du kan finde dit immunitetspas i appen MinSundhed.
  • Se dit positive testresultat på sundhed.dk under ”Se dit COVID-19 prøvesvar” (også via browseren på din smartphone).

Gå til sundhed.dk

Coronapas for ikke-digitale borgere

Du kan også dokumentere dit coronapas som ikke-digital borger:

Dokumentation for vaccination mod COVID-19:

  • COVID-19 vaccinerede borgere, der er fritaget fra digital post, får tilsendt vaccinationsdokumentation (vaccinationspas) direkte via fysisk post. Det gælder både efter første vaccination og når borgeren er færdigvaccineret.
  • COVID-19 vaccinerede borgere kan derudover ringe og bestille et printet vaccinationspas hos sundhed.dk på telefon 44 22 77 74. Det er muligt både efter første vaccination og når borgeren er færdigvaccineret.

Se svar og spørgsmål om coronapas og vaccination på sundhed.dk

Dokumentation for COVID-19-test:

  • Det er i dag muligt at få fysisk dokumentation for svar på hurtigtest (antigentest) hos de private udbydere. Det er et krav, at disse leverandører tilbyder fysisk dokumentation til borgere, som ønsker det.
  • Derudover findes der en fuldmagtsløsning på sundhed.dk, som gør det muligt for pårørende eller værger, at se testsvar og hente COVID-19 testpas og COVID-19 immunitetspas.

Læs om test for COVID-19

Find COVID-19 testcenter

Hvis du har været smittet med coronavirus, kan du få fysisk dokumentation for en positiv PCR-test hos egen læge. Dokumentationen kan bruges som coronapas efter mindst 14 dage og højest 180 dage. Det er ikke muligt at få fysisk dokumentation for hurtigtest hos egen læge.

Nyheder om coronapas

Indlæs flere

For virksomheder

Erhvervsdrivende, private kulturinstitutioner og foreninger må som udgangspunkt gerne stille strengere krav til sine gæster, end loven foreskriver – fx om coronapas eller brug af mundbind/visir. Erhvervsdrivende, private kulturinstitutioner og foreninger skal dog være opmærksomme på, at der ikke må være tale om diskrimination.

Læs mere om mulighed for frivilligt at fastsætte restriktioner

Coronapas til virksomheder og institutioner

Support

Oftest stillede spørgsmål om Coronapas - COVID-19 vaccination på sundhed.dk

Har du flere spørgsmål om coronapasset, så kontakt den myndighedsfælles coronahotline på 70 20 02 33.

Hvis du oplever fejl eller problemer med coronapas-appen, kan du kontakte sundhed.dk's support. Du kan ringe på telefon: +45 32 42 03 03 eller skrive en e-mail til: [email protected] 

Tilgængelighedserklæring for coronapas-app

Tilgængelighedserklæring iOS-app Tilgængelighedserklæring Android app