Spring til hovedindhold

Forslag

Spørgsmål og svar til rejsende og danske fastboende i udlandet

Udenrigsministeriet modtager mange spørgsmål fra danske rejsende og deres familier. Find svar på de mest almindelige spørgsmål.

Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, kan du henvende dig til Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter på bbb@um.dk eller (+45) 3392 1112 hele døgnet.

 

Læs Udenrigsministeriets rejseråd og rejsevejledninger

 

Læs om COVID-19-restriktioner, som andre europæiske lande har indført

Find information fra de tyske myndigheder, hvis du ønsker at rejse til Tyskland

 

Listen med spørgsmål og svar herunder er senest opdateret den 13. januar 2021.

Rejse ud af Danmark

Rejsevejledningerne er vejledende. Det er op til dig at beslutte, om du ønsker at rejse.

Lige nu fraråder vi alle rejser til hele verden for at minimere risikoen for smittespredning med nye COVID-19 varianter.

Vi fraråder også alle erhvervsrejser med undtagelse af rejser, der har til formål at levere varer eller tjenesteydelser ind i eller ud af Danmark. Om yderligere undtagelser se spørgsmålet ”Er der undtagelser fra anbefalingen om at alle rejser til frarådes?” nedenfor.

Vores globale rejsevejledning gælder foreløbigt til og med den 7. februar 2021.

Der er fortsat ruteflyforbindelser til Danmark via flere transitlufthavne, men det kan ikke udelukkes, at dette billede kan ændre sig hurtigt, som vi tidligere har set det under pandemien.

Udenrigsministeriets rejsevejledninger ændrer sig løbende afhængigt af blandt andet smitteudvikling og indrejserestriktioner. Læs rejsevejledningen for dit ønskede land.

Hvis du vælger at rejse, bør du løbende holde dig orienteret om udviklingen via de danske ambassader, de lokale myndigheder, nyhedsmedierne og dit rejse-, fly- og/eller forsikringsselskab.

Du bør også være opmærksom på, at man i andre lande med kort varsel kan indføre restriktioner for at forhindre og begrænse udbredelse af smitte med coronavirus/COVID-19. Restriktionerne kan være lukning af grænseovergange, tvungen karantæne, aflysning af flyafgange, eller andet.

Du bør altid følge de lokale myndigheders anvisninger. 

De danskere, der allerede er på rejse, behøver ikke at rejse hjem med det samme. De bør som udgangspunkt følge deres planlagte rejseplan.

 

Udenrigsministeriet anbefaler, at man i tvivlstilfælde kontakter sit fly- eller rejseselskab for at undersøge hjemrejsemulighederne. 

Fra fredag den 8. januar og foreløbigt indtil 7. februar skærpes rejsevejledningen for hele verden fra at have været ’orange’ (alle ikke nødvendige rejser frarådes) til ’rød’. Det vil sige, at alle rejser til hele verden frarådes. Skærpelsen sker som led i smittehåndteringen med coronavirus/COVID-19 i Danmark, hvor begrænsning af rejseaktivitet er et væsentligt element i indsatsen for at have kontrol med smittespredningen, samtidig med at mutationer af coronavirus forekommer i flere lande.

Vi fraråder alle rejser, herunder også erhvervsrejser, til hele verden for at minimere risikoen for smittespredning med nye COVID-19 varianter. Det er fortsat muligt for personer at rejse ind i Danmark, hvis de:

 

  • Er primær omsorgsperson for mindreårige børn
  • Skal udøve samværsret med mindreårige børn
  • Er familie eller kæreste til alvorligt syge eller døende personer i udlandet
  • Er ægtefælle, kæreste, forælder m.v. til en person, der bor i udlandet
  • Skal deltage i et igangværende behandlingsforløb hos sundhedsmyndigheder i udlandet
  • Skal være til stede ved kommende barns fødsel
  • Skal deltage i en begravelse
  • Skal deltage i en retssag
  • Skal levere varer ind i eller ud af Danmark
  • Skal levere tjenesteydelser ind i eller ud af Danmark, eksempelvis montering og servicering af maskiner
  • Har arbejde i udlandet
  • Udrejser med henblik på godstransport
  • Er sømand, besætningsmedlem på fly, diplomat o.l.

Du kan finde oplysninger om indrejserestriktioner og lokale restriktioner på den relevante ambassades hjemmeside.

Hvis du har booket en rejse til et land eller en region, som Udenrigsministeriet fraråder alle rejser eller alle ikke-nødvendige rejser til, skal spørgsmål vedr. mulighed for økonomisk erstatning rettes til dit rejse-, fly- eller forsikringsselskab. Udenrigsministeriet har hverken hjemmel til at blande sig i disse spørgsmål eller til at udbetale erstatninger.

