Landekategorisering

Om du skal testes og gå i isolation efter indrejse afhænger af, hvilket land du indrejser fra, og om du færdigvaccineret eller tidligere smittet.

Opdateret: 25. oktober 2021

Indrejse fra EU-/Schengen-lande

Som færdigvaccineret eller tidligere smittet person med bopæl eller opholdstilladelse i et EU/Schengen- og OECD-land*, kan man indrejse i Danmark fra et EU/Schengenland uden test eller isolation.

Hvis du ikke er færdigvaccineret eller tidligere smittet, skal du enten tage en test inden indrejse eller senest 24 timer efter indrejse i Danmark fra et EU/Schengenland. Det gælder også danske statsborgere, som hverken er færdigvaccineret eller tidligere smittet.

Andorra, Belgien, Bulgarien, Cypern, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Island, Irland, Italien, Kroatien, Letland, Liechtenstein, Litauen, Luxembourg, Malta, Monaco, Nederlandene (Holland), Norge, Polen, Portugal, Rumænien, San Marino, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Schweiz, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn, Vatikanstaten og Østrig.

Indrejse fra lande, Danmark betragter som COVID-19 risikolande

Som færdigvaccineret eller tidligere smittet borger i et af disse lande kan man indrejse i Danmark uden at skulle testes eller gå i isolation.

Hvis du ikke er vaccineret eller tidligere smittet, skal du tage en test senest 24 timer efter indrejse. Det gælder også danske statsborgere.

Australien, Bahrain, Canada, Chile, De Forenede Arabiske Emirater, Jordan, Kuwait, New Zealand, Qatar, Rwanda, Saudi Arabien, Singapore, Sydkorea, Ukraine og Uruguay.

Hongkong, Macau og Taiwan

Alle andre lande betragtes af Danmark som COVID-19 højrisikolande

Ved indrejser fra COVID-19 højrisikolande gælder følgende regler:

Hvis du indrejser fra et COVID-19 højrisikoland, skal du som udgangspunkt testes og straks gå i isolation.

Du er dog undtaget fra test og isolation, hvis du er tidligere smittet eller er færdigvaccineret og har fast bopæl i et EU- eller Schengenland, et OECD-land*, et COVID-19 risikoland eller kan dokumentere din vaccination ved enten et EU-coronapas eller et vaccinationscertifikat, som er ligestillet med EU’s digitale covidcertifikater. Det gælder også for danske statsborgere og alle med fast bopæl i Danmark.

Isolationen kan afbrydes med negativ PCR-test taget tidligst på fjerdedagen efter indrejse.

Bekendtgørelse

For den fulde ordlyd af reglerne om test og isolation efter indrejse til Danmark, samt undtagelserne til krav om test og isolation, kan du læse bekendtgørelsen:

Bekendtgørelse om krav om test og isolation efter indrejse i Danmark i forbindelse med håndtering af covid-19 (retsinformation.dk)

* OECD-landene er: Australien, Belgien, Canada, Chile, Colombia, Costa Rica, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Nederlandene (Holland), Irland, Island, Israel, Italien, Japan, Sydkorea, Letland, Litauen, Luxembourg, Mexico, New Zealand, Norge, Polen, Portugal, Schweitz, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn, USA, Østrig.

Indhold på siden: