Coronapas - hvor og hvordan?

Et coronapas dokumenterer, om du enten er vaccineret, er tidligere smittet eller testet negativ. Der er ikke længere krav om coronapas i Danmark, men coronapasset skal bruges på rejser.

Opdateret: 22. september 2021

Hvis du er vaccineret, tidligere smittet eller testet negativ, kan du få et coronapas i form af en app, som aktiveres med nem-id, eller et printet dokument.

Coronapas på rejsen

Det danske coronapas er en del af samarbejdet om det europæiske coronapas, og alle EU- og Schengenlande accepterer det danske coronapas som dokumentation for vaccination, testresultat eller tidligere smitte.

Du kan bruge den danske coronapas-app eller det printede coronapas fra sundhed.dk som gyldigt europæisk coronapas, når du rejser. Hvis du er fritaget fra digital post, får du tilsendt dit vaccinepas direkte via fysisk post. Du kan også bede om at få tilsendt et vaccinepas til rejsebrug ved at ringe til sundhed.dk på telefon 44 22 77 74.

Du skal være opmærksom på, at alle lande kan fastsætte egne krav om fx test eller isolation. Derfor skal du altid tjekke de lokale rejseregler for din destination.

Coronapas ikon

Coronapas-appen

Med coronapas-appen kan du nemt vise dine testsvar eller vaccinations- eller immunitetspas.

Hent i App Store Hent i Google Play

EU støtter udviklingen af den danske coronapas-app.

Her skal du bruge coronapas

På rejser

Den danske coronapas-app bruges som europæisk coronapas på rejser. Når du vender tilbage fra en udlandsrejse, kan du blive bedt om at vise dit coronapas, afhængigt af hvilket land du indrejser fra.

Når det kræves

Selvom coronapas ikke længere er et myndighedskrav i Danmark, må erhvervsdrivende, private kulturinstitutioner og foreninger som udgangspunkt gerne stille strengere krav til sine gæster, end loven foreskriver – fx om coronapas eller brug af mundbind/visir. Læs mere:

Mulighed for frivilligt at fastsætte restriktioner

Spørgsmål og svar om coronapas

Hvad er et coronapas?

Her kan du læse mere om, hvordan du får coronapas, hvordan det fungerer, hvem der skal bruge det osv.

Coronapas på rejsen

Her kan du læse mere om det europæiske coronapas, og hvordan du dokumenterer test og vaccinestatus på rejsen.

Om coronapas-appen

Brug coronapas-appen til at dokumentere testsvar, vaccination eller immunitet – og tag den med på din rejse.

Sådan virker coronapas-appen

Sådan opretter du dig i coronapas-appen

Digitale coronapas

Se her, hvordan du digitalt kan dokumentere, at du er enten vaccineret, testet for nylig eller tidligere smittet med COVID-19:

Dit vaccinationspas er gyldigt 14 døgn efter første stik. Andet stik skal foretages senest 42 dage efter første stik for fortsat at være gyldigt som coronapas.

Her kan du finde dit vaccinationspas (coronapas):

  • Som coronapas i coronapas-appen.
  • I appen MinSundhed.
  • Som download fra sundhed.dk. via browseren på din smartphone.
  • Andre apps, der viser din vaccination, fx MinLæge.

Se svar på spørgsmål om coronapas og vaccination på sundhed.dk

Du kan bruge et negativt testsvar som dokumentation, der for PCR-test er højst 96 timer og for hurtigtest (antigentest) højst 72 timer gammelt.

Se her, hvor du kan blive testet:

Find COVID-19 testcenter

Du kan se dit negative svar (coronapas) følgende steder:

  • Du kan se dit negative svar i coronapas-appen.
  • Du kan også finde din negative test på appen MinSundhed.
  • Downloade og printe et testpas fra sundhed.dk, hvis du er testet negativ med en PCR-test.
  • Se dit negative svar (både PCR- og hurtigtest (antigentest)) på sundhed.dk under ”Se dit COVID-19-prøvesvar” (også via browseren på din smartphone).
  • Bruge det testsvar, fx en sms, du modtager fra de private testudbydere, som dokumentation for en negativ hurtigtest (antigentest).
  • Bruge andre apps, der viser dine testresultater, fx MinLæge.

Læs om test for COVID-19

Er du tidligere smittet med COVID-19, kan du bruge det som dokumentation ved at vise testsvaret fra din positive PCR-test. En positiv hurtigtest (antigentest) kan ikke bruges som dokumentation i dette tilfælde.

Din positive PCR-test skal være mindst 14 dage gammel og højst 12 måneder gammel for at være gyldig som dokumentation.

  • Du kan se dit immunitetspas (coronapas) følgende steder: Du kan se dit immunitetspas i coronapas-appen.
  • Du kan finde dit immunitetspas i appen MinSundhed.
  • Se dit positive testresultat på sundhed.dk under ”Se dit COVID-19 prøvesvar” (også via browseren på din smartphone).

Gå til sundhed.dk

Coronapas for ikke-digitale borgere

Du kan også dokumentere dit coronapas som ikke-digital borger:

Dokumentation for vaccination mod COVID-19:

  • COVID-19 vaccinerede borgere, der er fritaget fra digital post, får tilsendt vaccinationsdokumentation (vaccinationspas) direkte via fysisk post. Det gælder både efter første vaccination og når borgeren er færdigvaccineret.
  • COVID-19 vaccinerede borgere kan derudover ringe og bestille et printet vaccinationspas hos sundhed.dk på telefon 44 22 77 74. Det er muligt både efter første vaccination og når borgeren er færdigvaccineret.

Se svar og spørgsmål om coronapas og vaccination på sundhed.dk

Dokumentation for COVID-19-test:

  • Det er i dag muligt at få fysisk dokumentation for svar på hurtigtest (antigentest) hos de private udbydere. Det er et krav, at disse leverandører tilbyder fysisk dokumentation til borgere, som ønsker det.
  • Derudover findes der en fuldmagtsløsning på sundhed.dk, som gør det muligt for pårørende eller værger, at se testsvar og hente COVID-19 testpas og COVID-19 immunitetspas.

Læs om test for COVID-19

Find COVID-19 testcenter

Hvis du har været smittet med COVID-19, kan du få fysisk dokumentation for en positiv PCR-test hos egen læge. Dokumentationen kan bruges som coronapas. Det er ikke muligt at få fysisk dokumentation for hurtigtest hos egen læge. 

For virksomheder

Coronapas er ikke længere et krav fra myndighederne, men virksomheder, private kulturinstitutioner og foreninger kan frivilligt fastsætte restriktioner - herunder krav om coronapas og vaccination.

Coronapas til virksomheder og institutioner

Support

Oftest stillede spørgsmål om Coronapas - COVID-19 vaccination på sundhed.dk

Har du flere spørgsmål om coronapasset, så kontakt den myndighedsfælles coronahotline på 70 20 02 33.

Hvis du oplever fejl eller problemer med coronapas-appen, kan du kontakte sundhed.dk's support. Du kan ringe på telefon: +45 32 42 03 03 eller skrive en e-mail til: [email protected] 

Tilgængelighedserklæring for coronapas-app

Tilgængelighedserklæring iOS-app Tilgængelighedserklæring Android app