Betydning af særligt smitsomme virusvarianter for effektiviteten af vacciner

08-04-2021

Den stigende udbredelse af særligt smitsomme varianter af coronavirus i Danmark rejser spørgsmålet om effektiviteten af vaccinerne. Læs her, hvad B.1.1.7 og andre varianter betyder for vaccinerne.

  • Den stigende udbredelse af særligt smitsomme varianter af coronavirus i Danmark rejser spørgsmålet om effektiviteten af vaccinerne.
  • Alle producenter af vacciner mod COVID-19 følger løbende med i opståen af nye virusvarianter og vurderer behovet for at tilpasse deres vacciner som svar på de nye varianter.
  • Ud fra internationale forskningsresultater vurderer Statens Serum Institut, at de godkendte vacciner fra Pfizer/BioNTech, Moderna og AstraZeneca er effektive mod B.1.1.7, som står for over 90 pct. af alle tilfælde i Danmark. Derfor forventes vaccinationsprogrammet også at kunne forebygge alvorlig sygdom som følge af B.1.1.7.

Særlige virusvarianter

Både i Danmark og internationalt følger forskere løbende med i opståen eller udviklingen af nye virusvarianter af SARS-CoV-2 virus, der forårsager COVID-19. Lige nu er der særligt opmærksomhed på tre virusvarianter, fordi disse skønnes at være forbundet med større smitterisiko, større antistofresistens eller være mere sygdomsfremkaldende end de øvrige kendte virusvarianter:

  • B.1.1.7 blev første gang registreret i Storbritannien i september 2020. Virusvarianten er mere smitsom og vurderes at være hovedårsag til en meget kraftig smittestigning i bl.a. Storbritannien og Irland. Denne variant er aktuelt årsag til over 90 pct. af alle COVID-19 tilfælde i Danmark.
    B.1.1.7 vurderes aktuelt til at være ca. 50 pct. mere smitsom end tidligere virusvarianter i Danmark. Studier peger også på, at B.1.1.7 giver en øget risiko for hospitalsindlæggelse og død i forhold til andre varianter.
  • B.1.351 blev første gang registreret i Sydafrika i oktober 2020. Virusvarianten vurderes at være hovedårsag til en meget kraftig 2. smittebølge i Sydafrika og muligvis andre lande i regionen, hvor der dog kun gennemføres meget begrænset testning af hvilken præcis virusvariant smittede personer er inficeret med (genomsekventering). Virusvarianten har spredt sig til en række lande i Europa, herunder Danmark, hvor der indtil videre er fundet 57 tilfælde. Hertil kommer 31 tilfælde, hvor det endnu ikke er afklaret om, der er tale om denne variant eller P.1.
    Denne virusvariant indeholder den såkaldte E484K-mutation. Denne mutation medfører nedsat følsomhed for antistoffer. Det kan påvirke effektiviteten af forskellige vacciner, da de bl.a. virker ved at fremme kroppens produktion af antistoffer mod de oprindelige virus.
  • P.1 (der også omtales som ”B.1.1.28.1”) blev første gang identificeret i Brasilien i december 2020. Denne virusvariant kan ligesom B.1.1.7 og B.1.351 have øget smitterisiko, da denne variant har samme mutation som de to andre. Men ligesom B.1.351, har P.1 den samme E484K spike-mutation, som kan medføre delvis resistens for antistoffer fra vaccinerne og/eller overstået COVID-infektion. På den måde minder P1 og B.1.351 (først fundet i Sydafrika) meget om hinanden. Der er bekræftet ét enkelt tilfælde af denne variant på Færøerne. Der er indtil nu registreret 12 tilfælde i Danmark.

Virusvarianter af SARS-CoV-2

Ligesom for andre vira opstår der løbende nye varianter af SARS-CoV-2 virus. Der er allerede registreret over 19.000 virusvarianter alene i Danmark siden epidemiens start, og nye varianter identificeres løbende. Mens de fleste virusvarianter blot er mindre ændringer af den oprindeligt identificerede virus (Wuhan) - og ikke har større konsekvenser for mennesker i forhold til sygdomsforløb, smittespredning, effekten af vacciner eller behandlingsmuligheder - er der enkelte virusvarianter (Variants of Concern, VOC), der giver anledning til bekymring hos forskerne, myndighederne og WHO, da de kan have betydning for én eller flere af de nævnte faktorer.

Læs mere om opståen og sammenhæng mellem de forskellige virusvarianter her:

Phylogenetic analysis of SARS-CoV-2 diversity in Europe (covid19genomics.dk) [link dødt siden artiklens publicering, red.]

Læs mere om de særligt smitsomme virusvarianter her:

SARS-CoV-2-virusvarianter (ssi.dk)

Vacciner mod covid-19

Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, har indtil videre godkendt fire vacciner mod COVID-19 fra Pfizer/BioNTech, Moderna, AstraZeneca og senest Johnson & Johnson. De tre første vacciner anvendes allerede i Danmark, mens Johnson & Johnson vaccinen forventes at komme til landet i april måned. Alle disse vacciner indeholder spike-proteinet af den oprindelige Wuhan-variant.

