At holde afstand og mindske den sociale kontakt er to vigtige smitteforebyggende værktøjer, når det gælder smitsomme infektionssygdomme.
Derfor har netop afstand og mindre social kontakt i mange år været en vigtig del af sundhedsmyndighedernes anbefalinger, når landet har været ramt af pandemier. Under influenza-pandemien, kendt som den spanske syge, i 1918-1920, gav sundhedsmyndighederne bl.a. danskerne disse råd: ”Undgå steder, hvor mange mennesker er samlede”, ”Udsæt større møder og forsamlinger” og ”Kør ikke mere end nødvendigt i sporvogn”. Allerede i 1918 var det altså velkendt, at god afstand og færre sociale kontakter kan reducere smitteudbredelsen.
Coronavirus (SARS-CoV-2) smitter – ligesom influenza – ved, at virus overføres fra luftvejene hos én, der er smittet, til en anden persons øjne, næse eller mund. Derfor gælder det også under COVID-19-epidemien, at god afstand og færre sociale kontakter kan være medvirkende til, at smittekæder brydes.
God afstand er vigtigt
Smitte med coronavirus (SARS-CoV-2) kan ske enten ved dråbesmitte eller ved kontaktsmitte. Dråbesmitte sker ved, at en smittet person ved fx host, nys eller råb slynger dråber, som indeholder virus, ud i luften. Disse dråber kan afsætte sig i dennes øjne, næse eller mund hos en anden person.
De fleste dråber falder til jorden inden for få meter. Ved at holde afstand kan man derfor mindske risikoen for at smitte dem, man er sammen med. Man mindsker også risikoen for selv at blive smittet, hvis dem man er sammen med, skulle vise sig at være smittede.
Man skal være opmærksom på, at man potentielt kan smitte, selvom man ikke får symptomer overhovedet, og der er altså risiko for at sprede smitten, selvom man måske slet ikke ved, at man selv er smittet. Man kan også smitte inden, man får symptomer. Derfor skal man også holde god afstand, selvom man ikke føler sig syg eller har symptomer (Sundhedsstyrelsen).
Sådan smitter coronavirus
Jo flere man ser, jo større er smitterisikoen
Jo flere forskellige sociale kontakter man har, jo flere personer kan man potentielt smitte, og jo større bliver de såkaldte smittekæder – dvs. kæder af personer, som smitter hinanden.
For at bryde smittekæderne bør man derfor reducere antallet af sociale kontakter. Hver gang man ses med en person, man ikke plejer at ses med, bringer man endnu en person ind i sin omgangskreds. Derved risikerer man at blive en del af denne persons smittekæde, eller omvendt selv at smitte og gøre personen – og potentielt hele personens øvrige omgangskreds – til en del af sin smittekæde (Sundhedsstyrelsen).
Risikoen stiger ved større forsamlinger
Når mange mennesker er samlet, og rammerne er uformelle, stiger risikoen for at sprede smitte. Det kan være vanskelligt at overholde krav og anbefalinger til afstand og hygiejne, når man indgår i sociale sammenhænge, hvor man ikke er vant til at holde afstand. Det samme gælder, hvis man fx er påvirket af alkohol.
Store forsamlinger risikerer at blive såkaldte superspreder-begivenheder, hvor én eller få personer på kort tid smitter mange andre.
Disse personer kan herefter smitte deres omgangskreds. Som eksempel viser et studie publiceret i tidsskriftet Science, at en enkelt konference afholdt i Boston i februar 2020 førte til flere hundredetusind tilfælde af COVID-19. Ved konferencen blev omkring hundrede personer smittede. De rejste alle hjem fra konferencen og smittede derefter deres omgangskreds, som smittede deres omgangskreds. Og sådan spredte smitten sig (Science).
Superspreder-begivenheder kan derfor få stor betydning for udviklingen af en pandemi, fordi de på kort sigt kan få smittetallene til at stige pludseligt, mens de på længere sigt kan føre til hundredetusindvis af smittetilfælde.
Ved at undgå at være mange samlet samme sted, bidrager man til at reducere risikoen for superspreder-begivenheder. Det er en af grundene til, at regeringen og sundhedsmyndighederne anbefaler, at man ikke ses med flere end nødvendigt, ligesom offentlige forsamlinger på mere end fem personer ikke i øjeblikket er tilladt.