De danske sundhedsmyndigheder er opmærksomme på, at der – hvis du har været smittet med COVID-19 og ønsker at rejse efter, at du er symptomfri – i op til 8 uger efter raskmelding vil være risiko for, at du tester positiv ved en PCR test. Det vil således ikke være muligt at få udstedt et COVID-19-pas på sundhed.dk.

 

Du er undtaget for flyveforbuddet, hvis du kan fremvise dokumentation for et positivt COVID-19 testresultat, som er mindst 14 dage og højest otte uger gammelt. Læs mere i spørgsmålet ”Hvordan dokumenterer jeg, at jeg har været smittet med COVID-19 inden for de sidste 2 til 8 uger?” nedenfor.

 

Udenrigsministeriet kan ikke besvare spørgsmål om COVID-19 pas eller andre spørgsmål relateret til tests. Hvis du har spørgsmål til, hvordan du finder og downloader dit COVID-19 pas kan du rette henvendelse til sundhed.dk på +45 4422 2080. Hvis du har spørgsmål relateret til test kan du kontakte den myndighedsfælles coronahotline på +45 7020 0233.

De svenske myndigheder tillader personer med bopæl på Bornholm at rejse til og fra Bornholm via Sverige. Sundhedspersonale får også lov til at rejse gennem Sverige til og fra Bornholm. Det samme gælder sundhedstransport.

Alle rejsende fra Danmark, som svensk politi vurderer har presserende familieårsager, kan rejse til Sverige.

Du kan læse mere hos de svenske myndigheder her og her.

Danskere og borgere bosat i Danmark, der pendler til Slesvig-Holsten i Tyskland, Sydsverige (Skåne og Blekinge len) eller Vestsverige (Hallands og Västra Götalands len) i Sverige for at arbejde, vil ikke blive afvist, når de ønsker at rejse tilbage til Danmark.

Hold dig opdateret for myndighedernes tiltag her

 

Som pendler er du ikke omfattet af opfordringen til at følge sundhedsmyndighedernes hovedanbefaling om test og selvisolation. Grænsependlere skal dog kunne fremvise en negativ COVID-19 test, som er mindre end en uge gammel.

 

Udenrigsministeriet kan ikke garantere, at der ikke sker pludselige ændringer i andre landes tilgang, herunder f.eks. at grænsekontrollen skærpes. Danske ambassader har på deres hjemmeside information om særlige lokale forhold i forhold til tiltag angående coronavirus.
 

Find information om konsekvenserne af coronavirus/COVID-19 for danske rejsende og fastboende i Sverige her

Find information om konsekvenserne af coronavirus/COVID-19 for danske rejsende og fastboende i Tyskland her.

COVID-19 passet er et personligt dokument, som rejsende fra Danmark kan medbringe som dokumentation for en negativ COVID-19 test i lande, der kræver fremvisning af negativ test ved indrejse. 

COVID-19 passet findes på dansk, engelsk og fransk.

Det er gratis at hente et COVID-19 pas efter du har fået foretaget en COVID-19 test i regi af Testcenter Danmark. Du kan hente COVID-19 passet ved at logge ind på sundhed.dk med NemID og gå ind under ”Dine sundhedsdata” og derefter ”Corona”. Du kan se, downloade og printe dit COVID-19-pas, lige så snart laboratoriet har analyseret din prøve og frigivet svaret. COVID-19-passet vil kun være muligt at se, downloade og printe, hvis prøven er negativ og ikke er ældre end syv dage. 

 

Læs mere om COVID-19-passet

Udenrigsministeriet kan ikke besvare spørgsmål om COVID-19 pas eller andre spørgsmål relateret til tests. Hvis du har spørgsmål til, hvordan du finder og downloader dit COVID-19 pas kan du rette henvendelse til sundhed.dk på +45 44 22 20 80. Hvis du har spørgsmål relateret til test kan du kontakte den myndighedsfælles coronahotline på +45 70 20 02 33. 

 

Kan COVID-19 passet bruges i alle lande?

Der kan gælde særlige regler i nogle lande, og der kan forekomme ændringer i disse regler med kort varsel. Nogle lande kræver fx, at du benytter deres nationale formular for testresultatet og får den underskrevet af en læge, hvor andre lande vil se COVID-19 passet som fyldestgørende dokumentation for en negativ COVID-19 test. Det anbefales derfor, at du som rejsende altid orienterer dig om de gældende restriktioner på den relevante danske ambassades hjemmeside.

Særligt for personer uden CPR-nummer og NemID, herunder udenlandsdanskere

COVID-19 passet er kun tilgængeligt for personer med et dansk CPR-nummer og NemID, herunder også for udenlandsdanskere, der får foretaget en test i regi af Testcenter Danmark. 

