Den tredje bølge af COVID-19 i Europa

28-04-2021

Mens de fleste europæiske lande samtidigt blev ramt af den første bølge af COVID-19 epidemien i februar 2020, er der nu meget store forskelle på udviklingen af smitten mellem de forskellige lande. Mens en række lande er særdeles hårdt ramt, er andre lande, herunder Danmark, ikke i samme grad ramt af den 3. bølge. Vaccineudrulningen er kommet så langt i de første lande, at man kan se en tydelig positiv effekt på smittespredningen.

  • Mange lande i Europa er aktuelt ramt af en tredje smittebølge.
  • Der er dog store forskelle mellem landene. Danmark er indtil videre næsten gået fri af den tredje bølge.
  • Vaccineudrulningen begynder nu at have en synlig effekt på smitteudviklingen i Europa.

Det er grundlæggende vanskeligt at sammenligne smitteudviklingen i de forskellige europæiske lande, idet teststrategien og den nationale rapportering af testresultater afviger meget mellem landene. Hertil kommer, at de enkelte lande løbende tilpasser deres teststrategi. Med dette forbehold ser der ud til at være store forskelle i udviklingen af covid-19 smitten mellem de europæiske lande.

Den tredje bølge

Betragter man den overordnede udvikling af incidensen for covid-19 i Europa (defineret som EU- og EFTA-landene samt Storbritannien), finder man, at smittepresset i Danmark ligger tydeligt lavere end gennemsnittet. Mens smittepresset i Danmark har ligget stabilt siden begyndelsen af februar, har Europa samlet oplevet et stigende smittepres fra slutningen af februar til starten af april.

Figur 1: COVID-19 uge incidens Danmark (lyseblå) og Europa (mørkeblå)

Kilde: Johns Hopkins University, status den 27. april 2021

Det bør bemærkes, at det observerede lave incidenstal for den første bølge primært skyldes den begrænsede testkapacitet i Danmark og de øvrige europæiske lande i begyndelsen af epidemien. I Danmark blev der således i uge 14 i 2020 gennemført 28.000 pcr-tests, mens antallet i uge 14 i 2021 var steget til 1.081.000. En tilsvarende udvikling – om end generelt med et lavere antal tests – ses også i de andre europæiske lande.

Et mere retvisende billede af den faktiske smitteudbredning og epidemiens alvor opnås ved at betragte antallet af døde med covid-19, da disse allerede i stort omfang blev registreret under den første smittebølge. Danmark har generelt ligget lavere end gennemsnittet for Europa. I takt med at den 3. smittebølge har ført til et stigende antal døde i flere europæiske lande er afstanden mellem Europa og Danmark yderligere øget.

Figur 2: Antal daglige døde med COVID-19 pr. mio. indbygger, glidende ugegennemsnit, Danmark (lyseblå) og Europa (mørkeblå)

Kilde: Johns Hopkins University, status den 27. april 2021

En anden indikator for den aktuelle smitteudvikling i Europa er belastningen af sygehusvæsenet i forhold til største belastning under COVID-19 epidemien. I Cypern er der aktuelt indlagt 271 patienter med COVID-19 på landets hospitaler, hvilket er det højeste antal under hele krisen. Danmark ligger i den lavere ende i Europa ift. belastningen.

 

Figur 3: Aktuelt antal hospitalspatienter med COVID-19 i forhold til maksimalt antal hospitalspatienter med COVID-19 under hele epidemien, pct.

Kilde: EDCD, status den 18. april 2021
Tal for Rumænien, Tyskland og Liechtenstein er baseret patienter på intensivafdelingerne, mens tal for Grækenland, Malta og Spanien er nye indlæggelser pr. uge.


Som reaktion på udviklingen i smittepresset har en række lande, herunder blandt andre Frankrig og Tyskland, indført nye skærpede tiltag. Samtidigt har andre lande, som Malta, Portugal og Storbritannien, der har været igennem og har overstået den 3. bølge, formået at lempe restriktionerne i de seneste uger.

Som det fremgår både af figur 1, 2 og 3, ligger smittepresset i Danmark godt i sammenligning med de fleste andre europæiske lande, hvilket har dannet grundlag for de seneste genåbningsskridt.

Vaccination og den fremtidige udvikling

For den videre udvikling af epidemien i Europa vil det være afgørende at opnå en stor vaccinedækning, der giver befolkningen immunitet mod sygdommen. Betydningen af vaccinationsprogrammet ses tydeligt, når man sammenholder smittepresset, herunder hospitalsindlæggelser, med antallet af vaccinedoser, der er givet i forhold til befolkningen.

 

Figur 4: Andel af befolkningen, der har fået mindst en dosis, pct.

Kilde: University of Oxford, Our World in Data, status den 27. april 2021


Som det fremgår af ovenstående er Storbritannien og Malta i en europæisk kontekst længst fremme med at opnå en bred vaccinedækning. Begge lande har samtidigt oplevet, at smittepresset er faldet tydeligt i de seneste måneder og at antallet af patienter på hospitalerne ligger lavt. I den anden ende ligger Bulgarien, der endnu ikke er kommet langt med vaccineudrulningen samtidigt med, at smittepresset er steget og landets sygehusvæsen fortsat er under pres.