Vaccine

Spørgsmål og svar

Om vaccinerne

Opdateret: 26. juli 2021.

Der er foreløbigt godkendt fire vacciner til brug i Danmark - Comirnaty fra producenten Pfizer-BioNTech, Spikevax (tidligere COVID-19 Vaccine Moderna) fra Moderna, Vaxzevria (tidligere COVID-19 Vaccine AstraZeneca) fra producenten AstraZeneca og COVID-19 Vaccine Janssen fra producenten Janssen, der er datterselskab af det amerikanske firma Johnson & Johnson, derfor bedre kendt som Johnson & Johnson-vaccinen.

COVID-19 vaccinerne fra AstraZeneca og fra Johnson & Johnson indgår ikke i det nationale vaccinationsprogram, men kan gives som en del af tilvalgsordningen. Dette kræver konsultation og ordination fra en læge.

Når du har fået begge dine vaccinationer, kan du forvente fuld effekt af vaccinen fra Pfizer-BioNTech efter 7 dage. Vaccinen fra Moderna giver fuld effekt efter 14 dage. Det er vigtigt, at du overholder de anbefalede intervaller mellem de to vaccinationer for at få den fulde effekt.

Første vaccination giver beskyttelse mod COVID-19 hos nogle, men det er ikke alle. Det er derfor vigtigt, at du får begge vaccinationer for at få den fulde beskyttelse. Efter færdigvaccination vil der fortsat være enkelte, der ikke er beskyttede.

Din vaccination er gyldig som dokumentation i dit coronapas 14 døgn efter første stik. Andet stik skal foretages senest 42 dage efter første stik for, at din vaccination fortsat er gyldigt i dit coronapas.

Hvis man har taget imod en af de vacciner, som er en del af den såkaldte tilvalgsordning, så gælder følgende med hensyn til effekten:

  • Vaxzevria (tidligere kendt som AstraZeneca): Beskyttelsen begynder fra ca. tre uger efter den første dosis. Nogle personer er måske ikke fuldt beskyttet før 15 dage efter, at de har fået den anden dosis. 
  • Johnson & Johnsons COVID-19-vaccine: Denne vaccine er en en-dosis vaccine, og beskyttelsen begynder ca. 14 dage efter vaccination.

Fase 3-forsøg med titusinder af forsøgspersoner har dokumenteret, at langt færre af de vaccinerede fik COVID-19 end dem, der fik placebo eller en kontrolvaccine. Effekten varierer fra vaccine til vaccine, men det tyder på, at alle vaccinerne beskytter mod alvorligere sygdom, hvis du bliver smittet med COVID-19. 

Læs mere om de enkelte vacciners effekter hos Lægemiddelstyrelsen.

På grund af den hurtige udvikling har det endnu ikke været muligt at observere effekten over længere tid. Sundhedsmyndighederne vurderer løbende ny dokumentation for effekten, og Sundhedsstyrelsen vurderede den 30. juni 2021, at man er immun i op til 12 måneder efter færdigvaccination.

Vaccinerne godkendes på baggrund af forsøg med mange forskellige befolkningsgrupper, herunder ældre og personer i risikogrupperne. Forsøgene har indtil nu kun i meget begrænset omfang omfattet gravide, som normalt ikke deltager i kliniske forsøg. Derfor kender man ikke effekten hos denne målgruppe i særlig stort omfang, men effekten forventes at være på samme niveau som hos andre raske voksne.

Vaccinerne Comirnaty (fra Pfizer-BioNTech) og Spikevax (fra Moderna) er begge godkendt af Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) til børn på 12-15 år. Sundhedsstyrelsen anbefaler begge vacciner til børn i denne aldersgruppe.

Læs mere hos Lægemiddelstyrelsen om, hvilke grupper de enkelte vacciner er testet på.

Der indgår ikke æg, aluminium, formaldehyd/formalin eller konserveringsmiddel i de godkendte COVID-19-vacciner. 

Læs mere om indholdet i de enkelte vacciner hos Lægemiddelstyrelsen.

Praktisk om forløbet

Nej. Det er Sundhedsstyrelsen, der beslutter, hvilke grupper, der tilbydes de enkelte vacciner. Man kan altså ikke selv vælge vaccine.

Dog findes en tilvalgsordning, hvor borgere kan tilvælge EMA-godkendte vacciner, der ikke indgår i det nationale vaccinationsprogram. I Danmark gælder det for vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson.

Ja. Når du bliver tilbudt vaccination mod COVID-19, vil du få besked om det i din e-Boks, eller med brev, hvis du er fritaget for Digital Post. Brevet er sendt fra Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut. Du skal selv bestille tid til vaccination, når du er blevet indkaldt til vaccination. Du vil finde informationen om tidsbestilling i det brev, du modtager.

Du kan bestille tid på www.vacciner.dk

Mange takker heldigvis ja til tilbuddet om vaccination. Det betyder også, at vaccinationstiderne på vacciner.dk hurtigt kan blive booket på nogle vaccinationssteder. Din region lægger løbende nye tider op.

Regionerne opretter flere gange om ugen nye tider til booking på vacciner.dk, og regionerne lægger typisk tider ud helt op til fire uger frem i tid. Det gør de for at sikre, at flest muligt kan blive inviteret og vaccineret hurtigst muligt, samtidig med at sikkerheden for, at der er vacciner nok, bevares. Det anbefales derfor, at du kigger igen på et senere tidspunkt.

Hvis du ikke tager imod tilbuddet om vaccination, når du får brev i e-Boks, kan du stadig få en gratis vaccination på et senere tidspunkt. Sundhedsstyrelsen anbefaler dog, at du tager imod tilbuddet, når du får det. 

Langt de fleste bliver vaccineret på regionale vaccinationscentre. Du kan typisk finde information på din regions hjemmeside om, hvor centrene findes.

Når du skal vaccineres mod COVID-19, skal du huske at møde op til den aftalte tid på vaccinationsstedet. Mød gerne op så tæt på din tid som muligt. Du bør ikke møde op i god tid før vaccination, da det kan være med til at give kødannelse. Det vil fremgå af dine tider på vacciner.dk eller på NemSMS, hvor du skal møde op.

