Coronapas - hvor og hvordan?

Et coronapas dokumenterer, at du enten er vaccineret, er tidligere smittet eller er testet negativ inden for de seneste 72 timer.

Den nye coronapas-app er udviklet for at gøre hverdagen så nem som mulig for dig. Med coronapas-app på mobilen får du en nem og enkel adgang når du fx skal ud at spise eller opleve kultur.

Selv om du har et gyldigt coronapas, skal du stadig beskytte dig selv og andre ved at følge sundhedsmyndighedernes retningslinjer.

Coronapas-appen

Med coronapas-appen kan du nemt vise dine testsvar eller vaccinations- eller immunitetspas. Dokumentation kan også ske ved fx udskrifter, testsvar på sms m.m. 

Hent i App Store Hent i Google Play

Digitale coronapas

Du kan få et digitalt coronapas, når du har dokumentation for, at du er vaccineret, er testet for nylig, eller er tidligere smittet med COVID-19. Se her, hvilke former for dokumentation der er gældende:

Dit vaccinationspas er gyldigt 14 døgn efter første stik. Andet stik skal foretages senest 42 dage efter første stik for fortsat at være gyldigt som coronapas.

Her kan du finde dit vaccinationspas (coronapas):

  • Som coronapas i coronapas-appen.
  • I appen MinSundhed.
  • Som download fra sundhed.dk. via browseren på din smartphone.
  • Andre apps, der viser din vaccination, fx MinLæge.

Se svar på spørgsmål om coronapas og vaccination på sundhed.dk

Du kan bruge en negativ test som dokumentation, hvis testen er foretaget inden for de seneste 72 timer. Den negative test kan enten være en PCR-test eller en hurtigtest (antigentest). Dette udløser et gyldigt coronapas i de 72 timer.

Se her, hvor du kan blive testet:

Find COVID-19 testcenter

Du kan se dit negative svar (coronapas i 72 timer) følgende steder:

  • Du kan se dit negative svar i coronapas-appen.
  • Du kan også finde din negative test på appen MinSundhed.
  • Downloade og printe et testpas fra sundhed.dk, hvis du er testet negativ med en PCR-test.
  • Se dit negative svar (både PCR- og hurtigtest (antigentest)) på sundhed.dk under ”Se dit COVID-19-prøvesvar” (også via browseren på din smartphone).
  • Bruge det testsvar, fx en sms, du modtager fra de private testudbydere, som dokumentation for en negativ hurtigtest (antigentest).
  • Bruge andre apps, der viser dine testresultater, fx MinLæge.

Læs om test for COVID-19

Er du tidligere smittet med COVID-19, kan du bruge det som dokumentation ved at vise testsvaret fra din positive PCR-test. En positiv hurtigtest (antigentest) kan ikke bruges som dokumentation i dette tilfælde.

Din positive PCR-test skal være foretaget inden for de seneste 14-180 dage for at være gyldig som dokumentation.

  • Du kan se dit immunitetspas (coronapas) følgende steder:Du kan se dit immunitetspas i coronapas-appen.
  • Du kan finde dit immunitetspas i appen MinSundhed.
  • Se dit positive testresultat på sundhed.dk under ”Se dit COVID-19 prøvesvar” (også via browseren på din smartphone).

Gå til sundhed.dk

Coronapas for ikke-digitale borgere

Du kan også dokumentere dit coronapas som ikke-digital borger.

Dokumentation for vaccination mod COVID-19:

  • COVID-19 vaccinerede borgere, der er fritaget fra digital post, får tilsendt vaccinationsdokumentation (vaccinationspas) direkte via fysisk post. Det gælder både efter første vaccination og når borgeren er færdigvaccineret.
  • COVID-19 vaccinerede borgere kan derudover ringe og bestille et printet vaccinationspas hos sundhed.dk på telefon 44 22 77 74. Det er muligt både efter første vaccination og når borgeren er færdigvaccineret.

