En hurtigtest (også kaldt antigentest) registrerer virusproteiner og tages ved en næsepodning. Hurtigtesten er mindre følsom end PCR-testen, og giver derfor ikke et lige så sikkert svar. Til gengæld får man svar efter ca. 15 minutter, og det kan derfor være med til at bryde smittekæder hurtigere. Den bruges ligesom PCR-testen til at fastslå, om man er smittet med COVID-19 her og nu. Hurtigtest bør ikke anvendes, hvis du har symptomer eller er nær kontakt til en smittet.
Sundhedsstyrelsen anbefaler brug af hurtigtest til følgende grupper:
- Udvalgte grupper, hvor det antages, at andelen af smittede er særligt høj – fx udvalgte aldersgrupper eller områder, hvor der er udbredt smittespredning. For nuværende anbefaler Sundhedsstyrelsen, at de 15-25-årige lader sig teste.
- Ved advisering om, at man har været nær kontakt via appen smitte|stop.
- Screening af ’andre kontakter’ fx på arbejdspladser ved tilfælde af smitte, herunder arbejdspladser med storrumskontorer.
- Screening af fx skoleklasser ved ét tilfælde af smitte.
- Screening af besøgende, tilskuere mv. ved større kultur- og idrætsbegivenheder.
- Hyppig screening (2 gange ugentligt) af 15-25 årige på uddannelsesinstitutioner (ungdomsuddannelser og universiteter mv.), fx ved genåbning uddannelsesinstitutioner, kollegier mv. i områder med udbredt smittespredning.
- Hyppig screening af personer (2 gange ugentligt), der arbejder i særlige erhverv, hvor fysisk fremmøde er nødvendigt, og der kan være mange udbrud af smitte, fx på slagterier, byggepladser og blandt personale i fængsler.
- Hyppig screening (2 gange ugentligt) af personale på plejecentre og andre institutioner med personer i øget risiko for et alvorligt forløb ved smitte med COVID-19, herunder i områder med udbredt smittespredning.
Hurtigtest giver ligesom PCR-testen kun et øjebliksbillede. Derfor er det vigtigt, at du fortsat overholder de smitteforebyggende anbefalinger, selvom du får et negativt svar.
Du kan læse mere om hurtigtest på Sundhedsstyrelsens hjemmeside