Du skal huske dit sundhedskort, som vil blive scannet, når du møder op. Hvis du ikke har sundhedskortet, skal du medbringe billede-ID (pas, kørekort eller legitimationskort). Husk også mundbind.

Du må gerne tage en pårørende med til vaccinationscenteret. For at mindske smitterisiko beder vi om, at du kun ledsages af én pårørende.

Du skal selv sørge for transport til vaccinationsstedet.

Hvis du ikke ved egen hjælp eller med hjælp fra pårørende kan komme af sted, kan du i nogle tilfælde få hjælp af din kommune. Det kan være, hvis du har en varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller lignende. Du kan se mere på din kommunes hjemmeside.

Hvis du bliver transporteret til et vaccinationscenter af din kommune, står kommunen også for at booke tid for dig. Det skal du ikke selv gøre.

Med de vacciner, der er en del af det generelle COVID-19 vaccinationsprogram, skal du vaccineres to gange for at få fuld beskyttelse mod COVID-19. Det er vigtigt at overholde tiden mellem dine to vaccinationer for at få fuld beskyttelse mod COVID-19.

Hos Sundhedsstyrelsen kan du se, hvilket interval, der skal være mellem dine to vaccinationer alt efter hvilken vaccinetype, du har modtaget.

Læs mere om vaccination hos Sundhedsstyrelsen (sst.dk)

Hvis man glemmer at få vaccine nr. 2 rettidigt, skal den gives snarest muligt. Man begynder dog ikke forfra i vaccinationsserien.

Hvis du ikke har fået din vaccine nr. 2 senest 42 dage efter det første stik, er din vaccination ikke længere gyldig som vaccination i dit coronapas (gælder ikke, hvis du er vaccineret med Johnson & Johnson og kun behøver et stik).

Ja, det skal man. 

Dog gælder der særlige forhold for personer, der har modtaget en COVID-19-vaccine fra AstraZeneca. Sundhedsstyrelsen vurderer, efter at have gennemgået dokumentation og de faglige anbefalinger fra andre lande, at alle, der har modtaget 1. stik med COVID-19-vaccinen fra AstraZeneca, kan tilbydes andet stik med en såkaldt mRNA-vaccine.

Sundhedsmyndighederne anbefaler, at man bruger mundbind/visir, når man bliver vaccineret.

Hvis du har modtaget tilbud om vaccination mod COVID-19 og ikke har NemID skal du ringe til din bopælsregion og bestille tid.

Læs mere om telefonisk tidsbestilling på vacciner.dk

På vacciner.dk skal du booke to tider på samme vaccinationssted. Du kan flytte tiden til 2. stik til et andet sted, ved at afbestille tiden til 2. stik og booke en ny tid på det ønskede vaccinationssted på vacciner.dk.

Vacciner.dk viser dig kun ledige tider fra de 10 nærmeste vaccinesteder. Har du adressebeskyttelse, vises tider for København.

Du kan få vist vaccinetider nær en anden adresse (fx ferieadresse) ved at ændre din adresse på vacciner.dk.

Gå til vacciner.dk

Du kan flytte din 2. stik ved at afbestille din tid og booke en ny på vacciner.dk.
 
Dit andet stik skal gives i perioden fra 35 til 42 dage efter første stik.

Gå til vacciner.dk

Nej. Du skal ikke gå i isolation, fordi du er blevet vaccineret.

I meget sjældne tilfælde kan der forekomme alvorlige bivirkninger efter en vaccination. Yderst sjældent kan reaktionen være akut åndenød og blodtryksfald. Derfor skal du blive siddende, så sundhedspersonalet kan observere dig i 15 minutter efter vaccinationen. Hvis det skulle ske, er sundhedspersonalet altid parate til at starte behandling med det samme.

Når du modtager en invitation, kan du booke tid til vaccination på det vaccinationssted, du ønsker uanset hvilken regionen stedet ligger i.

Vaccinationskalender og rækkefølge

På nuværende tidspunkt og i den nuværende vaccinationskalender kan alle blive vaccineret - undtagen børn under 12 år. 

Derudover er vaccinerne Comirnaty (fra Pfizer-BioNTech) og Spikevax (fra Moderna) nu godkendt til 12-15-årige. Sundhedsstyrelsen har gennemgået det faglige grundlag for vaccination af 12-15-årige, og på den baggrund besluttet at anbefale vaccination mod COVID-19 til dem, som en del af det generelle vaccinationsprogram.

Læs mere om vaccination af de 12-15 årige hos Sundhedsstyrelsen (sst.dk)

I helt særlige tilfælde vil børn, der er yngre blive tilbudt vaccination efter en konkret lægefaglig vurdering, hvis de fx har en meget alvorlig sygdom.

Kvinder i den fødedygtige alder bør være opmærksomme på, om de kan være gravide, før de bliver vaccineret. Gravide rådes til at vente med at blive vaccineret til 2. eller 3. trimester ud fra et forsigtighedsprincip. Læs mere om vaccination af gravide og ammende her:

Gravide og ammende

Se den opdaterede vaccinationskalender hos Sundhedsstyrelsen (sst.dk)

Målgrupperne tager udgangspunkt i årgange og ikke i fødselsdatoer. Det vil sige, at alle der fylder 30 år i 2021 tilhører gruppen af 30-34 årige. Hvis du i juli 2021 er 29 år og fylder 30 år i december 2021, vil du således stadig høre til gruppen af 30-34 årige.

Yngre personer med en øget risiko kan i højere grad sammenligne sig med en rask person på sin egen alder end en ældre person, der ikke er syg. Yngre personer har mindre risiko for et alvorligt forløb end ældre. 

Er du under 50 år og har en sygdom eller tilstand, der øger risikoen for alvorlig sygdom ved COVID-19, anbefaler Sundhedsstyrelsen, at du er ekstra opmærksom på at følge de generelle smitteforebyggende råd. 

Du kan dog godt forsigtigt deltage i genåbningen af samfundet, selv om du ikke er vaccineret. Det kan du, netop fordi du i kraft af din alder sjældent vil blive alvorligt syg med COVID-19, og fordi vi i takt med forårets og sommerens komme og det stigende antal vaccinerede personer får større epidemikontrol.