Se svar og spørgsmål om coronapas og vaccination på sundhed.dk

Dokumentation for COVID-19-test:

  • Det er i dag muligt at få fysisk dokumentation for svar på hurtigtest (antigentest) hos de private udbydere. Det er et krav, at disse leverandører tilbyder fysisk dokumentation til borgere, som ønsker det.
  • Derudover findes der en fuldmagtsløsning på sundhed.dk, som gør det muligt for pårørende eller værger, at se testsvar og hente COVID-19 testpas og COVID-19 immunitetspas.

Læs om test for COVID-19

Find COVID-19 testcenter

Hvis du har været smittet med COVID-19, kan du få fysisk dokumentation for en positiv PCR-test hos egen læge. Dokumentationen kan bruges som coronapas. Det er ikke muligt at få fysisk dokumentation for hurtigtest hos egen læge. 

Her skal du bruge coronapas

Kultur og forlystelser

Museer, biblioteker, zoologiske haver, biografer, forlystelsesparker, bade- og legelande mv. er åbne i hele landet. Her skal du vise coronapas, der dokumenterer, at du enten er vaccineret, er tidligere smittet, eller er testet negativ for COVID-19 inden for de seneste 72 timer.

Du skal ikke længere vise coronapas på biblioteker, arkiver mv. eller ved fritids- og foreningsaktiviteter (som ikke er idræt) samt folkeoplysning, herunder Folkeuniversitetet og aftenskoler.

Idræt og fitness

Der er krav om at vise coronapas i fitnesscentre for personer over 15 år.

Der er krav om coronapas ved indendørs idræt for voksne over 18 år. Der er ikke krav om at vise coronapas for indendørs organiseret idræt for børn og unge under 18 år.

Som tilskuer til fodboldkampe i 3F Superligaen samt en række andre liga- og divisionskampe skal du vise coronapas. Der er derudover flere smitteforebyggende tiltag ift. sektionsopdeling, afstand mv.

Liberale serviceerhverv

Ikon for butik

Skal du til frisør, massør el. lign., er der krav om, at du følger retningslinjer for smitteforebyggelse. Du skal vise coronapas, som dokumenterer, at du enten er vaccineret, er tidligere smittet eller er testet negativ for COVID-19 inden for de seneste 72 timer.

Der gælder en general anbefaling om, at alle, der går på arbejde og møder ind fysisk og omgås andre, testes én gang ugentlig. Anbefalingen gælder ikke dig, der er tidligere smittet eller har opnået beskyttelse fra første vaccinationsstik.

Restauranter, cafeer mv.

Du skal vise coronapas ved indendørs servering på restauranter, barer, cafeer mv. Ved udendørs servering på restauranter, barer, cafeer mv., er det ikke nødvendigt at have coronapas.

Der gælder en general anbefaling om, at alle, der går på arbejde og møder ind fysisk og omgås andre, testes én gang ugentlig.

Vuggestue og børnehave

Børn og forældre, der har symptomer på COVID-19, skal følge de generelle råd om at beholde børn hjemme fra institution og lade sig teste med det samme.

Personalet opfordres til at lade sig teste to gange ugentligt. Opfordringen gælder ikke for dem, der kan fremvise vaccination eller immunitet i deres coronapas.

Skoler (0.-10. klasse) og ungdomsuddannelse

Børn og forældre, der har symptomer på COVID-19, skal følge de generelle råd om at beholde børn hjemme fra skole og lade sig teste med det samme.

Elever over 12 år og personale i grundskolen opfordres kraftigt til to ugentlige test. Der stilles krav om to ugentlige tests på ungdoms- og voksenuddannelser og efterskoler for både elever og personale.

Elever på ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov (STU) opfordres til at blive testet regelmæssigt.

Videregående uddannelser

Der er krav om, at studerende, ansatte, besøgende og andre personer med tilknytning til uddannelsesinstitutionen møder op med et gyldigt coronapas i form af en negativ test, immunitet eller vaccination.

