Den tredje bølge af COVID-19 i Tyskland

14-04-2021

Samtidigt med genåbningen af Danmark godkendte den tyske forbundsregering forslag til ændring af den tyske epidemilov med henblik på nye tiltag for at bekæmpe den 3. bølge af COVID-19.

  • Siden slutningen af februar har der været et stigende smittepres i Tyskland. Den nationale incidens ligger aktuelt på 153. Smitten ligger dog stadig 25 pct. lavere end da den 2. bølge toppede i december 2020.
  • Den 3. bølge af covid-19 hænger tæt sammen med den mere smitsomme virusvariant B.1.1.7, der udgør næsten 80 pct. af alle smittede.
  • Den tyske forbundsregering har på grund af den stigende smitte den 13. april vedtaget et lovforslag, der skaber grundlag for en automatisk nedlukning, når incidensen overstiger 100. Lovforslaget forudser blandt andet et natligt udgangsforbud og begrænsninger for hvilke virksomheder og butikker, der kan holde åbent i amter med høj incidens.

Der er store nationale forskelle i udviklingen af COVID-19 epidemien i Europa. Mens smittesituation i bl.a. Danmark for nuværende er relativt stabil, oplever en række andre lande en høj og stigende smitte, der nødvendiggør nye tiltag for at hindre en yderligere smittespredning. Et eksempel på denne udvikling er Tyskland, hvor forbundsregeringen 13. april godkendte et forslag til ændring af den tyske epidemilov med henblik på at kunne indføre nye restriktioner til bekæmpelse af COVID-19.

Nye tyske restriktioner med henblik på at bekæmpe COVID-19

Forslaget til ændring af den tyske epidemilov forudser en automatisk nedlukning for amter, hvor incidensen overstiger 100 i tre dage i træk. Aktiveres den automatiske nedlukning, indføres bl.a. et natligt udgangsforbud og fritids- og kulturinstitutioner samt forretninger, dog med undtagelse af dagligvarebutikker, lukkes. Samtidigt indføres der en pligt til to ugentlige test for elever og lærer i det omfang, de ikke deltager i virtuel undervisning. Overstiger incidensen i et amt 200 i tre dage, lukkes skoler og andre undervisningstilbud. Restriktionerne ophæves igen, når incidensen i fem dage i træk har ligget under tærskelværdien.

Læs mere om det tyske lovforslag (tysk):
Formulierungshilfe der Bundesregierung (pdf - bundesgesundheitsministerium.de)

Den tredje bølge

Med undtagelse af en kort periode i midten af januar har smittespredningen i Tyskland været faldende fra jul til midten af februar. Siden 19. februar har smitteniveauet dog været stigende igen. Denne udvikling er taget til i hastighed siden 11. marts. Med 21.693 nye konstaterede smittede 13. april nåede incidensen 153 om ugen pr. 100.000, hvilket sidst blev set i midten af januar. Smitteniveauet ligger dog fortsat 25 pct. lavere end niveauet fra julen, hvor man nåede det hidtil højeste niveau under epidemien. Det stigende smitteniveau har siden 13. marts ført til et voksende antal patienter, der er indlagt på sygehusenes intensivafdelinger. Med 4.664 COVID-19 patienter på de tyske intensivafdelinger, ligger antallet igen tydeligt over toppunktet fra den første bølge, hvor det højeste antal blev nået 18. april 2020 med 2.928 patienter. Smittestigningen har siden begyndelsen af april ligeledes ført til et stigende antal døde, der ligger på niveau med begyndelsen af marts:

Figur 1a: Antal nye daglige smittede, glidende ugegennemsnit siden 20. marts 2020

Kilde: RKI dashboard, 14. april 2021.

Figur 1b: Antal patienter med COVID-19 på intensivafdelinger siden 20. marts 2020

Kilde: RKI dashboard, 14. april 2021.

Med til billedet hører, at der findes meget store regionale forskelle i smitteniveauet i Tyskland. Mens Slesvig-Flensborg amt den 13. april havde den laveste incidens i Tyskland med 34,8 nye smittede i de sidste syv dage pr. 100.000 indbyggere, lå værdien for Hof i Bayern den samme dag på det højeste niveau i landet med 573,9.

Det lave antal registrerede smittede under den første bølge kan i væsentligt omfang skyldes det begrænsede omfang af testning i begyndelsen af epidemien. Mens Tyskland i uge 11 i 2020 gennemførte 128.008 PCR-test, var antallet i uge 11 i 2021 steget til 1.352.448.

Betydning af virusvariant B.1.1.7

En væsentlig årsag til den stigende smitte i Tyskland siden midten af februar findes i udbredelsen af virusvariant B.1.1.7, der – som i mange europæiske lande – i dag er den dominerende virusvariant i landet. Idet der i Tyskland ikke er pligt til at melde resultater fra helgenomsekventering til Robert Koch Institut (RKI), der samler de tyske data, hersker der noget usikkerhed om den faktiske udbredelse af B.1.1.7. Helgenomsekventeringen for uge 12 omfatter ca. tre fjerdedele af det samlede antal positive PCR-prøver.

Hvis man tager udgangspunkt i de data, der tilgår RKI, tegner sig det følgende billede for udviklingen fra uge 2 til uge 12:

Figur 2: Andel af B.1.1.7 blandt de helgenomsekventerede prøver i Tyskland, pr. uge, fra uge 2 til og med uge 12, 2021

Kilde: Bericht zu Virusvarianten von SARS-CoV-2 in Deutschland, insbesondere zur Variant of Concern (VOC) B.1.1.7, status 31. marts.