Du kan opleve, at jævnaldrende familie eller venner andre steder i landet får tid til vaccination få dage før dig. Det skyldes, at alderssammensætningen i målgrupperne på tværs af landet ikke er ligeligt fordelt, dvs. at man eksempelvis vil kunne opleve at kunne blive inviteret lidt hurtigere til et vaccinationsforløb, hvis man bor i en region, hvor befolkningen gennemsnitligt er yngre. Denne forskel vil således udjævnes, i takt med at de yngre målgrupper inviteres, og i og med at vaccinerne fordeles efter de regionale befolkningstal, vil regionerne som udgangspunkt afslutte vaccinationsindsatsen samtidigt.

Specifikke målgrupper

Nej. Børn under 12 år kan p.t. ikke blive vaccineret. De kan dog i helt særlige tilfælde blive tilbudt vaccination efter en konkret lægefaglig vurdering, hvis de fx har en meget alvorlig sygdom.

Vaccinerne fra Pfizer-BioNTech (Comirnaty) og Moderna (Spikevax) er nu godkendt til 12-15-årige. Sundhedsstyrelsen har gennemgået det faglige grundlag for vaccination af 12-15-årige, og på den baggrund besluttet at anbefale vaccination mod COVID-19 til dem, som en del af det generelle vaccinationsprogram.

Vaccination af børn i alderen 12-15 år kan være med til at:

  • forebygge infektion med COVID-19 hos denne aldersgruppe.
  • give børn en mere normal hverdag uden stort behov for test og smitteopsporing, hvilket kan føre til en bedre trivsel. Ligesom risikoen for ensomhed, isolation og psykisk belastning vil mindskes.
  • bidrage til en større tryghed og sikkerhed i familien fx i forhold til, at de ikke smitter eventuelt sårbare familiemedlemmer.
  • øge immuniteten i befolkningen og beholde kontrol med epidemien.

Du har ret til gratis vaccination i Danmark, hvis:

  • du har registeret bopæl i Danmark
  • du er bosat i udlandet, men sygesikret i Danmark (har særligt sundhedskort)
  • du opholder dig midlertidigt i Danmark (i minimum 30 dage). Formålet med dit ophold må dog ikke være at blive vaccineret.

Læs mere om, hvordan vaccination foregår i praksis hos Sundhedsstyrelsen.

Det kan du, hvis du har beholdt din sygesikring i Danmark. Typisk sygesikres udlandsdanskere dog i det nye bopælsland. I nogle situationer kan man dog fortsat være sygesikret i Danmark, selv om man er bosiddende uden for landet. Hvis du har beholdt din sygesikring i Danmark, vil du have et særligt sundhedskort, og du vil have ret til gratis vaccination i Danmark.

Læs mere hos Sundhedsstyrelsen

Ja, hvis du er sygesikret i Danmark kan du godt blive vaccineret. Hvis du er sygesikret i Danmark, vil du have et særligt sundhedskort.

Læs mere hos Sundhedsstyrelsen

Vaccinerne fra Moderna (Spikevax) og Pfizer-BioNTech (Comirnaty) er godkendt til brug blandt børn på 12-15 år af Det Europæisk Lægemiddelagentur (EMA). Sundhedsstyrelsen har gennemgået det faglige grundlag for vaccination af 12-15-årige, og har på den baggrund besluttet at anbefale vaccination mod COVID-19 til dem, som en del af det generelle vaccinationsprogram.

Udvalgte børn under 12 år, der er i særligt øget risiko for at få et alvorligt forløb med COVID-19, fx meget svært kronisk syge børn med svært nedsat immunforsvar, genetisk sygdom eller betydende hjerte- og lungesygdom kan tilbydes vaccination mod COVID-19.

Sundhedsstyrelsen anbefaler vaccination mod COVID-19 til gravide, ammende og kvinder, der forsøger at blive gravide. Dog anbefales gravide at vente med vaccination til 2. eller 3. trimester ud fra et forsigtighedsprincip. Se mere på:

Vaccination af gravide og ammende

 

Hvis du har feber på 38 grader eller derover eller har en akut alvorlig infektion som fx lungebetændelse, skal vaccinationen udskydes.

Du kan godt blive vaccineret, hvis du fx blot har let temperaturstigning eller lette infektioner som fx forkølelse, men overvej altid, om du kunne have COVID-19. 

Du kan ikke blive vaccineret, mens du har COVID-19, men du kan godt blive vaccineret, hvis du tidligere har haft COVID-19.

Jeg har haft COVID-19
Hvis du har haft COVID-19, anbefaler vi, at du venter med at blive vaccineret til én måned efter du er blevet rask. Bliver du bliver syg med COVID-19 mellem 1. og 2. stik, anbefaler vi, at du venter med at få 2. stik til mellem 1 og 3 måneder, efter du er blevet rask.

Jeg venter på svar fra en test for COVID-19 pga. mistanke om smitte
Hvis du venter på svar fra en test for COVID-19 pga. mistanke om smitte (fx hvis du er nær kontakt), skal du udskyde vaccinationen til du har svaret, så du ved om du har COVID-19. Du må nemlig ikke blive vaccineret, mens du har COVID-19.

Jeg venter på svar fra en test uden mistanke om smitte med COVID-19
Hvis du er blevet testet for COVID-19, uden at have mistanke om at være smittet, fx hvis du bliver testet rutinemæssigt på arbejde eller i forbindelse med en rejse eller lignende, hvor der kræves en negativ test, så kan du godt blive vaccineret, mens du venter på svar.

Det betyder, at medmindre man har symptomer på COVID-19 eller er nær kontakt til en smittet, har vi ikke nogen anbefaling om, at man bliver testet forud for vaccination.

Det er rigtigt, at du også vil opnå immunitet, hvis du har været smittet med ny coronavirus. I øjeblikket er der overordnet evidens for, at immuniteten varer mindst 8 måneder. Det vil blandt andet fremgå af dit coronapas. Det anbefales dog fortsat, at man bliver vaccineret, selv om man har været smittet med ny coronavirus. Det gør det, fordi graden af immunitet, man opnår efter infektion med ny coronavirus, i nogen grad afhænger af, om man udvikler symptomer på COVID-19 og hvor syg man evt. bliver. Der er noget, der tyder på, at meget milde forløb ikke giver anledning til samme immunrespons som forløb med mere udtalt sygdom. 