Personer, der møder fysisk på arbejde

Personer, der møder fysisk ind på arbejde og omgås andre opfordres til at lade sig teste mindst én gang om ugen. Opfordringen gælder ikke for tidligere smittede, færdigvaccinerede eller personer, der har opnået beskyttelse 14 dage efter det første vaccinestik.

Find COVID-19 testcenter

Får du symptomer på COVID-19, skal du følge de generelle råd om ikke at tage på arbejde, og du skal lade dig teste med det samme.

Folkekirken og andre trossamfund

Ved menighedsaktiviteter med flere deltagere end det gældende forsamlingsforbud, skal du vise coronapas. Dette gælder ikke ved gudstjenester og religiøse handlinger eller ved menighedsaktiviteter, som overholder det gældende forsamlingsforbud.

Personer, der rejser ind i Danmark

Personer, der rejser til Danmark (herunder rejser på ferie og retur igen), omfattes som udgangspunkt af en række krav om at lade sig teste for COVID-19 i forbindelse med indrejsen fra en række lande, og desuden at gå i isolation. Læs mere om de regler og undtagelser:

Hvem skal testes og i isolation efter indrejse i Danmark?

Der arbejdes på at udvikle et europæisk coronapas til brug ved rejser.

Sådan virker coronapas-appen

Sådan opretter du dig i coronapas-appen

Spørgsmål og svar

Generelle spørgsmål om coronapas

Et coronapas viser dokumentation for, om en borger er vaccineret, er tidligere smittet (immun) eller er testet negativ inden for de seneste 72 timer. 

Regeringen har sammen med aftalepartierne bag rammeaftalen om genåbning af 22. marts besluttet at indføre krav om coronapas, der skal bidrage til at fastholde epidemikontrollen i Danmark i takt med at samfundet genåbner. Coronapasset giver mulighed for, at store dele af erhvervs- og kulturlivet har kunnet genåbne tidligere, end hvad der ellers var muligt.

Kravet om coronapas gælder ikke for følgende:

  • Børn under 15 år.
  • Personer der af medicinske årsager ikke bør få foretaget en COVID-19 test.
  • Personer, der som følge af en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse ikke bør få foretaget en COVID-19 test.
  • Børn og unge mellem 15 og 17 år, når de udøver idræts- og fritidsaktiviteter.

Du kan finde Sundhedsstyrelsens anbefalinger for, hvornår du kan være undtaget for test på deres hjemmeside:

Situationer hvor du kan være undtaget for test (sst.dk)

Til undtagelse for coronapas efter pkt. 1 kan dokumentation vises i form af sundhedskort eller anden offentlig udstedt identifikationskort, hvoraf navn og alder fremgår. Undtagelse efter pkt. 2 og 3 baserer sig på nuværende tidspunkt på en tillidsbaseret model på baggrund af borgerens eget udsagn.

Børn under 15 år er fritaget fra kravet om coronapas i Danmark.

Det vil heller ikke være muligt for børn under 15 år at anvende den nye coronapas-app, da det kræver NemID at bruge appen.

Hvis man skal rejse, er det dog vigtigt at kontrollere de COVID-19-regler, der gælder for de pågældende destinationer, herunder hvilke regler der gælder for børn. Ved udenlandsrejser kan forældre bruge print-selv-løsningen på sundhed.dk til deres børn foruden anden testdokumentation, hvis det er påkrævet af det givne land.

Regeringen er med aftalepartierne bag genåbningen pr. 21. maj enige om, at der skal udarbejdes en plan for udfasning af coronapasset begyndende primo juni 2021. Desuden er regeringen og aftalepartierne enige om, at det i august skal aftales, hvilke konsekvenser det skal have for coronapasset, at alle borgere, der ønsker det, er færdigvaccinerede. Aftalepartierne er således enige om en ”solnedgangsklausul” på anvendelsen af coronapasset til andre aktiviteter end turisme og rejser. 