Personer uden CPR-nummer og NemID kan således ikke tilgå et COVID-19 pas på sundhed.dk. Dog arbejdes der netop nu på en løsning, der skal gøre det muligt også for denne gruppe at fremvise en sikker og digital dokumentation for et negativt COVID-19 testresultat i Danmark.  

Hvis du har bopæl i udlandet skal du, for at kunne booke tid til test i regi af Testcenter Danmark, kontakte den myndighedsfælles coronahotline på +45 70 20 02 33, som hjælper med at oprette rekvisition til test. Herefter kan du ved brug af NemID booke tid til test og tilgå testresultat og COVID-19 pas på sundhed.dk efter testen. 

Har du spørgsmål?

Sundhed.dk har mere information om COVID-19 test på deres hjemmeside. Her kan du også finde kontaktoplysninger og åbningstider.

Under rejsen

Som dansk rejsende i udlandet behøver du ikke rejse hjem med det samme, men det anbefales, at du kontakter dit fly- eller rejseselskab for at undersøge hjemrejsemulighederne.

 

Der er fortsat ruteflyforbindelser til Danmark via flere transitlufthavne, men det kan ikke udelukkes, at dette billede kan ændre sig hurtigt, som vi tidligere har set det under pandemien.

 

Hvis du kommer hjem til Danmark fra en rejse, opfordres du til at tage en kviktest umiddelbart ved ankomst til Danmark. Der er gratis kviktestfaciliteter stillet til rådighed ved indrejse. Børn til og med 12 år er undtaget denne opfordring.

Samtidigt opfordres alle indrejsende kraftigt til at selvisolere sig i 10 dage, som kan afbrydes af at negativt svar på en PCR-test, som er foretaget tidligst på fjerdedagen efter indrejse.

Rejsende skal følge myndighedernes anbefalinger ift. smitteforebyggende adfærd. Dvs. at bruge mundbind i offentlig transport samt følge anbefalinger om afstand samt hygiejne mv.

 

Hvis du opholder dig i enten Storbritannien eller Sydafrika, bør du læse de særskilte anbefalinger nedenfor.

 

Som dansk rejsende i udlandet behøver du ikke rejse hjem med det samme, men det anbefales, at du kontakter dit fly- eller rejseselskab for at

undersøge hjemrejsemulighederne.

 

Der er fortsat ruteflyforbindelser til Danmark via flere transitlufthavne, men det kan ikke udelukkes, at dette billede kan ændre sig hurtigt, som vi tidligere har set det under pandemien.

 

Hvis du kommer hjem til Danmark fra en rejse, opfordres du til at tage en kviktest umiddelbart ved ankomst til Danmark. Der er gratis kviktestfaciliteter stillet til rådighed ved indrejse. Børn til og med 12 år er undtaget denne opfordring.

Samtidigt opfordres alle indrejsende kraftigt til at selvisolere sig i 10 dage, som kan afbrydes af at negativt svar på en PCR-test, som er foretaget tidligst på fjerdedagen efter indrejse.

Rejsende skal følge myndighedernes anbefalinger ift. smitteforebyggende adfærd. Dvs. bruge mundbind i offentlig transport samt følge anbefalinger om afstand og hygiejne mv.

 

Hvis du opholder dig i enten Storbritannien eller Sydafrika, bør du læse de særskilte anbefalinger nedenfor.

Hvis du opholder dig i et land, og du ikke har mulighed for at rejse ud, før dit visum udløber, bør du søge information hos det pågældende lands immigrationsmyndigheder og om nødvendigt kontakte den danske ambassade i det pågældende land.

Hvis du har behov for det, kan du kontakte Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter hele døgnet på bbb@um.dk eller (+45) 3392 1112.
Hvis du får besked på at gå i karantæne af lokale myndigheder, skal du som det klare udgangspunkt følge de lokale myndigheders anvisninger. Du kan i så fald tage kontakt til den pågældende danske ambassade og orientere om din situation. Find en oversigt over danske ambassader. Du bør også kontakte dit rejse- og forsikringsselskab.

Udenrigsministeriet har begrænsede muligheder for at yde bistand til udenlandsrejsende, der skulle blive bedt om ikke at forlade deres hotel eller bedt om at gå i karantæne i et privat hjem. Danske myndigheder kan ikke påvirke de tiltag og restriktioner, andre lande vælger at indføre, og som de mener er nødvendige for at hindre videre smittespredning.
Mistænker du, at du er smittet, eller er du smittet, bør du, hvis du ikke allerede har gjort det, hurtigst muligt tage kontakt til din rejseforsikring.

