Kontakttallet bruges til at vurdere smitteudviklingen for infektionssygdomme i en given befolkning på et bestemt tidspunkt – i dette tilfælde COVID-19 i Danmark. Kontakttallet er dermed en af de væsentligste indikatorer til at estimere den potentielle fremtidige smittespredning i et samfund.
Hvis kontakttallet er på 1,6, svarer det til, at hver smittet person smitter 1,6 nye personer. Det vil sige, at 10 smittede personer i alt smitter 16 nye personer. Er kontakttallet på 2,1, smitter 10 smittede personer 21 nye personer. Omvendt smitter 10 personer med COVID-19 kun 6 andre, hvis kontakttallet er 0,6. Hvorvidt en epidemi er voksende eller aftagende i befolkningen, afhænger således af, om kontakttallet er over eller under 1.
Det er derfor, at regeringen, sundhedsmyndighederne og de øvrige myndigheder er optaget af at indføre tiltag og restriktioner, der kan bidrage til at holde kontakttallet så lavt som muligt.
I denne artikel kan du læse om den teoretiske baggrund for kontakttallet, samt hvad Statens Serum Institut (SSI) tager højde for i deres beregninger af kontakttallet.
En tur i teoribogen: Det basale reproduktionstal
Når man skal beskrive, hvor smitsom en infektionssygdom er, tages der i epidemiologien udgangspunkt i det basale reproduktionstal.
Det basale reproduktionstal er en teoretisk indikator, der beskriver, hvor mange personer én smittet person i gennemsnit vil smitte videre i en befolkning, hvor ingen tidligere har mødt infektionen, og hvor alle derfor er modtagelige over for sygdommen.
Det basale reproduktionstal afhænger af 1) sandsynligheden for at en smittet person giver smitten videre til en anden person, som vedkommende er i kontakt med, 2) antallet af personer, som den smittede er i kontakt med over tid, og 3) tidsperioden, hvor den smittede er smitsom.
Hver af disse tre størrelser afhænger dels af miljøfaktorer, befolkningens adfærd og kontaktmønstre dels af beskyttelsesforanstaltninger som fx afstand, håndhygiejne og kontaktopsporing. Samtidig spiller det naturligvis ind, hvor smitsom virusvarianten er.
Læs mere om den særlig smitsomme COVID-19-virusvariant Cluster B.1.1.7
Hvis det basale reproduktionstal er under 1, smitter hver person færre end én person. Sygdommen vil dermed dø ud med tiden. Hvis det basale reproduktionstal er større end 1, vil infektionen omvendt sprede sig i befolkningen. Kontakttallet siger derimod ikke noget om størrelsen på epidemien, altså hvor mange der til en given tid er smittet med COVID-19. Kontakttallet kan således være 1, både når smittetallet er 100 på en uge, og når smittetallet er 1.000 eller 10.000 nye smittede på en uge.
Jo større tallet er, des større sandsynlighed er der for, at sygdommen kan give anledning til udbrud og epidemier. Nogle af de mest smitsomme sygdomme, vi kender til, er mæslinger, skoldkopper og fåresyge, hvor det basale reproduktionstal er over 10.
Sådan beregner Statens Serum Institut (SSI) kontakttallet
Statens Serum Institut (SSI) offentliggør løbende det nyeste beregnede kontakttal. Kontakttallet beskriver med udgangspunkt i den aktuelle smittesituation og den danske befolkning, hvor mange personer én smittet person forventes at komme til at smitte.
Læs mere:
Se det senest beregnede kontakttal på ssi.dk
Der en række forskellige måder, hvorpå man kan estimere kontakttallet. Ideelt ville man beregne kontakttallet ud fra antallet af dagligt smittede personer. Problemet er, at dette antal typisk er ukendt, da alle smittede ikke optræder i statistikkerne – ofte fordi, de ikke har symptomer, og derfor ikke lader sig teste (det såkaldte mørketal). I stedet må man basere estimeringen af kontakttallet på antallet af nysmittede, indlagte på hospitaler eller antallet af døde, som registreres i den danske overvågning af COVID-19.
Antallet af nye personer, der testes positive med COVID-19, er imidlertid afhængigt af kriterierne for, hvor mange der testes, og hvem der testes. Den løbende stigning i antallet af smittede kombineret med, at der i perioder er stor variation i, hvor mange, der lader sig teste, gør det vanskeligt at estimere antallet af nysmittede pr. dag og dermed kontakttallet.
Man kan formulere det sådan, at jo flere personer, der testes, jo flere positive vil man finde. Tilsvarende vil man finde færre tilfælde, når færre personer testes. Det er grunden til, at regeringen og myndighederne er optaget af, at så mange som muligt lader sig PCR-teste, når der er ledige tider til rådighed.
Den såkaldte ekspertgruppen for matematisk modellering under SSI har i oktober 2020 udviklet en række metoder til at estimere henholdsvis antallet af nysmittede med COVID-19 pr. dag og kontakttallet for nye tilfælde, hvor der tages højde for, at det varierer hvor mange danskere, der hver dag lader sig teste.
Du kan læse mere om den teoretiske baggrund og dykke ned i de matematiske modeller bag udregningen af kontakttallet på Statens Serum Instituts hjemmeside.
Læs mere om kontakttallet i denne rapport fra SSI: COVID-19 i Danmark. Epidemiologisk trend og fokus den 11. juni 2020 (ssi.dk)