Læs mere om virusvariant B.1.1.7 her:
B.1.1.7 (cov-lineages.org)

Tilpasning af restriktioner til bekæmpelse af COVID-19

Som de fleste andre europæiske lande indførte Tyskland omfattende restriktioner med lukning af skoler, forretninger, restauranter og hjemmearbejde mv., da landet første gang blev ramt af COVID-19 i foråret 2020. Disse blev delvist neddroslet i løbet af sommeren og efteråret, for efterfølgende at blive genindført forud for juleferien, da smitten voksede kraftigt.

Samtidig med at smitteniveauet igen begyndte at stige langsomt i midten af februar, indledte de tyske myndigheder en delvis lempelse af enkelte restriktioner, bl.a. i forhold til børns adgang til skoler og børnehaver samt åbning af de liberale erhverv og forretninger. Idet restriktioner både kan vedtages på forbunds-, delstats-, amts- og kommuneniveau, er der store regionale forskelle i udviklingen og omfang. For eksempel har Tübingen kommune eksperimenteret med et kommunalt coronapas, hvor en negativ kviktest er forudsætning for kunne købe ind i de større forretninger og besøge cafeer og restauranter. Saarland har indført en tilsvarende ordning efter påskeferien, hvilket dog har givet anledning til kritik fra forbundsregeringen i lyset af det stigende smittetal i delstaten og det høje smittetal i Frankrig.

Læs mere om det regionale coronapas i Saarland her (tysk):
Das Saarland-Modell (saarland.de)

Oxford universitet søger at give et samlet overblik over de enkelte landes reaktioner på COVID-19 epidemien i deres ”COVID-19 Government Response Tracker (OxCGRT)”. Indekset er baseret på 20 individuelle komponenter som restriktioner i skolegang, lukning af arbejdspladser, aflysning af sport- og kulturbegivenheder, forsamlingsforbud, udlandsrejser, maskepåbud etc., men også test- og vaccineudrulning samt økonomiske støtteforanstaltninger. Som det fremgår ligger de aktuelle tiltag i Tyskland på samme niveau som under nedlukningen i foråret 2020, og noget over det aktuelle danske niveau med en indeksværdi på 65 (mod 75 for Tyskland).

Figur 3: OxCGRT indeks for Tyskland, siden 1. februar 2020

Kilde: Blavatnik School of Government, University of Oxford, status 10. april 2021

Læs mere om elementerne i og beregning af COVID-19 Government Response Tracker (OxCGRT) her:
COVID-19 Government Response Tracker (bsg.ox.ac.uk)

Vaccinationer mod COVID-19

På trods af at den i EU meget anvendte vaccine fra Pfizer og BioNTech blev udviklet i Tyskland med finansiel støtte fra den tyske forbundsregering, har Tyskland ikke sikret sig særlig adgang til denne vaccine. Tyskland har ligeledes valgt ikke at give nationale godkendelser til andre end de fire vacciner, der er godkendt på EU niveau af EMA. Som de fleste andre EU-lande hæmmes vaccineudrulningen derfor af mængden af vacciner, der er til rådighed. På denne baggrund har ca. 17 pct. af den tyske befolkning fået mindst én dosis, mens over 6 pct. er færdigt vaccinerede:

Figur 4: Vaccineudrulning i Tyskland siden 27. december 2020, andel af befolkningen, der hhv. har fået mindst en dosis (mørkeblå linje) og er færdig vaccinerede (lyseblå linje), pct.

Kilde: RKI, status 14. april 2021

Generelt minder den tyske vaccinationsstrategi om den danske med prioritet til sårbare grupper og sundhedspersonale. Afvigende fra den danske plan har man dog valgt at inddele sundhedspersonalet i fire grupper, afhængig af deres funktion og smitterisiko. Med henblik på at fremme åbning af skoler og børnehaver gives der endvidere særlig prioritet til lærere og pædagoger. Endeligt skelner man i Tyskland ikke i gruppen af øvrig borgere under 60 år.

Læs mere om den tyske vaccinationsplan her (tysk):
Stufenplan der STIKO zur Priorisierung der COVID-19-Impfung (pdf - rki.de)

Test for COVID-19

Som beskrevet ovenfor er der mange lighedspunkter i tilgangen til COVID-19 mellem Danmark og Tyskland. Samtidigt er der dog også en afgørende forskel for så vidt angår teststrategien, der muligvis har bidraget til et stigende konstateret smitteniveau i Tyskland: Mens Danmark løbende har udvidet sin testkapacitet og tilbyder gratis test, ligger antallet af PCR-tests i Tyskland forholdsvis konstant og i antal på samme niveau som i Danmark – på trods af, at Tysklands befolkning er 16 gange større end den danske. En væsentlig årsag til det forholdsvis lave antal tests, skal findes i, at personen, der bliver testet generelt selv skal afholde udgifterne for testen, der typisk ligger over 500 kr. pr. PCR-test.

Figur 5: Antal PCR-tests i Tyskland pr. uge, til og med uge 13, 2021

Figur 5: Antal PCR-tests i Tyskland pr. uge, til og med uge 13, 2021

Kilde: RKI, status 7. april 2021

Med henblik på at opnå en bedre forståelse af smittespredningen har forbundsregeringen besluttet at tilbyde en ugentlig gratis selvtest til den tyske befolkning. Endvidere gennemfører større skolebørn selvtests i deres skoler og virksomheder med fremmøde af deres medarbejdere opfordres til at teste disse. Resultaterne af selvtest bliver ikke registreret centralt, og der findes endnu ikke en samlet vurdering af, i hvilket omfang befolkningen gør brug af denne mulighed.