Det er altid vigtigt at følge de lokale myndigheders anvisninger. Du kan læse mere om, hvordan du skal forholde dig i det land, hvor du befinder dig, på den relevante danske ambassades hjemmeside.

Du kan kontakte ambassaden eller Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter (+45 3392 1112), hvis du har brug for akut bistand. Af hensyn til smitterisiko kan den lokale danske ambassade ikke tilbyde besøg på hospitalet, ligesom det typisk ikke er muligt at besøge COVID-19 smittede på hospitaler i Danmark.

Helt generelt har meget få lande et sundhedssystem med samme adgang til hjælp og behandlingskvalitet som det danske sundhedssystem. I en del lande er de bedste sundhedstilbud koncentreret i hovedstaden og større byer. Ligesom COVID-19 lægger pres på det danske sundhedssystem, vil pandemien presse de lokale sundhedssystemer rundt omkring i verden. Det kan medføre en vanskelig situation for danske rejsende.
Hvis du som dansk rejsende bliver indlagt på et hospital i udlandet med konstateret COVID-19-smitte eller -symptomer, bør du altid følge de lokale myndigheders anvisninger. Du bør desuden kontakte dit forsikringsselskab, hvis du har behov for akut sundhedsfaglig bistand, og orientere din rejsearrangør/rejseselskab.

Endelig kan du kontakte den lokale ambassade eller konsulat eller Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter hele døgnet på bbb@um.dk eller (+45) 3392 1112. Find en oversigt over danske ambassader.

Udenrigsministeriet og ambassaderne har ikke indflydelse på de tiltag og restriktioner, som andre lande vælger at indføre med henblik på at håndtere smittespredningen lokalt.

Ambassaderne og Udenrigsministeriet kan rådgive om det lokale sundhedssystem, men kan ikke træffe beslutning om behandling eller overflytning til andre faciliteter. Overflytning til bedre hospitalsfaciliteter vil kun være muligt ved myndighedernes accept og dækning fra din rejseforsikring/egenbetaling. Af hensyn til smitterisiko kan ambassaden ikke tilbyde besøg på hospitalet.

Om forsikringen dækker i en given situation er en sag mellem dig og forsikringsselskabet. Så er du i tvivl om dækningen, så tal med dit forsikringsselskab. Det er rejse- og forsikringsselskabernes egen afgørelse, hvordan de anvender Udenrigsministeriets rejsevejledninger.

 

Har du brug for særlig hjælp eller assistance, så kontakt den relevante taskforce, Det Globale Vagtcenter i Udenrigsministeriet eller den danske ambassade i det land, som du befinder dig i.

Rejse hjem til Danmark

Hvis du kommer hjem til Danmark fra en rejse, opfordres du til at tage en kviktest umiddelbart ved ankomst til Danmark. Der er gratis kviktestfaciliteter stillet til rådighed ved indrejse. Børn til og med 12 år er undtaget denne opfordring.

Samtidigt opfordres alle indrejsende kraftigt til at selvisolere sig i 10 dage, som kan afbrydes af et negativt svar på en PCR-test, som er foretaget tidligst på fjerdedagen efter indrejse. 

Rejsende skal følge myndighedernes anbefalinger ift. smitteforebyggende adfærd. Dvs. bruge mundbind i offentlig transport samt følge anbefalinger om afstand og hygiejne mv.


Du kan læse mere om coronavirus/COVID-19 hos Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut. Du bør altid følge Sundhedsstyrelsens råd til forebyggelse af smittespredning.

Fra den 9. januar 2021 kl. 17 til og med den 7. februar 2021 er der indført et flyveforbud mod transport af passagerer, herunder også danske statsborgere, der ikke kan fremvise en negativ COVID-19-test taget inden for 24 timer inden flyets afgang til Danmark.

Børn til og med 12 år er undtaget for testkravet, men opfordres til at blive testet.

 

Relevante danske myndigheder har lavet en pjece, som besvarer en række spørgsmål om flyveforbuddet og de skærpede indrejserestriktioner. Pjecen kan hentes her

Hvis passageren rejser til Danmark på en sammenhængende rejse via mellemlandinger i en eller flere lufthavne, kan testen tages op til 24 timer inden boarding i den første lufthavn.

Testen skal først fremvises i forbindelse med den sidste flyvning med destination i Danmark. Flyselskabet, der beflyver den sidste flyvning, skal bede passageren fremvise dokumentation for dette. Denne dokumentation kan være i form af et boardingkort eller andet bevis, der viser tidspunktet for påbegyndelsen af den sammenhængende rejse.

Som et alternativ hertil kan passageren tage en test undervejs i transit på den sammenhængende rejse, dog forud for flyvningen med destination i Danmark.