Hertil kommer en række vacciner, som endnu ikke er godkendt i Danmark og EU, men forventes at blive færdigudviklet og godkendt i en nær fremtid. I februar i år påbegyndte EMA en løbende evaluering af vaccinerne fra Novavax og CureVac. I marts indledte EMA endvidere en løbende evaluering af den russiske Sputnik V vaccine. Det vides dog endnu ikke, hvornår de tre vacciner vil blive godkendte og kunne anvendes i Danmark.

Læs mere om udvikling og godkendelse af vacciner mod COVID-19 her:

COVID-19 vaccines: development, evaluation, approval and monitoring (ema.europa.eu)

Alle producenter af vacciner mod COVID-19 følger løbende med i opståen af nye virusvarianter og vurderer behovet for at tilpasse deres vacciner som svar på de nye varianter.

Grundlæggende kan der skelnes mellem tre mulige tilgange, der oftest samtidigt forfølges af producenterne: Man søger at tilpasse vaccinen således, at det giver bedre beskyttelse mod en bestemt variant (det kræver design og produktion af en ny vaccine), eller at effektiviteten generelt øges i forhold til flere varianter, og endeligt at styrke effekten ved en senere booster vaccination. Endvidere har flere forskere peget på muligheden af at opnå bedre beskyttelse ved at kombinere vaccination først med en vaccine og på et senere tidspunkt booste med en anden vaccine.

Virusvariant B.1.1.7

Ud fra internationale forskningsresultater vurderer Statens Serum Institut, at de godkendte vacciner fra Pfizer/BioNTech, Moderna og AstraZeneca er effektive mod B.1.1.7. Derfor forventes vaccinationsprogrammet også at kunne forebygge alvorlig sygdom som følge af B.1.1.7.

Forskningsresultater fra Storbritannien tyder på, at vaccinen fra CureVac yder effektiv beskyttelse mod denne variant, mens vaccinerne fra Johnson & Johnson og Novavax kan være lidt mindre effektive over for denne variant. Erfaringerne fra Israel indikerer samtidig, at begge vacciner dog fortsat yder god beskyttelse mod et alvorligt sygdomsforløb. Endeligt tyder rapporter fra Rusland på, at Sputnik V er effektiv mod denne virusvariant.

Læs mere om virusvariant B.1.1.7 her:

B.1.1.7 (cov-lineages.org)

Virusvariant B.1.351

Virusvarianten B.1.351 kan ifølge Statens Serum Institut have nedsat følsomhed over for beskyttende antistoffer. Derfor undersøges virustypen også nærmere for, om de tilgængelige vacciner vil give samme beskyttelse mod denne. Indtil videre er vurderingen fra WHO, at vaccinerne fra Pfizer/BioNTech og Moderna stadig vil være effektive, da de giver et bredere ”immunrespons”. Både Pfizer/BioNTech, Moderna og CureVac er i færd med at tilpasse deres vacciner (designe og producere nye vacciner) for at kunne give en endnu bedre effekt på mutationen E484K og virusvariant B.1.351.

Derimod har der været rejst tvivl om effekten af vaccinen fra AstraZeneca over for denne virusvariant, og Sydafrika har derfor indstillet anvendelsen af vaccinen. Der er dog ikke noget, der indikerer, at AstraZeneca forebygger alvorlig sygdom og død ved infektion med B.1.351.

Læs mere om WHO’s vurdering af effektiviteten af AstraZenecas vaccine i forhold til virusvariant B.1.351 her:

COVAX Statement on New Variants of SARS-CoV-2 (who.int)

I de områder, hvor B.1351 har været dominerende som for eksempel Sydafrika, tyder foreløbige studier på lidt lavere effektivitet af vaccinen fra Johnson & Johnson. Foreløbige vurderinger tyder på, at også vaccinen fra Novavax kan have en nedsat effekt over for B.1.351. Novavax har derfor oplyst, at man er i færd med at tilpasse vaccinen (producere nye vacciner) for at opnå størst mulig effekt over for virusvarianten. Endeligt tyder rapporter fra Rusland på, at Sputnik V vaccinen yder god beskyttelse mod denne virusvariant.

Læs mere om virusvariant B.1.351 her: 

B.1.351 (cov-lineages.org)

Virusvariant P.1

Statens Serum Institut advarer, at VOC virusvariant P.1 i lighed med B.1.351 varianten (VOC) kan have nedsat følsomhed over for antistoffer og være mere smitsom. På grund af denne bekymring arbejdes der på at afklare, i hvilket omfang de forskellige vacciner er effektive mod de to virus varianter. Første laboratorieforsøg tyder på, at vaccinerne fra Pfizer/BioNTech og Moderna fortsat giver beskyttelse mod disse virusvarianter, mens vaccinerne fra Johnson & Johnson, Novavax og AstraZeneca kan være påvirket i deres beskyttelseseffekt og have en lavere beskyttelsesgrad. CureVac arbejder på at sikre, at deres vaccine vil være effektiv mod de to varianter.

Læs mere om virusvariant P.1 her:

P.1 (cov-lineages.org)