Du kan have et gyldigt coronapas på flere måder:

  • Efter vaccination:
    Du vil have et gyldigt coronapas fra 14 til 42 dage efter din første vaccination. Du vil derudover have et gyldigt coronapas umiddelbart efter, at du er færdigvaccineret, hvis dit vaccinationsforløb kræver flere doser. Hvis dit vaccinationsforløb alene består af én dosis, vil dit coronapas først være gyldigt efter 14 dage. Når du er færdigvaccineret vil dit coronapas være gyldigt i 8 måneder.
  • Efter negativ test:
    Du vil også have et gyldigt coronapas, hvis du har fået foretaget en negativ test med enten PCR-test eller hurtigtest (antigentest). Coronapasset vil være gyldigt 72 timer fra testtidspunktet.
  • Efter tidligere smitte:
    Hvis du har været smittet med COVID-19 og har fået taget en positiv PCR-test, der er mindst 14 dage og højst 8 måneder gammel, vil du ligeledes have et gyldigt coronapas.

Du kan vise, at du har et gyldigt coronapas via coronapas-appen.

Det vil dog også fortsat være muligt at vise gyldigt coronapas fra MinSundhed og sundhed.dk, ligesom negative testsvar fra de private udbydere af hurtigtest også fortsat kan bruges.

Det kommer an på, hvordan du viser dit gyldige coronapas.

Hvis du bruger coronapas-appen eller MinSundhed, er der ikke krav om også at fremvise ID. Det skyldes, at der er bevægelige elementer i de to apps, der minimerer risikoen for snyd. 

Du skal derimod fortsat fremvise ID, hvis du viser pas fra sundhed.dk, bruger et printet coronapas, eller bruger dokumentation fra de private testudbydere af hurtigtest.

Dokumentation for vaccination mod COVID-19:

  • COVID-19 vaccinerede borgere, der er fritaget fra digital post, får tilsendt vaccinationsdokumentation (vaccinationspas) direkte via fysisk post. Det gælder både efter første vaccination og når borgeren er færdigvaccineret.
  • COVID-19 vaccinerede borgere kan derudover ringe og bestille et printet vaccinationspas hos sundhed.dk på telefon 44 22 77 74. Det er muligt både efter første vaccination og når borgeren er færdigvaccineret.

Dokumentation for COVID-19-test:

  • Det er i dag muligt at få fysisk dokumentation for svar på hurtigtest (antigentest) hos de private udbydere. Det er et krav, at disse leverandører tilbyder fysisk dokumentation til borgere, som ønsker det.
  • Derudover findes der en fuldmagtsløsning på sundhed.dk, som gør det muligt for pårørende eller værger, at se testsvar og hente COVID-19 testpas og COVID-19 immunitetspas.

Dokumentation for tidligere smitte (immunitet):

  • Hvis du har været smittet med COVID-19, kan du få fysisk dokumentation for en positiv PCR-test hos egen læge. Dokumentationen kan bruges som coronapas. Det er ikke muligt at få fysisk dokumentation for hurtigtest hos egen læge.

Hvis din dokumentation for coronapas er fra udlandet, gælder der samme regler, som hvis din dokumentation som hvis din dokumentation er fra Danmark. Det gælder fx for restaurationsbesøg (indendørs), besøg på museer, forlystelsesparker, zoologiske anlæg deltagelse ved koncerter, idrætsbegivenheder, konferencer, messer, biografen, teateret, besøg ved frisører, fitnesscentre osv.

Dit udenlandske coronapas kan dokumenteres såvel elektronisk som ved fysiske dokumenter.