 

Børn til og med 12 år er undtaget.

 

Er der ikke tid til eller mulighed for at få en test ved mellemlandingen, er der desværre ikke andre muligheder end at tage et andet fly til Danmark.  

 

Når du skal mellemlande, bør du undersøge:

  • Lokale restriktioner, herunder muligt krav om fremvisning af testresultat for blot at være i transit
  • Flyselskabers retningslinjer om eksempelvis testkrav og sprogkrav til testresultatet
  • Din forsikringsdækning 
  • Testmuligheder i transit

Det er de lokale myndigheder i de enkelte lande, der fastlægger reglerne og afgør, om du overholder dem. Derfor anbefaler vi, at du undersøger de aktuelle, lokale regler og retningslinjer, inden du rejser, herunder når du rejser i transit. 

Vi har på nuværende tidspunkt oplysninger om skærpede testkrav ved transit i Storbritannien og Tyskland for rejsende fra specifikke destinationer. Du kan læse mere om lokale restriktioner hos de danske ambassader.

Det er op til flyselskaberne at sikre, at de ikke tager passagerer ombord uden en negativ test. Derfor bør du tjekke med dit flyselskab, hvilke retningslinjer der gælder.

Om forsikringen dækker i en given situation, er en sag mellem dig og forsikringsselskabet. Så er du i tvivl om dækningen, så tal med dit forsikringsselskab.

Vi opdaterer løbende en oversigt over testmuligheder i større transitlufthavne på vores hjemmeside.

 

Hvorvidt det er muligt at få foretaget en test under transit inden den videre rejse til Danmark afhænger af transitlandet. 

I de fleste lufthavne ligger testcentrene uden for transitområderne, og det kan således være nødvendigt at forlade lufthavnen for at få taget testen. Vær opmærksom på, at der evt. kan være krav om visum for indrejse, indrejseforbud eller andre restriktioner.

Vær også opmærksom på, at der kan være krav om tidsbestilling.. De fleste lufthavne tilbyder PCR test; svartiden kan være op til 48 timer. Gebyrerne for test kan variere mellem de forskellige testcentre. 

Her kan du læse mere om, hvor det efter det oplyste på nuværende tidspunkt er muligt at få foretaget en test i større transitlufthavne

Følg med på ambassadernes hjemmesider, der opdateres løbende.

 

Følgende typer af COVID-19-test er dokumentation på en negativ COVID-19 test for at kunne boarde fly til Danmark : 

 

  • PCR-test
  • Kvik-test
  • Antigen-test.

 

Det bemærkes, at anti-stof test ikke anses som gyldig for at kunne boarde fly til Danmark. Både danske statsborgere og udlændinge skal kunne fremvise en negativ COVID-19 test inden flyets afgang til Danmark. 

Transportministeriet har lavet en undtagelse fra flyveforbuddet for personer, der kan fremvise dokumentation for et positivt COVID-19 testresultat, som er mindst 14 dage og højest otte uger gammelt. En sådan positiv-test, sidestilles med en negativ test og giver adgang til at flyve. 

 

Læs mere hos Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.

 

Læs mere om, hvordan du dokumenterer, at du har været smittet med COVID-19 i spørgsmålet nedenfor.

Hvis du har behov for at fremvise dokumentation for et positivt COVID-19 testresultat, som er mindst 14 dage og højest otte uger gammelt, kan du gøre det ved at gå ind under ”COVID-19 svar” på sundhed.dk. Her vil dine testsvar fremgå sammen med en ordforklaring på både dansk, engelsk og fransk.

 

Hvis du ønsker en udskrift af svaret, kan du trykke CTRL+P (Windows computer) eller Skift+Kommando+3 (Mac).

Danske statsborgere eller personer med fast bopæl i Danmark kan fortsat krydse grænsen til Danmark i bil.

 

Hvis du ikke har en test, anbefales på det kraftigste, at du kører direkte til et testcenter og bliver testet. Herefter bør du gå i isolation, indtil du har fået svar på testen.

 

Der etableres løbende yderligere kviktestfaciliteter ved eller i nærheden af grænsen.

For at begrænse spredningen af de mere smitsomme varianter af COVID-19 er det ikke muligt at flyve til Danmark uden en negativ COVID-19-test, heller ikke for transitrejsende. Transitrejse igennem Danmark er således ikke undtaget for flyveforbuddet.

Du vil således blive påkrævet at fremvise en negativ COVID-19-test ved enhver flyrejse til Danmark, uanset at du har planlagt at flyve videre til andre lande eller at rejse videre til fx Sverige ved anden transportmiddel mv.

 

For regler om udenlandske statsborgeres indrejse til Danmark henvises til Politiets hotline på +45 7020 6044.