Når man bliver vaccineret opbygges et immunrespons i kroppen, som med større sikkerhed kan antages er godt nok til, at man ikke kan blive smittet igen med ny coronavirus og udvikler COVID-19. Denne antagelse bygger på dokumentationen i de kliniske studier. 

Sundhedsmyndighederne kan altså ikke være sikre på, at den immunitet, som den enkelte får, når man har været smittet med ny coronavirus, altid er lige så god som den immunitet man opnår, når man er vaccineret. Derfor anbefaler sundhedsmyndighederne at man bliver vaccineret mod COVID-19 uanset om man tidligere har været smittet med ny coronavirus. 

Allergikere kan som udgangspunkt godt blive vaccineret, medmindre de har en kendt allergi mod det aktive indholdsstof eller et eller flere af hjælpestofferne. I så fald bør de undgå COVID-19-vaccination. Personer, der tidligere har oplevet allergisk reaktion efter vaccination eller efter injektion af et lægemiddel, bør vurderes af en læge, før de vaccineres, da de er i øget risiko for allergisk reaktion.

Vurdering kan ske hos egen læge før vaccination, og lægen kan have behov for at søge yderligere lægefaglig rådgivning.

Der vil være enkelte lægemidler/behandlinger, som gør, at man ikke kan få indsprøjtninger i musklen (fx meget kraftige blodfortyndende behandlinger). Hvis du har fået at vide, at du ikke må få indsprøjtninger i musklen, gælder det også for COVID-19 vaccinen. Hvis du får almindelig blodfortyndende behandling, kan du godt blive vaccineret mod COVID-19.

Dansk Selskab for Klinisk Onkologi (DSKO) vurderer, at vigtigheden af at vaccinere patienter med kræft mod covid-19, overstiger teoretiske overvejelser om timing af vaccination i forhold til kemoterapi. DSKO anbefaler derfor, at patienter med kræft prioriteres til vaccination mod covid-19, uafhængig af øvrig kræftbehandling, samt at vaccinen kan gives når som helst i kræftbehandlingsforløbet.

Jeg er gravid eller prøver at blive gravid

Opdateret: 26. juli 2021.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide bliver vaccineret. Hvis du er gravid, anbefaler vi vaccination i 2. eller 3. trimester.

Sundhedsstyrelsens vurdering bygger på en faglig vurdering, der er foretaget på baggrund af videnskabelige studier, opgørelser af data over effekt og bivirkninger samt rådgivning af eksperter.

Konklusionen er, at det er sikkert og effektivt at blive vaccineret mod COVID-19, når man er gravid.

De fleste gravide vil få et mildt sygdomsforløb, hvis de bliver smittet med ny coronavirus. Men nogle få gravide kan risikere at få et mere alvorligt COVID-19 forløb.

I studier fra udlandet er der fundet en ca. 2 gange højere risiko for indlæggelse på intensivafdeling og en ca. 2,5 gange højere risiko for behov for respiratorbehandling blandt gravide, som får COVID-19, sammenlignet med ikke-gravide. Studier viser også, at der er en 2-3 gange højere risiko for at føde for tidligt ved kejsersnit, hvis moren har COVID-19 med symptomer. Der kan også kan være en lidt forhøjet risiko for fosterdød. Risikoen for at få et alvorligt forløb med COVID-19 er størst, hvis du også har fx diabetes, astma eller hjerte-/karsygdom, er svær overvægtig eller er ældre end 35 år.

Vaccinerne mod COVID-19 er effektive og sikre for gravide. Vaccinerne Comirnaty (fra Pfizer-BioNTech) og Spikevax (fra Moderna) har samme beskyttende effekt hos gravide som hos personer, der ikke er gravide. Vaccination af gravide har en positiv effekt på barnet, da morens antistoffer føres over til barnet via blodet.

Der er ikke set øget risiko for aborter, misdannelser eller for tidlige fødsler hos gravide, der er vaccineret mod COVID-19. I USA følger man kvinder, der er vaccineret under graviditeten. Der er nu over 100.000 gravide med i et register. Her ses der heller ikke bekymrende bivirkninger.

Der er ingen mistanke om, at vaccinen overføres til foster via moderkagen.

Sundhedsmyndighederne følger løbende alle data for effekt og sikkerhed ved vaccinerne, men der er intet, der tyder på en forøget risiko for hverken mor eller barn - hverken på kort eller lang sigt.

Internationalt tilbyder stort set alle lande i Europa samt USA nu vaccination til gravide.

Nej, vaccinen påvirker ikke dit barns udvikling.

Vaccinen indeholder ikke levende virus. Når du bliver vaccineret danner din krop antistoffer. Antistofferne overføres til dit barn gennem moderkagen og er med til at beskytte dit barn mod COVID-19.

Du må gerne blive vaccineret, hvis du eller din partner prøver at blive gravid/gøre din partner gravid. Vaccinerne påvirker ikke evnen til at få børn - hverken for mænd eller kvinder.

Nej, der er ingen grund til at vente med at blive gravid. Sundhedsstyrelsen har ikke en anbefaling om, at der skal gå et bestemt tidsinterval, før du bliver gravid, efter du er blevet vaccineret mod COVID-19. Der er ikke noget, der tyder på, at det påvirker fertiliteten at blive vaccineret.

Hvis du har påbegyndt et vaccinationsforløb, anbefaler vi, at du færdiggør forløbet som planlagt. Vi antager ikke, at vaccinen vil skade fosterets udvikling, hvis vaccinen gives i 1. trimester. Du har også mulighed for at vente med at få anden vaccinedosis til 2. trimester, så skal du blot ringe til din regionale hotline, for at få din tid ændret. Er du i tvivl om, hvad du skal gøre, så anbefaler vi, at du taler med din jordemoder.

Hvis du ikke har påbegyndt et vaccinationsforløb, anbefaler vi, at du starter dit vaccineforløb i 2. eller 3. trimester. Det gør vi ud fra et forsigtighedsprincip.