Dokumentation af vaccination

Har du fået din vaccination i udlandet, skal den opfylde følgende krav:

  • Vaccinen skal være godkendt af Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA.
  • Du vil have et gyldigt coronapas fra 14 til 42 dage efter din første vaccination. Du vil derudover have et gyldigt coronapas umiddelbart efter, at du er færdigvaccineret.
  • AstraZeneca som første stik og en mRNA-vaccine (Moderna eller Pfizer/BioNTech) som andet stik, gælder også som gennemført vaccinationsforløb.

Hvis du har fået en EMA-godkendt vaccine i udlandet og har et dansk CPR-nr. og NemID, kan du på sundhed.dk registrere dit vaccinationsforløb, hvorefter det skal attesteres af en læge. Når det er sket, vil vaccinationsoplysninger fremgå elektronisk, og du vil have et gyldigt coronapas.

EMA har indtil videre godkendt følgende vacciner mod COVID-19:

  • Pfizer BioNTech (Comirnaty)
  • Johnson & Johnson - Janssen Pharmaceutical (COVID-19 Vaccine Janssen)
  • Moderna COVID-19 (Vaccine Moderna)
  • AstraZeneca (Vaxzevria, tidligere COVID-19 Vaccine AstraZeneca).

Hvordan dokumenteres tidligere smitte?

Er du tidligere, med en PCR-test, påvist smittet med COVID-19, kan du efter 14 dage bruge det som dokumentation ved at vise testsvaret fra din positive test. Dokumentationen vil være gyldig i 8 måneder.

Negativ test inden for de sidste 72 timer

Både svar fra PCR-test og hurtigtest kan bruges som dokumentation for, at du er blevet COVID19-testet inden for de sidste 72 timer (f.eks. ved din indrejse til Danmark). Sådanne test kan du efterfølgende regelmæssig få foretaget i forbindelse med dit ophold i Danmark. Der er aktuelt mere end 600 teststeder i Danmark.

Her kan du blive testet

Spørgsmål om coronapas-appen

Det er muligt at få et gyldigt coronapas i coronapas-appen på 3 måder:

Vaccination

Du skal være vaccineret med en af de vaccinetyper, som EU anerkender. Det betyder, at Johnson & Johnson samt Astra Zeneca-vaccinerne vil udløse et gyldigt coronapas, selv om de ikke indgår i det danske vaccineprogram. Coronapasset vil være gyldigt fra 14-42 dage efter den første vaccination. Coronapasset vil derudover være gyldigt umiddelbart efter, at du er færdigvaccineret (har fået den anden vaccination i et flerdosisforløb). Når du er færdigvaccineret, vil coronapasset være gyldigt i 8 måneder, hvilket gælder for alle de EU-godkendte vaccinetyper (hvis du skifter vaccinetype, er det seneste gennemførte vaccinationsforløb gældende).

Kræver et vaccinationsforløb mod COVID-19 alene én dosis som fx Johnson & Johnson, anses det for gennemført 14 dage efter denne ene dosis. Passet suspenderes i 14 dage i tilfælde af positiv test under vaccinationsperioden (hvis positiv hurtigtest (antigentest) efterfølges af negativ PCR, ophæves suspenderingen dog igen).

Test

Du skal være testet negativ med en PCR-test eller hurtigtest (antigentest). Seneste testresultat er som hovedregel gældende.

En negativ hurtigtest (antigentest) er dog IKKE gyldig, hvis du inden for seneste 14 dage har en positiv PCR-test. I så fald er det stadig PCR-testen, der gælder.

Coronapasset er gældende fra straks efter det negative prøvesvar er tilgængeligt og indtil 72 timer efter prøvetagning.

Immunitet

Hvis du har overstået påvist COVID-19-infektion, vil dit coronapas være gyldigt fra 14 dage efter den positive test og 8 måneder frem. Infektionen skal være påvist med en positiv PCR-test.

Hvis du igen tester positiv inden for de første 12 uger af din immunitetsperiode, betragtes det som udtryk for inaktiv sygdom (forudsat at du ikke udviser symptomer), og den positive test vil derfor ikke ændre din immunitetsperiode.