Du skal som ikke-dansk statsborger med fast bopæl i Danmark kunne dokumentere dette ifm. indrejse, fx med sygesikringsbevis, opholdskort, lejekontrakt, legitimation med adresse eller på anden troværdig vis.

Om nødvendigt kan danske ambassader udstede dokumentation for dansk bopæl, hvis du er opført i cpr-registeret og du ikke har anden form for dokumentation. 

Danskere, der bor fast i udlandet, opfordres til at blive hvor de er og følge de lokale myndigheders anvisninger. Hvis du alligevel rejser til Danmark, opfordres du til at tage en kviktest umiddelbart ved ankomst til Danmark. Der er gratis kviktestfaciliteter stillet til rådighed ved indrejse. Børn til og med 12 år er undtaget denne opfordring.

Samtidigt opfordres alle indrejsende kraftigt til at selvisolere sig i 10 dage, som kan afbrydes af et negativt svar på en PCR-test, som er foretaget tidligst på fjerdedagen efter indrejse. 

Rejsende skal følge myndighedernes anbefalinger ift. smitteforebyggende adfærd. Dvs. bruge mundbind i offentlig transport samt følge anbefalinger om afstand og hygiejne mv.

Du bør nøje følge Sundhedsstyrelsens generelle råd i forhold til forebyggelse af smittespredning i samfundet.

 

For information vedr. COVID-19 passet, se under spørgsmålet ”COVID-19 pas” ovenfor.

UM's rejsevejledninger

Fra fredag den 8. januar og foreløbigt til og med 7. februar skærpes rejsevejledningen for hele verden fra at have været ’orange’ (alle unødvendige rejser frarådes) til ’rød’. Det vil sige, at alle rejser til hele verden frarådes. Skærpelsen sker som led i smittehåndteringen med coronavirus/COVID-19 i Danmark, hvor begrænsning af rejseaktivitet er et væsentligt element i indsatsen for at have kontrol med smittespredningen, samtidig med at mutationer af coronavirus forekommer i flere lande.

Dette betyder samtidig, at modellerne for opdatering af rejsevejledningerne for EU/Schengen og tredjelande midlertidigt er suspenderet, og denne side opdateres derfor ikke,foreløbigt til og med den 7. februar.


Ønsker du  fortsat at følge smitteudviklingen i Europa, kan de seneste smittetal findes på Det Europæiske Center for Forebyggelse og Kontrol med Smitsomme Sygdommes (ECDC) hjemmeside.

 
Spørgsmål vedr. økonomisk erstatning skal rettes til dit rejse- eller forsikringsselskab. Udenrigsministeriet har hverken hjemmel til at blande sig i disse spørgsmål eller til at afholde udgifter til eksempelvis borgeres hjemrejsebilletter til Danmark.

Færøerne er en del af Kongeriget Danmark, og Udenrigsministeriet har derfor ikke en rejsevejledning for Færøerne. Det betyder også, at reglerne for indrejse til Danmark også gælder for Færøerne. I tillæg hertil har de færøske myndigheder indført indrejserestriktioner, som du kan læse om herunder. For spørgsmål om evt. indrejse til Færøerne henvises til Politiet.

De færøske myndigheder fraråder al unødig rejse til og fra Færøerne.

Rejsende til Færøerne skal fremvise en negativ test ved afgang, der ikke er ældre end 3 dage.
Herudover skal alle indrejsende testes ved ankomst. Dog undtaget børn under 12 år.

Test foretages ved ankomst i lufthavnen på Færøerne og ved afgang fra færgeterminalen i Hirtshals. Alle rejsende over 12 år skal betale en afgift på 312 kr., der dækker udgifterne til testen. Ved køb af fly- eller færgebilletter til Færøerne, indkræves afgiften direkte i forbindelse med købet. 
Myndighederne anbefaler, at rejsende går i hjemmekarantæne indtil resultatet af testen foretaget ved ankomst foreligger. Resultatet foreligger normalt samme aften og senest kl. 12.00 dagen efter.

Herudover anbefaler de færøske myndigheder, at alle rejsende lader sig teste igen på 6. dagen efter ankomst. I perioden fra ankomst til svaret på 6. dags testen foreligger, bør man være ekstra forsigtig og undgå social kontakt. 

Rejsende bør nøje følge anbefalingerne fra de færøske sundhedsmyndigheder, herunder ift. afstand og hygiejne. Læs mere på www.corona.fo. 

Du opfordres ikke til at følge  sundhedsmyndighedernes hovedanbefaling om selvisolation i 10 dage efter hjemkomst, når du rejser fra Færøerne til Danmark.