Alle vacciner har bivirkninger, og det gælder også for COVID-19 vaccinerne. Gravide kan få de samme bivirkninger som alle andre. Generelt er der tale om milde og forbigående bivirkninger, og vi anser vaccinerne for at være meget sikre og veldokumenterede.

Milde bivirkninger

De fleste vil opleve smerter, der hvor de er blevet stukket. Øvrige almindelige bivirkninger er fx træthed, hovedpine, muskel- og ledsmerter, kulderystelser, let temperaturstigning samt rødme og hævelse på indstiksstedet. Generelt er der tale om tegn på, at kroppens immunsystem reagerer, som det skal på vaccinen. Hvis du oplever disse kendte og forbigående gener, behøver du ikke kontakte læge. Er du blandt dem, som ikke oplever bivirkninger, skal du ikke være bekymret for, at vaccinen ikke virker, for det vil den gøre uanset om du har bivirkninger eller ej.

Fra andre vacciner ved vi, at næsten alle bivirkninger efter vaccination indtræder inden for de første seks uger, efter at man er blevet vaccineret. Det er meget sjældent, at de indtræder senere. Både danske og europæiske lægemiddelmyndigheder overvåger vaccinerne nøje, efter at de er godkendt både i forhold til hvor godt de virker, og hvor mange bivirkninger, de giver.

Sjældne bivirkninger

I sjældne tilfælde kan der ses svære allergiske straks-reaktioner (anafylaksi), som blandt andet kan skyldes allergi mod tilsætningsstofferne i vaccinen. Hvis du tidligere har reageret med svær allergisk straks-reaktion efter en vaccine eller efter injektion af et lægemiddel, bør du kontakte din læge, før du bliver vaccineret mod COVID-19. Hvis du har kendt allergi mod macrogoler/PEG/polyethylen glycol, bør du ikke vaccineres med vaccinerne Comirnaty (fra Pfizer-BioNTech) eller Spikevax (fra Moderna).

Læs mere om indberettede bivirkninger hos Lægemiddelstyrelsen:

Indberettede bivirkninger ved COVID-19 vacciner (laegemiddelstyrelsen.dk)

Hvis du ønsker at blive vaccineret, anbefaler vi vaccination i 2. eller 3 trimester. Det gør vi ud fra et forsigtighedsprincip, hvor vi generelt fraråder medicin i graviditetens 1. trimester. Begrundelsen er, at organerne bliver dannet i løbet af de første 12 uger.

Ja, hvis du har modtaget én vaccinedosis med vaccinen fra AstraZeneca, kan du blive færdigvaccineret med en enkelt vaccinedosis af vaccinen fra enten Comirnaty (fra Pfizer-BioNTech) eller Spikevax (fra Moderna).

Det anbefales at modtage 2. vaccinedosis hurtigst muligt, uanset hvor længe der er gået.

Sundhedsstyrelsen betragter personer, som er vaccineret første gang med vaccinen fra AstraZeneca og anden gang med vaccinen fra enten Comirnaty (fra Pfizer-BioNTech) eller Spikevax (fra Moderna) som færdigvaccinerede.

De to vacciner der anvendes i det generelle vaccinationsprogram i Danmark er vaccinerne Spikevax (fra Moderna) og Comirnaty (fra Pfizer-BioNTech). Det er en af de vacciner, du som gravid vil få tilbudt.

Læs mere om de to vacciner på Sundhedsstyrelsens hjemmeside:

Vacciner i det generelle vaccinationsprogram (sst.dk)

Hvis du ønsker at blive vaccineret, kan du bestille tid til vaccination i et vaccinationscenter på vacciner.dk

På vaccinationsstedet:

  • Vil du få udleveret et informationsmateriale om vaccination af gravide og ammende, som du får mulighed for at læse på vaccinationsstedet.
  • Vaccinatøren vil herefter tale med dig om vaccinationen, bl.a. om virkning og bivirkninger.
  • Du skal bekræfte (samtykke), at du på baggrund af den information, du har fået, ønsker at tage imod tilbuddet om vaccination.
  • Du kan nu blive vaccineret.
  • Ligesom alle andre der bliver vaccineret, skal du blive siddende til observation 15 minutter efter, du er blevet vaccineret.

I Danmark anbefales det at omplacere uvaccinerede gravide kvinder til et ikke-borgernært arbejde fra uge 28+0 (REF), hvis de arbejder i sundheds-, social- og ældresektoren eller i dagtilbud med 0-6 årige. Denne anbefaling har været gældende siden april 2020. 

For færdigvaccinerede

Færdigvaccinerede gravide kan som udgangspunkt undtages fra omplacering og/eller hjemsendelse; dog bør hverken uvaccinerede eller vaccinerede gravide varetage patientrettede behandlings- eller plejeopgaver i akutmodtagelse, COVID-19-afsnit eller lignende jf. Sundhedsstyrelsens Anbefalinger til vaccinerede personer (sst.dk)

Ja, der er mange andre lande, der enten tilbyder eller anbefaler vaccination til gravide - fx anbefaler Canada, Holland og Sverige, at gravide bliver vaccineret mod COVID-19.

Se hvilke lande, der vaccinerer gravide her:

COVID-19 Maternal Immunization Tracker (comit.org)

Jeg ammer

Opdateret: 26. juli 2021.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at ammende bliver vaccineret. Hvis du ammer, kan du blive vaccineret med det samme. Det gælder uanset, hvor længe du har ammet, eller hvornår du har født.

Sundhedsstyrelsens vurdering bygger på en faglig vurdering, der er foretaget på baggrund af videnskabelige studier, opgørelser af data over effekt og bivirkninger samt rådgivning af eksperter.

Konklusionen er, at det er sikkert og effektivt at blive vaccineret mod COVID-19, når man er ammende.

De fleste ammende vil få et mildt sygdomsforløb, hvis de bliver smittet med ny coronavirus. Ammende har, som deres jævnaldrende, lav risiko for et alvorligt forløb med COVID-19.

Vaccinerne mod COVID-19 er effektive og sikre for ammende. Vaccinerne Comirnaty (fra Pfizer-BioNTech) og Spikevax (fra Moderna) har samme beskyttende effekt hos ammende som hos personer, der ikke ammer. Vaccination af ammende har en positiv effekt på barnet, da morens antistoffer føres over til barnet via modermælken.