En ny positiv test efter de første 12 uger suspenderer derimod passet. Det er dog muligt at få udstedt coronapas baseret på immunitet mere end én gang, og du vil derfor få et nyt pas 14 dage efter den nye positive test.

Coronapas-appen kan downloades i Apple App Store eller i Google Play. Appen kan installeres på Android-telefoner (med styresystem Android 5 eller højere) og iPhones (med styresystem iOS 9 eller højere).

Du opretter dig i appen med dit NemID. Herefter skal du vælge en 4-cifret pinkode, og du kan vælge, om du vil anvende telefonens fingeraftryk eller ansigtsgenkendelse, når du fremover skal logge ind i dit coronapas.

Den nye coronapas-app er udviklet og designet specifikt til det formål at vise og scanne coronapas i modsætning til eksisterende løsninger, som fx MinSundhed-appen, der har et bredere formål og samler en række sundhedsoplysninger.

Coronapas-appen samler oplysninger om vaccination, teststatus og immunitet ved tidligere smitte i én brugervenlig løsning, hvis udformning gør, at den som udgangspunkt viser få eller inden personlige oplysninger om sig selv. Appen viser desuden kun det gyldige coronapas, og passet forsvinder automatisk, hvis man ikke længere opfylder kravene for et gyldigt coronapas. Derfor behøver man heller ikke vise ID i forbindelse med fremvisning af dit coronapas i appen.

Coronapas-appen indeholder desuden en scannerfunktion, der kan aflæse QR-koden i coronapasset, og som dermed kan bruges til at kontrollere coronapasset på andre smartphones. Samtidig er det i den nye app hurtigt at kontrollere, om et pas er gyldigt, enten ved visuel inspektion eller ved at scanne passet.

Det vil dog fortsat være muligt at anvende de andre eksisterende coronapas-løsninger fx MinSundhed-appen og sundhed.dk til at fremvise et gyldigt coronapas.

Der anvendes to typer test i det offentlige testsystem – PCR-test og hurtigtest (antigentest). Begge tests indgår i coronapas-appen. Der indgår også svar på spyttest.

Du kan finde dit nærmeste COVID-19-testcenter her

Test foretaget på uddannelsesinstitutioner eller arbejdspladser, der indberettes af professionelt personale, vil også blive registreret og indgå i coronapasset.

Hjemmetest foretaget af den enkelte borger vil på nuværende tidspunkt ikke indgå i coronapasset og vil ikke kunne udløse et gyldigt coronapas.

Derudover giver positive antistof-tests heller ikke på nuværende tidspunkt et gyldigt coronapas.

Alle borgere med et NemID og en Apple eller Android smartphone kan bruge coronapas-appen. Man kan først få NemID, når man er fyldt 15 år. Børn under 15 år er undtaget fra krav om coronapas i Danmark.

Ved udenlandsrejser kan forældre bruge print-selv-løsningen på sundhed.dk til deres børn, foruden anden testdokumentation, hvis det er påkravet af det givne land.

Hvis du har symptomer på COVID-19, bør du ikke bruge dit coronapas. Du bør i stedet lade dig teste og gå i isolation.

Der findes to måder, som du kan få kontrolleret din coronapas-app på. Det varierer fra sted til sted.

  1. Visuel inspektion: Du viser dit coronapas (der vil lyse grønt) til kontrolløren.
  2. Scanning: Du viser dit coronapas (der vil lyse grønt), og kontrolløren scanner QR-koden.

Med den nye coronapas-app må du ikke gøre brug af screenshots ved kontrollen. Du skal logge ind på appen, hver gang dit coronapas skal kontrolleres. Det kan gøres nemt med pinkode, fingeraftryk eller ansigtsgenkendelse. Dit coronapas forsvinder automatisk, når du ikke længere opfylder kriterierne for et gyldigt coronapas.

Testresultater indberettes løbende, og du vil kunne bruge coronapas-appen, når dit testresultat er indberettet.

