Rejser til Danmark

Reglerne for indrejse i Danmark er ændret fra den 25. oktober 2021. Det er disse regler, der gælder, når du eksempelvis vender hjem fra ferierejser.

Opdateret: 2. december 2021

Indholdet på denne side er relevant for danske statsborgere og alle, der har fast bopæl i eller opholdstilladelse til Danmark.

Brug denne guide til at finde ud af, hvad der gælder for din rejse:

Bemærk

Denne side er for dig, der har fast bopæl i eller opholdstilladelse til Danmark.

Regler for borgere i andre lande finder du her

Guide

Se hvad der gælder på din rejse

Denne guide er til dig, der har fast bopæl i eller opholdstilladelse til Danmark. Udlændinge med fast bopæl i udlandet skal bruge denne guide: Travelling to Denmark as a tourist

Guiden er vejledende og giver dig overblik over, hvad du skal vide om både ud- og hjemrejse.

Indrejsekravene på dit rejsemål og krav til test og isolation ved hjemrejse til Danmark kan ændre sig. Hold dig løbende opdateret på ambassadernes hjemmesider for udrejse og her på coronasmitte.dk for hjemrejse.

Regler for indrejse uden test og isolation

Vigtigt information

Lande med bekymrende virusvarianter pr. 29. november

Angola, Malawi og Zambia er pr. 29. november 2021 kl. 12:00 kategoriseret som områder med bekymrende virusvarianter.

Sydafrika, Botswana, Eswatini, Lesotho, Mozambique, Namibia og Zimbabwe er kategoriseret som lande med bekymrende virusvarianter med virkning den 27. november 2021 kl. 00:00.

Udenrigsministeriet fraråder alle rejser til disse lande. Indrejsende fra disse lande underlægges samtidig skærpede krav om test og isolation.

Udlændinge med bopæl i lande med bekymrende virusvarianter underlægges desuden krav om anerkendelsesværdige formål og test forud for indrejse.

Se reglerne for indrejse fra lande med bekymrende virusvarianter

Om du skal testes og gå i isolation afhænger af, hvilket land du indrejser fra, og om du er færdigvaccineret eller tidligere smittet. Her kan du se, hvad der gælder for indrejse til Danmark fra alle lande i verden.

Hvis du er færdigvaccineret eller tidligere smittet og kan dokumentere dette, eksempelvis med et coronapas, kan du indrejse fra det meste af verden uden at skulle testes og gå i isolation.

Hvis du er dansk statsborger og er færdigvaccineret for COVID-19 med en EMA-godkendt vaccine i et hvilket som helst land i verden, er du undtaget krav om test og isolation efter indrejse, uanset hvor du har bopæl.

OBS: Der er aktuelt lande med bekymrende virusvarianter. Ovenstående gælder ikke, hvis du inden for 10 dage forud for indrejsetidspunktet har opholdt dig i et land, region eller område (dog ikke transit) med en bekymrende COVID-19 virusvariant. I det tilfælde skal du uden ugrundet ophold gå i isolation. Hvis du vaccineret skal du også tage en test inden for 24 timer. Testkravet gælder ikke, hvis du er tidligere smittet.

Se aktuelle landekategorier

Hvis du ikke er færdigvaccineret eller tidligere smittet, skal du testes og muligvis gå i isolation efter indrejse. Det gælder, selvom du er dansk statsborger og/eller har fast bopæl i Danmark.

  • Test før eller efter indrejse: Hvis du ikke er færdigvaccineret eller tidligere smittet og indrejser fra et EU/Schengen land, skal du enten testes før indrejse eller senest 24 timer efter indrejse.
  • Test efter indrejse: Hvis du ikke er færdigvaccineret eller tidligere smittet og indrejser fra et COVID-19 risikoland, -region- eller -område, skal du testes senest 24 timer efter, at du er indrejst. Dette gælder også selvom du har fået taget en test før indrejse.
  • Test og isolation: Hvis du hverken er færdigvaccineret eller tidligere smittet, og det land, du indrejser fra, ikke er nævnt ovenfor, skal du testes senest 24 timer efter indrejse og straks gå i isolation i 10 dage. Du kan afbryde isolationen med en negativ PCR-test, som er taget tidligst på sjettedagen efter indrejsetidspunktet. Vær opmærksom på, at visse rejsende (fx børn og forretningsrejsende) er undtaget fra kravet om isolation. Se regler for krav om test og isolation her.

Se aktuelle landekategorier

 

Færdigvaccineret vil sige, at der er gået mindst to uger og højest 12 måneder siden gennemført vaccinationsforløb med en vaccine, der er godkendt af EMA (Det Europæiske Lægemiddelagentur).

Tidligere smittet vil sige, at du kan dokumentere, at du har fået en positiv PCR-test for mere end 14 men mindre end 180 dage siden.

En gyldig test er højst 72 timer (PCR-test) eller 48 timer (antigen/hurtigtest) gammel på indrejsetidspunktet.

Få svar på flere spørgsmål om krav til test og isolation ved indrejse

Læs hele bekendtgørelse om krav om test og isolation efter indrejse i Danmark i forbindelse med håndtering af COVID-19 (retsinformation.dk)

Indrejse

Kategorisering af lande

Find det land, du indrejser fra, på listen her

coronapas

Coronapas på rejsen

Brug coronapas, når du skal dokumentere vaccine, tidligere smitte og test.

Materialer