Der er ingen mistanke om, at vaccinen overføres til barnet via modermælken.

Sundhedsmyndighederne følger løbende alle data for effekt og sikkerhed ved vaccinerne, men der er intet, der tyder på en forøget risiko for hverken mor eller barn - hverken på kort eller lang sigt.

Internationalt tilbyder stort set alle lande i Europa samt USA nu vaccination til ammende.

Vaccinerne passerer ikke over i modermælken. Morens beskyttende antistoffer efter vaccination kan overføres til barnet gennem modermælken og hjælper barnet til at blive beskyttet mod COVID-19.

Alle vacciner har bivirkninger, og det gælder også for COVID-19 vaccinerne. Ammende kan få de samme bivirkninger som alle andre. Generelt er der tale om milde og forbigående bivirkninger, og vi anser vaccinerne for at være meget sikre og veldokumenterede.

Milde bivirkninger

De fleste vil opleve smerter, der hvor de er blevet stukket. Øvrige almindelige bivirkninger er fx træthed, hovedpine, muskel- og ledsmerter, kulderystelser, let temperaturstigning samt rødme og hævelse på indstiksstedet. Generelt er der tale om tegn på, at kroppens immunsystem reagerer, som det skal på vaccinen. Hvis du oplever disse kendte og forbigående gener, behøver du ikke kontakte læge. Er du blandt dem, som ikke oplever bivirkninger, skal du ikke være bekymret for, at vaccinen ikke virker, for det vil den gøre uanset om du har bivirkninger eller ej.

Fra andre vacciner ved vi, at næsten alle bivirkninger efter vaccination indtræder inden for de første seks uger, efter at man er blevet vaccineret. Det er meget sjældent, at de indtræder senere. Både danske og europæiske lægemiddelmyndigheder overvåger vaccinerne nøje, efter at de er godkendt både i forhold til hvor godt de virker, og hvor mange bivirkninger, de giver.

Sjældne bivirkninger

I sjældne tilfælde kan der ses svære allergiske straks-reaktioner (anafylaksi), som blandt andet kan skyldes allergi mod tilsætningsstofferne i vaccinen. Hvis du tidligere har reageret med svær allergisk straks-reaktion efter en vaccine eller efter injektion af et lægemiddel, bør du kontakte din læge, før du bliver vaccineret mod COVID-19. Hvis du har kendt allergi mod macrogoler/PEG/polyethylen glycol, bør du ikke vaccineres med vaccinerne Comirnaty (fra Pfizer-BioNTech) eller Spikevax (fra Moderna).

Læs mere om indberettede bivirkninger hos Lægemiddelstyrelsen:

Indberettede bivirkninger ved COVID-19 vacciner (laegemiddelstyrelsen.dk)

De to vacciner der anvendes i det generelle vaccinationsprogram i Danmark er vaccinerne Spikevax (fra Moderna) og Comirnaty (fra Pfizer-BioNTech). Det er en af de vacciner, du som ammende vil få tilbudt.

Læs mere om de to vacciner på Sundhedsstyrelsens hjemmeside:

Vacciner i det generelle vaccinationsprogram (sst.dk)

Hvis du ønsker at blive vaccineret, kan du bestille tid til vaccination i et vaccinationscenter på vacciner.dk

På vaccinationsstedet:

  • Vil du få udleveret et informationsmateriale om vaccination af gravide og ammende, som du får mulighed for at læse på vaccinationsstedet.
  • Vaccinatøren vil herefter tale med dig om vaccinationen, bl.a. om virkning og bivirkninger.
  • Du skal bekræfte (samtykke), at du på baggrund af den information, du har fået, ønsker at tage imod tilbuddet om vaccination.
  • Du kan nu blive vaccineret.
  • Ligesom alle andre der bliver vaccineret, skal du blive siddende til observation 15 minutter efter, du er blevet vaccineret.

Ja, der er mange andre lande der enten tilbyder eller anbefaler vaccination til ammende.

Se hvilke lande, der vaccinerer ammende her:

COVID-19 Maternal Immunization Tracker (comit.org)

Bivirkninger

Opdateret: 1. juli 2021.

Der er bivirkninger ved al medicin, og det gælder også vaccinerne mod COVID-19. Det afgørende er, at de bivirkninger, vaccinerne kan give, ikke må være værre end de symptomer og den sygdom, som vaccinerne skal forebygge. Det holder lægemiddelmyndigheder øje med over hele verden.

De mest almindelige bivirkninger ved COVID-19-vaccinerne, der er set i forsøgene, er typisk milde eller moderate gener/bivirkninger, der er forbigående og forsvinder inden for få dage. Det er f.eks.:

  • Smerter, rødme og hævelse på injektionsstedet
  • Træthed
  • Hovedpine
  • Muskel- og ledsmerter
  • Kulderystelser
  • Feber

Som ved alle vaccinationer er der for vaccinerne mod COVID-19 også konstateret en lille risiko for sjældent forekommende kraftige allergiske reaktioner og såkaldte anafylaktiske reaktioner. De kan være alvorlige, hvis de ikke behandles omgående.

Vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson kan i meget sjældne tilfælde forårsage VITT, der er en kombination af blodpropper og et lavt antal blodplader, som i nogle tilfælde også er ledsaget af blødning.

Næsten alle bivirkninger indtræder inden for de første seks uger, efter at man er blevet vaccineret. Det er meget sjældent, at de indtræder senere. Både danske og europæiske lægemiddelmyndigheder overvåger vaccinerne nøje efter godkendelsen –  både i forhold til hvor godt de virker, og hvor mange bivirkninger de giver.

Læs mere om både milde og alvorlige bivirkninger hos Lægemiddelstyrelsen

Læs mere om effekten af vaccinerne hos Statens Serum Institut

Milde eller moderate bivirkninger er ganske almindelige efter vaccination og  går over i løbet af et par dage. Det kan fx være smerte og rødme ved indstiksstedet, hovedpine, let feber, kulderystelse, træthed og ledsmerter. Her behøver du ikke at søge læge.