Grønland er en del af Kongeriget Danmark, og Udenrigsministeriet har derfor ikke en rejsevejledning for Grønland. Udenrigsministeriet kan dog orientere om følgende:

 

Naalakkersuisut (Grønlands landsstyre) opfordrer virksomheder, myndigheder og borgere til ikke at rejse. Derudover har regeringen, efter anmodning fra Naalakkersuisut, indført et generelt forbud mod civil luftfart med passagerer fra udlandet til Grønland. 

 

Af hensyn til at begrænse smittespredningen har Naalakkersuisut endvidere midlertidigt lukket for indrejse via flytrafik fra Danmark til Grønland foreløbigt frem til d. 1. marts 2021.I denne periode vil det kun være personer med folkeregisteradresse i Grønland og personer, der udfører samfundskritiske funktioner, som har mulighed for at rejse til Grønland via fly. Bemærk, at der for disse rejser gælder en række indrejse-forholdsregler. 

 

For specifikke oplysninger om reglerne i forbindelse med rejser til Grønland henvises til Landslægeembedet - nun.gl – som er den officielle kanal i Grønland for information og viden om coronavirus.

 

Du opfordres ikke til at følge sundhedsmyndighedernes hovedanbefaling om selvisolation i 10 dage efter hjemkomst, når du rejser fra Grønland til Danmark.

Udenrigsministeriet har alle tidligere versioner af rejsevejledninger gemt i sit arkiv. Hvis du har brug for en kopi af en bestemt rejsevejledning, skal du skrive til os på bbb@um.dk med angivelse af emnet ”Udlevering af Rejsevejledninger”.

I din henvendelse er det vigtigt, at du meget præcist angiver, hvilket land og eventuelt region samt hvilken dato for rejsevejledningen din forespørgsel omhandler. Du kan forvente svar inden for 5 dage fra den dato, vi modtager din henvendelse.

Erhvervsrejser

Udenrigsministeriet har etableret en webbaseret hotline for virksomheder, der har konkrete spørgsmål til f.eks. indrejserestriktioner, karantæne, krav til test mv. i et givent land. 

Virksomheder kan rette direkte henvendelse med spørgsmål og vil inden for 24 timer blive kontaktet af en medarbejder med svar. Den webbaserede hotline findes her: Hjælp til erhvervsrejsende (thetradecouncil.dk).

Læs mere i retningslinjerne, rejserådene til erhvervsrejser samt informationsmaterialet (på engelsk) til tilrejsende erhvervsrejsende.
Danskere bosat i udlandet
Danskere, der bor fast i udlandet, opfordres til som udgangspunkt at blive, hvor de er og følge de lokale myndigheders anvisninger og holde sig opdateret på den pågældende ambassades hjemmeside, som opdateres løbende.

Hvis du er på et længerevarende ophold, men ikke fastboende, f.eks. som udvekslingsstuderende, bør du i udgangspunktet selv vurdere, om du i den situation vælger at blive i opholdslandet eller tage hjem til Danmark. Det er i sidste ende en beslutning, du selv træffer. Du bør i den situation overveje faktorer som  hvor længe opholdet forventes at vare, din alder og dit helbred, kvaliteten af det lokale sundhedssystem, risikoen for smittespredning, mulighederne for hjemrejse samt risiko for lokale tiltag, der hæmmer bevægelsesmulighederne (herunder ift. visum og lovligt opholdsgrundlag) m.v. Du bør derudover følge den lokale situation tæt og holde dig opdateret på den pågældende ambassades hjemmeside, som opdateres løbende.

Danskerlisten giver os mulighed for at kontakte dig eller sende dig vigtig information, hvis der sker en større udvikling, i det land, du befinder dig i. Tilmeld dig.
Visum og visumansøgning

Personer, med et gyldigt visum kan indrejse i Danmark, hvis de også har et anerkendelsesværdigt formål med rejsen.

Spørgsmål om indrejse i Danmark og vurderinger af, hvad der i konkrete situationer udgør anerkendelsesværdige formål, hører ikke under Udenrigsministeriet, men under Politiet.

 

Spørgsmål om anerkendelsesværdige formål skal derfor rettes til Politiets hotline på: +45 7020 6044. Politiets hotline kan kontaktes mandag, tirsdag og onsdag mellem 8.00 og 16.00, torsdag mellem 8.00 og 15.00 og fredag mellem 8.00 og 14.00.

 

Læs mere om de danske indrejserestriktioner

Visumudstedelsen er begrænset grundet indrejserestriktionerne til Danmark. Du kan indgive en visumansøgning, hvis du har et anerkendelsesværdigt formål med indrejsen i Danmark 
Læs mere om reglerne for indrejse i Danmark

 

Find kontaktoplysninger på den relevante danske repræsentation.

