COVID-19 er en infektionssygdom, der smitter ved, at virus overføres fra luftvejene hos én smittet person til en anden persons luftveje.
Virus kommer ind i kroppen gennem slimhinderne – typisk øjnene, munden eller næsen. Når virus er kommet ind i kroppen, skal det frem til luftvejene, før det kan fremkalde sygdom.
I luftvejene trænger virus ind i de såkaldte epitelceller. I modsætning til fx bakterier kan virus ikke overleve længe på egen hånd. Derfor inficerer virus cellerne, hvor den bruger cellens egen biokemi til at bygge nye viruspartikler, som kan inficere andre celler. Coronavirus bryder cellemembranen ved hjælp af deres såkaldte spike-protein. Dette protein fungerer som en nøgle til at åbne cellerne.
Det er forskelligt, hvor mange viruspartikler, der skal til, før en person bliver syg med COVID-19. Idet sygdommen er meget smitsom, er der sandsynligvis ikke tale om mange partikler. Et nys kan indeholde millioner af viruspartikler.
Smitte med coronavirus (SARS-CoV-2) kan ske enten ved smitte gennem dråber eller ved kontakt med smitte. Der findes ikke tal for, hvor stor en andel af COVID-19-smittede, der er smittet via de forskellige smitteveje. Både fra udlandet og i Danmark er et stort antal smittekæder beskrevet med udgangspunkt i husstande, indendørs sociale begivenheder og lignende situationer med tæt og langvarig kontakt.
Smitte gennem dråber
Dråbesmitte sker ved, at en smittet person ved fx host, nys eller råb slynger dråber, som indeholder virus ud i luften. Disse dråber kan indåndes af en anden person, hvorved virus kan afsætte sig i dennes næse eller mund. Ved direkte ansigt-til-ansigt kontakt i øjenhøjde er der større risiko for smitte, end hvis den ene person sidder ned og den anden står op, eller hvis man har sidevendt eller rygvendt ansigt. Blandt andet derfor har sundhedsmyndighederne stor fokus på at holde afstand som led i bekæmpelse af COVID-19.
Derfor virker det at holde afstand og mindske den sociale kontakt
Forskere undersøger fortsat, hvor længe mikroskopiske dråber – de såkaldte aerosoler – kan hænge i luften samt, om coronavirus (SARS-CoV-2) kan smitte via disse luftbårne partikler. De fleste dråber falder dog til jorden inden for få meter. Derfor kan man mindske risikoen for dråbesmitte ved at holde afstand. Man kan også mindske risikoen for dråbesmitte ved at lufte grundigt ud. Ved udluftning mindsker man både dråbetætheden og dråbernes opholdstid i luften. Af samme årsag er risikoen for dråbesmitte mindre, når man opholder sig udendørs (Sundhedsstyrelsen).
Smitte gennem kontakt med virus
Kontaktsmitte forekommer, når man kommer i kontakt med virus. Det kan være enten direkte eller indirekte kontakt.
Ved direkte kontaktsmitte kan en smittet person overføre sit eget spyt eller snot til egne hænder og derefter viderebringe virus til en anden ved fx håndtryk. Den anden kan dernæst føre smitten til egne slimhinder i øjne, næse eller mund.
Ved indirekte kontakt kan en smittet person ved host eller nys, eller ved berøring med urene hænder, afsætte virus på overflader, som fx håndtag, gelændre mv. Den næste person, der rører ved overfladen, kan så føre smitte til egne slimhinder i øjne, næse eller mund.
Ved både direkte og indirekte kontaktsmitte gælder det, at man ikke bliver syg, blot fordi man har fået virus på huden, som fx på hænderne. Virus skal ind i kroppen gennem slimhinderne, typisk gennem øjnene, næsen eller munden. Derfor kan kontaktsmitte forebygges ved at sikre en god håndhygiejne, hvor man fjerner virus fra hænderne, inden man rører sine slimhinder (Sundhedsstyrelsen).