Hvis du derimod oplever alvorlige symptomer, efter du er blevet vaccineret, bør du søge lægehjælp. Det kan fx være allergiske symptomer som vejrtrækningsbesvær eller hududslæt. Lægen kan vurdere, om symptomerne kan skyldes vaccinen eller evt. andre forhold og igangsætte behandling, hvis du har brug for det.

Vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson kan i meget sjældne tilfælde forårsage VITT (vaccineinduceret immun trombotisk trombocytopeni), som er en kombination af blodpropper og et lavt antal blodplader, der i nogle tilfælde også er ledsaget af blødning. Det er vigtigt, at du straks søger lægehjælp, hvis du inden for tre uger efter vaccination får nogen af følgende symptomer: kraftig eller vedvarende hovedpine, sløret syn, forvirring eller krampeanfald, åndenød, smerter i brystet, hævede ben, smerter i benene eller vedvarende mavesmerter, usædvanlige blå mærker på huden eller små runde pletter ud over på det sted, hvor vaccinationen blev givet.

EMA (Det Europæiske Lægemiddelagentur) har konkluderet, at der er en sammenhæng mellem vaccinerne og meget sjældne tilfælde af blodpropper kombineret med et lavt antal blodplader. Dette sygdomsbillede kaldes VITT, der er en forkortelse for ”vaccineinduceret immun trombotisk trombocytopeni”. Der er også set tilfælde, hvor blodpropper i kombination med et lavt antal blodplader er ledsaget af blødning.

Produktinformationen for begge vacciner er derfor blevet opdateret med nye oplysninger om, at blodpropper i kombination med et lavt antal blodplader kan forekomme som bivirkning i meget sjældne tilfælde. Der er også indsat oplysninger om at være særlig opmærksom på symptomer på blodpropper og lavt antal blodplader i produktinformationen.

På nuværende tidspunkt kan det ikke konkluderes, hvordan vaccinerne kan forårsage VITT. Det er ved at blive undersøgt nærmere af EMA og vaccineproducenterne. 

I Danmark har vaccinen fra AstraZeneca ikke været anvendt i det generelle vaccinationsprogram siden den 11. marts 2021, hvor Sundhedsstyrelsen satte brugen af vaccinen på pause. Sundhedsstyrelsen besluttede den 14. april 2021 at fortsætte COVID-19 vaccinationsprogrammet uden vaccinen. I Danmark har Johnson & Johnsons vaccine mod COVID-19 ikke været brugt i det generelle vaccinationsprogram. Siden den 20. maj 2021 har borgere kunnet blive vaccineret med vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson som en del af tilvalgsordningen.

Du kan læse mere om det generelle vaccinationsprogram og den frivillige tilvalgsordning hos Sundhedsstyrelsen:

Sundhedsstyrelsens vejledning om vaccination mod COVID-19.

EMA har dog understreget, at fordelene ved vaccinerne fortsat opvejer de mulige risici.

For COVID-19 vaccinen fra AstraZeneca vurderes det, at man vil se ét tilfælde af VITT for hver ca. 40.000 doser vaccine, man giver. De danske sundhedsmyndigheder ved endnu ikke, om risikoen for VITT efter vaccination med vaccinen fra Johnson & Johnson er lige så stor, lavere eller højere end ved vaccinen fra AstraZeneca. Det vides endnu heller ikke, om risikoen for VITT er den samme for mænd og kvinder. Sundhedsmyndighederne holder løbende øje med data fra brug af vaccinen i udlandet.

Alle vacciner bliver overvåget tæt både internationalt og af de danske myndigheder.

Læs mere om AstraZeneca her

mRNA-vaccinerne er blevet testet i forsøg med  henholdsvis 28.000 og 36.000 personer, og resultaterne viste en acceptabel bivirkningsprofil for vaccinerne. Når mRNA er blevet oversat til spikeproteinet, nedbryder kroppen selv mRNA’et, ligesom den gør med kroppens eget mRNA. Alle vacciner mod COVID-19 overvåges over hele verden for at holde øje med, om der er nye eller ændrede risici ved vaccinerne, og om der mod forventning skulle opstå uacceptable bivirkninger.

Vaccinerne mod COVID-19 er godkendt på baggrund af omfattende dokumentation for sikkerhed og effekt fra forsøg for hver vaccine med op mod 40.000 forsøgspersoner, hvis sundhedstilstand gennemsnitligt er blevet fulgt i mere end seks uger.

Man kan ikke udelukke, at der kan optræde uventede bivirkninger, men fra andre vacciner ved man dog, at næsten alle bivirkninger efter vaccination indtræder inden for de første seks uger, og at det er meget sjældent, at de indtræder senere.

Lægemiddelmyndighederne overvåger vaccinerne nøje, efter at de er godkendt, så man kan reagere, hvis der viser sig at være øget risiko ved vaccinen. Det kan f.eks. være bivirkninger, der ikke viste sig i forsøgene, eller det kan være kendte bivirkninger, der forekommer hyppigere end i forsøgene.

Nej, det kan man ikke. Vaccinerne indeholder ikke coronavirus. Milde, forbigående bivirkninger som fx hovedpine, træthed eller let feber er almindeligt efter vaccination og oftest helt ufarligt. Det er typisk tegn på, at kroppens immunforsvar reagerer på vaccinen, og at immunforsvaret er aktivt, så det kan slå den rigtig virus ned, hvis den skulle komme forbi.

I Danmark er COVID-19-vacciner omfattet af skærpet indberetningspligt. Skærpet indberetningspligt betyder, at læger, tandlæger, jordemødre og behandler farmaceuter har pligt til at indberette alle formodede bivirkninger (bortset fra formodede bivirkninger som følge af medicineringsfejl) hos patienter, som de har i behandling eller har behandlet, til Lægemiddelstyrelsen. Alvorlige bivirkninger skal indberettes til Lægemiddelstyrelsen senest 15 dage efter, at lægen, tandlægen, jordemoderen eller behandlerfarmaceuten har fået formodning herom.

Lægemiddelstyrelsen skal indberette de formodede bivirkninger til den fælles europæiske bivirkningsdatabase, Eudravigilance-databasen, hos EMA, således at indberetningerne kan indgå i den fælles europæiske overvågning.

Indehaverne af markedsføringstilladelserne til vaccinerne skal indberette formodede bivirkninger direkte til Eudravigilance-databasen.