Danmark er i nogle lande repræsenteret af andre Schengenlande, der behandler visumansøgninger (kortidsvisum) på vegne af Danmark. Disse aftaler er midlertidigt suspenderet. Det er derfor ikke muligt at indgive en visumansøgning til Danmark via et andet Schengenland.
Nej, det er ikke muligt at ændre rejsedatoerne i et visum. Den rejsende må ansøge om et nyt visum til rejsen (se spørgsmålet "Kan der stadig søges om visum til Danmark"). Til denne ansøgning vil der gælde de samme krav om dokumentation, rejseforsikring og betaling af visumgebyr som ved den tidligere visumansøgning.

Hvis en person allerede er i besiddelse af et gyldigt visum, og det ikke er muligt at indrejse grundet indrejserestriktioner, er det ikke muligt at få refunderet visumgebyret.

Udlændinge, der har en gyldig opholdstilladelse efter Working Holiday-ordningen vil kun kunne indrejse i Danmark, såfremt de også har et anerkendelsesværdigt formål, fx et arbejde. 

 

Udlændinge- og Integrationsministeren har besluttet midlertidigt at suspendere alle Working Holiday-aftaler. Det betyder, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) indtil videre stopper med at udstede nye opholdstilladelser til Working Holiday.

Læs mere om suspenderingen

Hvis du har indleveret en ansøgning om Working Holiday, og ansøgningen er indsendt til Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI), er det ikke muligt at få refunderet gebyret betalt til ambassaden på 1.455 DKK.

Vær opmærksom på, at Island pr. d. 19. august har indført indrejserestriktioner, der vedrører COVID-19 test og hjemmekarantæne. Læs mere om restriktionerne og regler for karantæne.
Persondata
Efter databeskyttelsesforordningens* artikel 13 skal vi give dig følgende oplysninger, når vi modtager personoplysninger om dig
Efter databeskyttelsesforordningens* artikel 14 skal vi give dig følgende oplysninger, når vi modtager personoplysninger om dig fra andre

*Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF.
Myndighedernes hotlines

Obs! Vi modtager i øjeblikket rigtig mange opkald til coronaopsporingen for nære kontakter. For at undgå kø, anbefaler vi, at du ringer senere.

 

Ring 32 32 05 11, hvis du er smittet eller nær kontakt

Er du smittet eller nær kontakt til en smittet, kan du kontakte vores hotline på tlf. 32 32 05 11. Her kan smittede få hjælp til bl.a. kontaktopsporing, og nære kontakter kan få rådgivning om fx isolation og henvisning til test.

 

Åbningstider: Alle dage kl. 08.00-22

Du skal testes mellem 1 og 3 gange. Det afhænger af, hvor tæt og hvor længe du har været på den smittede. Det får du hjælp til at få afklaret, når du taler med vores hotline.

 

Kan du se, vi har ringet, eller har du modtaget en besked fra os, må du meget gerne ringe tilbage til os.

 

Læs mere hvis du er nær kontakt eller selv er smittet

Udlændinge, der rejser ind i Danmark, vil blive afvist ved de indre og ydre danske grænser, med mindre de opfylder kravene til indrejse.

 

Hvis du ikke kan finde svar på hjemmesiden, kan du ringe til politiets hotline om indrejse i Danmark og få svar på, hvad der er et anerkendelsesværdigt formål for at rejse ind i eller passere gennem Danmark.

 

Ring på telefon (+45) 7020 6044

 

Hotlinen er åben:

Mandag-onsdag kl. 08.00-16.00

Torsdag kl. 08.00-15.00

Fredag kl. 08.00-14.00

Udenrigsministeriet Borgerservice besvarer spørgsmål om udrejse og  rejsevejledninger.

 

For spørgsmål ang. rejse i udlandet, kan du henvende dig til Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter hele døgnet:

 

Ring på telefon (+45) 3392 1112

E-mail: bbb@um.dk

 

Vi gør opmærksom på, at Udenrigsministeriets Borgerservice ikke har mulighed for at besvare henvendelser om indrejse eller transit i Danmark, herunder om anerkendelsesværdige formål. Spørgsmål om indrejse i Danmark og vurderinger af, hvad der i konkrete situationer udgør anerkendelsesværdige formål, hører under politiets hotline vedr. indrejse i Danmark.

Myndighedernes fælles coronahotline svarer på spørgsmål om coronavirus generelt.

 

Ring på telefon (+45) 7020 0233

 

Hotlinen er åben:

Alle dage kl. 06.00-24.00

 

Vi modtager i øjeblikket mange opkald til hotlinen, hvorfor der kan forekomme ventetid. Du kan ikke sende e-mail.