Hvis du har fået foretaget en PCR-test, vil du kunne se dit prøvesvar senest to dage efter, du har fået foretaget testen. Ofte vil du kunne se svaret allerede dagen efter.

Hvis du har fået taget en hurtigtest (antigentest) kan der gå fra under 1 time til 1 døgn til du kan se svaret, afhængigt af din testudbyder. Der går normalt 1-1,5 time.

Hvis du har fået taget en hurtigtest (antigentest), kan du i mellemtiden bruge den dokumentation, du modtager fra testudbyderen, som coronapas, fx en sms.

På Statens Serum Instituts hjemmeside kan man se, hvilke testleverandører, der indberetter testsvar til SSI og coronapasset.

Gå til Statens Serum Instituts hjemmeside

Hvis du tidligere er blevet testet positiv for COVID-19 ved en PCR-test, kan du få et coronapas for immunitet. Du vil først kunne se dit coronapas for immunitet 14 dage efter prøvetagningstidspunktet for din positive COVID-19 test.

Du har adgang til dit coronapas for immunitet, hvis du har en positiv PCR-test, der er mellem 14 dage og 8 måneder gammel.

Efter din første vaccination, skal der gå 14 dage før du kan bruge din påbegyndte vaccination som gyldigt coronapas. Du skal i de 14 dage derfor fortsat have et negativt testresultat for at få et gyldigt coronapas.

Når du er færdigvaccineret, vil din vaccination være gyldig som coronapas umiddelbart efter, at du er blevet færdigvaccineret.

Hvis du mener, der er fejl i oplysningerne om din vaccination, skal du kontakte de regionale hotlines på:

  • Region Hovedstaden: 38 66 00 00
  • Region Sjælland: 70 20 42 22
  • Region Syddanmark: 99 44 07 17
  • Region Nordjylland: 97 64 84 63
  • Region Midtjylland: 70 23 24 15

Hvis du 42 dage efter din første vaccination i et flerdosisforløb, ikke har fået anden vaccination, vil du ikke længere have et gyldigt coronapas. Du skal derfor testes for at have et gyldigt coronapas, indtil du får din anden vaccination.

Man kan være logget ind på to enheder på samme tid. Når man logger ind på den tredje, så skal man logge ind igen på den første enhed.

Som udgangspunkt er en telefon personlig, men der er ikke noget, der forhindrer en borger i at logge ud, så en anden borger kan logge ind. Hvis man benytter biometri (faceID/touchID), så skal man dog være opmærksom på, at det er bundet til telefonens ejer.

Hvis du har spørgsmål om brugen af coronapasset, kan du kontakte Den myndighedsfælles coronahotline på telefon 70 20 02 33.

Hvis du oplever fejl eller problemer i appen, kan du kontakte Sundhed.dk’s support ved at skrive en e-mail til corona[email protected] eller ved at ringe på telefon 32 42 03 03.

Coronapas fungerer også i udlandet, men du skal altid være opmærksom på de regler, der gælder i de(t) land(e), du rejser til og i, og på om de accepterer det danske coronapas som gyldig dokumentation. Du skal også være opmærksom på, om landet accepterer digital dokumentation, eller om du skal medbringe papirprint.

I EU arbejdes der på at sikre, at de nationale europæiske coronapas kan bruges, når EU-borgere rejser i EU-lande. Det vil sige, at andre EU-lande også vil kunne scanne dit coronapas i appen. Coronapas-appen vil leve fuldt op til kravene fra EU, når forordningen træder i kraft. Det forventes at ske den 1. juli 2021, hvorfor der indtil da vil blive arbejdet på at tilpasse appen.

Coronapas appen er udviklet til at understøtte udlandsrejser både i og uden for EU, hvorfor appen stadigvæk vil kunne bruges efter udfasningen af appen til indenrigsbrug.

