Spring til hovedindhold

Forslag

Smitte og symptomer

Sådan smitter COVID-19, og her er symptomerne på virussen.

Sådan smitter ny coronavirus

Du smitter formentlig mest, hvis du har symptomer, men du kan også smitte andre, hvis du ikke har symptomer.

 

Ny coronavirus smitter på samme måde som bl.a. forkølelse og influenza ved at virus overføres fra luftvejene hos én, der er smittet, og til en andens persons øjne, næse eller mund på én af følgende måder:

Dråbesmitte

En smittet person kan ved fx host, nys eller råb sprede dråber, der indeholder virus. Dråber, der på den måde slynges ud i luften, kan indåndes af en anden person, og afsætte sig i dennes øjne, næse eller mund. De fleste dråber antages at falde til jorden inden for få meter, og generelt falder risikoen for dråbesmitte derfor ved at holde afstand.

 

Dårligt luftskifte øger risikoen for dråbesmitte gennem luften, både ved at øge dråbetætheden og ved at øge dråbernes opholdstid i luften. Derfor er der generelt større risiko for smitte ved indendørs ophold, når der fx er mange mennesker i små lokaler og ved langvarigt ophold uden udluftning.

Kontaktsmitte

Kontaktsmitte kan ske både ved direkte og indirekte kontakt.

Ved direkte kontakt kan en smittet person overføre eget spyt eller snot til sine hænder, og viderebringe smitte til andre fx ved håndtryk. Den næste person kan så føre smitte til egne slimhinder i øjne, næse eller mund.

Ved indirekte kontakt kan en smittet person ved host eller nys, eller ved berøring med urene hænder, afsætte virus på overflader, som fx håndtag, gelændre mv. Den næste person, der rører ved overfladen, kan så føre smitte til egne slimhinder i øjne, næse eller mund.

 

Læs anbefalingerne

 

Forebyggelse af smittespredning

 

Se filmene

 

Hvordan smitter ny coronavirus?
Hvor farlig er ny coronavirus? 

Hvor stor er risikoen for at blive smittet?

 

Læs mere, og følg Sundhedsstyrelsen på Facebook

 

Forebyg smitte: Se Sundhedsstyrelsens 6 generelle råd til, hvordan du kan være med til at forhindre, at ny coronavirus spredes

Følg Sundhedsstyrelsen på facebook

 

Symptomer på COVID-19

Symptomerne på COVID-19 ligner de symptomer, som vi kender fra andre luftvejsinfektioner, fx forkølelse og influenza.

Typiske symptomer er:

 

  • Feber
  • Tør hoste
  • Vejrtrækningsbesvær
  • Træthed
  • Tab af smags- og lugtesans
  • Muskelsmerter
  • Ondt i halsen

 

Nogle kan også opleve andre symptomer, som fx kvalme og opkast. 

 

Symptomerne kan variere fra person til person, og symptomerne, fx om man har feber eller ej, kan ikke bruges til at udelukke, at man har COVID-19.  

 

Læs mere om, hvordan du forebygger smitte, på Sundhedsstyrelsens hjemmeside