Andre sundhedspersoner, borgere/patienter og pårørende kan indberette formodede bivirkninger til Lægemiddelstyrelsen. En formodning er nok til at indberette. Det betyder, at man kan indberette, selvom man kun har en mistanke om, at symptomerne skyldes en vaccine – man skal ikke være sikker på en sammenhæng.

Se Lægemiddelstyrelsens indberetningsblanket for sundhedspersoner 

Se Lægemiddelstyrelsens indberetningsblanket for borgere, patienter og pårørende

Borgere behøver ikke at kontakte lægen eller at indberette formodede bivirkninger til Lægemiddelstyrelsen, hvis de får nogle af de velkendte, milde eller moderate bivirkninger, der er forbigående, som fx feber, træthed, hovedpine, kulderystelser, muskel- og ledsmerter og rødme ved indstiksstedet.

Læs mere her, før du evt. indberetter formodede bivirkninger

En indberetning om en formodet bivirkning betyder ikke nødvendigvis, at der er en dokumenteret sammenhæng mellem vaccinen og den indberettede bivirkning. Enkeltindberetninger om formodede bivirkninger kan dog være et signal om nye eller ændrede risici, der skal undersøges nærmere.

Lægemiddelstyrelsen ser blandt andet på, om der er andre sygdomme eller omstændigheder, der med større sandsynlighed kan forklare symptomerne. Lægemiddelstyrelsen bruger verdenssundhedsorganisationen WHO’s klassifikation til at vurdere formodede bivirkninger i forbindelse med vaccination. Lægemiddelstyrelsen registrerer alle indberetninger om formodede bivirkninger i en database over bivirkninger, og de indgår herefter i den løbende overvågning af sikkerheden. Ved registreringen vurderer Lægemiddelstyrelsen, om der skal indhentes supplerende oplysninger for at have nok information til at kunne vurdere om der er sammenhæng mellem symptomer og vaccination.

Hvis lægemiddelmyndighederne opdager nye eller ændrede risici ved vaccinerne, skrider myndigheden ind. Som for andre lægemidler kan styrelsen bl.a.:

  • Tilføje nye bivirkninger eller anbefalinger i produktinformationen.
  • Indskrænke, hvem vaccinerne er godkendt til.
  • Suspendere godkendelsen.

Som ved andre typer medicin kan man være berettiget til erstatning gennem Patienterstatningen.

Patienterstatningens hjemmeside (pebl.dk)

Der vil gradvist komme mere viden om vaccination af personer med overstået infektion med COVID-19.

Nogle studier har vist en øget reaktion ved vaccination i form af de almindelige og kendte bivirkninger hos personer, der tidligere har haft COVID-19. Der er dog ikke på nuværende tidspunkt, tilstrækkelige data til, at man kan konkludere, om der er en større risiko for bivirkninger efter vaccination, hvis man er tidligere smittet med COVID-19.

For vaccinerede

Det er endnu ikke dokumentation nok fra studier til at afgøre, om vaccinerede borgere kan bære smitten videre uden selv at have symptomer på COVID-19. Desuden kan smitte fx bæres på hænderne, så vaccinerede bør stadig følge sundhedsråd om afstand og hygiejne.

Nej. Vaccination med de to COVID-19-vacciner vi har i det nationale vaccinationsprogram i Danmark vil ikke bevirke, at personen tester positiv på hverken PCR test eller hurtigtest. Disse test er dem som påviser, om man har pågående infektion.

Hvis personen efterfølgende får taget en antistoftest, kan dette svar være påvirket af en eventuel vaccination.

Du betragtes som færdigvaccineret 14 dage efter din sidste vaccination. Selvom du er færdigvaccineret, skal du stadig overholde de generelle smitteforebyggende råd i det offentlige rum. Vaccinerne er ikke 100 pct. effektive, og derfor er der en lille risiko for, at du kan blive smittet og syg med COVID-19, selvom du er fuldt vaccineret.

Hvis du som færdigvaccineret får besked om, at du er nær kontakt, og du ikke har symptomer på COVID-19, behøver du ikke gå i selvisolation. Sundhedsmyndighederne anbefaler dog stadig, at du bliver testet to gange som nær kontakt.

Får du symptomer på COVID-19, bør du også gå i selvisolation

Hvis du ikke er færdigvaccineret, skal du følge de samme anbefalinger, som hvis du slet ikke var vaccineret. Du skal altså sørge for at blive testet to gange og gå i selvisolation frem til andet negative testsvar, hvis du får at vide, at du er nær kontakt.

Bruger du i dit arbejde værnemidler, skal du fortsætte med det, selvom du er vaccineret.

Hos Sundhedsstyrelsen kan du læse mere om, hvordan du skal forholde dig efter vaccination. Herunder om du kan forvente at være beskyttet, og om du bør tage en antistoftest.

Læs Sundhedsstyrelsens anbefalinger til dig, der er vaccineret

Vacciner og mutationer

En række studier støtter, at varianten kun har let nedsat følsomhed overfor neutraliserende antistoffer. Dette anses ikke for at have betydning for effektivitet af godkendte vacciner (Pfizer-BioNTech, Moderna, AstraZeneca), hvilket støttes af kliniske data. Dvs. godkendte vacciner forventes at virke stort set lige så godt imod B.1.1.7 (Alpha), som imod ikke-muteret virus.

Laboratoriestudier viser, at Beta-varianten (B.1.351) har nedsat følsomhed over for neutraliserende antistoffer. Dog vurderes vaccineeffekten at være bevaret. Laboratorieforsøg med Delta-varianten (B.1.617.2) viser, at der er svag/moderat nedsat neutraliseringsevne af antistoffer over for B.1.617.2. Der ses en nedsat effekt af vaccine efter første stik, men en bevaret effekt efter andet stik. Der er dog tegn på, at vaccinerne Comirnaty (Pfizer-BioNTech) og Vaxzevria (AstraZeneca) også vil beskytte godt mod alvorlig sygdom allerede efter første dosis.

Over hele verden udfører lægemiddelmyndighederne en historisk stor overvågningsindsats, som gør, at vaccinerne følges i realtid for bl.a. at følge med i, om der opstår mutationer, som skaber problemer.

Indhold på siden