Mange lande arbejder på at udvikle digitale coronapas. De danske sundhedsmyndigheder og Digitaliseringsstyrelsen er i løbende dialog med en række lande om udvikling af og erfaringer med digitale coronapas.

Europarådet og Europaparlamentet blev den 20. maj 2021 enige om teksten til forordningen om et europæisk coronapas, ”EU Digital COVID Certificate”, der forventes at træde i kraft den 1. juli 2021. Forordningen etablerer en fælles ramme for udstedelse, kontrol og godkendelse af vaccinations- og testcertifikater og skal gøre det nemmere for borgerne at rejse frit og sikkert inden for EU under coronapandemien. Den danske regering og de danske myndigheder har deltaget aktivt i drøftelserne om den europæiske ordning. Den danske coronapas-app udvikles med henblik på at leve op til kravene fra EU og dermed kunne benyttes ved grænseovergange i EU.

Oplysningerne i coronapasset gemmes i coronapas-appen på selve telefonen. Sundhedsoplysningerne vil derudover alene være lagret i centrale sundhedsregistre.

Scanningsresultater gemmes ikke i appen eller hos den kontrollør, der scanner QR-koden i appen. Kontrolløren kan på sin scannerenhed kortvarigt se, om dit coronapas er gyldigt eller ej (kontrolløren kan maksimalt se oplysningerne i 120 sekunder). Hvis du har valgt at vise navn og fødselsdato (kan slås til i appen), vil kontrolløren ligeledes kunne se disse oplysninger på scannerenheden. Oplysningerne gemmes ikke på kontrollørens mobil eller anden scannerenhed.

Coronapas-appen er sikker at bruge. Der har i udviklingen af appen været et stort fokus på sikkerhed.

Der er bl.a. gennemgået en omfattende sikkerhedstest af appen, som er udført af et internationalt anerkendt sikkerhedsfirma.

Derudover er der i forbindelse med lanceringen udarbejdet en konsekvensanalyse af de registreredes rettigheder (Data Protection Impact Assesment, (DPIA)), som indeholder en beskrivelse af risici i forhold til brugernes data og de foranstaltninger, der anvendes for at imødegå disse risici.

Statens Serum Institut er dataansvarlig for appen, da styrelsen har myndighedsansvaret for Det Danske Vaccinationsregister (DDV) og Mikrobiologidatabasen (MiBA), som leverer data til løsningen.

Sundhedsdatastyrelsen varetager opgaven omkring udvikling, drift og vedligehold af coronapas-appen og er således databehandler for appen.

Læs om appens behandling af personoplysninger her

Læs konsekvensanalysen vedr. databeskyttelse for behandling af personoplysninger i coronapas-app (pdf)

Sundhedsministeriet, Finansministeriet, Statens Serum Institut, Sundhedsdatastyrelsen, Digitaliseringsstyrelsen, Erhvervsministeriet, Kulturministeriet, Udenrigsministeriet og Justitsministeriet har i fællesskab udviklet coronapas-appen, som en del af myndighedernes indsats mod COVID-19.

It-leverandøren Netcompany har på vegne af sundhedsmyndighederne og Digitaliseringsstyrelsen udviklet appen. Derudover har it-leverandøren Trifork udviklet den webservice, der forbinder de relevante databaser med appen.

For virksomheder

Kunder og besøgende skal kunne vise coronapas ved ankomst til de steder, der er omfattet af krav om coronapas for at få adgang. Læs mere om coronapas for virksomheder her:

Coronapas til virksomheder og institutioner

Support

Oftest stillede spørgsmål om Coronapas - COVID-19 vaccination på sundhed.dk

Har du flere spørgsmål om coronapasset, så kontakt den myndighedsfælles coronahotline på 70 20 02 33.

Hvis du oplever fejl eller problemer med den nye coronapas-app, kan du kontakte sundhed.dk's support. Du kan ringe på telefon: +45 32 42 03 03 eller skrive en e-mail til: [email protected]