Flokimmunitet: Er det overhovedet en mulighed?

28-01-2021

I debatten om bekæmpelse af COVID-19 har det været nævnt som en mulighed at lade sygdomme bevæge sig gennem befolkningen med henblik på at opnå flokimmunitet frem for at minimere smittespredningen. En sådan tilgang er dog forbundet med store vanskeligheder – ikke mindst i forhold til belastningen af hospitalssystemet. Ingen lande ser aktuelt ud til at have opnået flokimmunitet ved naturlig infektionsspredning.

I COVID-19-debatten støder man fra tid til anden på begrebet flokimmunitet.  Ved begrebet flokimmunitet forstås en situation, hvor smittespredningen af en smitsom sygdom i en befolkning ikke spreder sig, fordi der er for få personer, som er modtagelige for en sygdom. Det sker, når en tilstrækkelig andel af befolkningen er blevet immun.

Ordet ’flok’, hentyder til, at ikke alle personer behøver at være immune, for at sygdommen vil holde op med at sprede sig. Dem, der ikke er immune, vil være beskyttet, fordi de er omgivet af immune personer, der derfor ikke smitter de ikke-immune. Hvis kun en andel af befolkningen er immun, kan det være tilstrækkeligt til at sygdommen ikke spredes. Hvor stor den andel skal være, afhænger af hvor smitsom sygdommen er. Så man kan sige, at ’flokken’ vil opleve, at den er ’immun’ samlet set, selv om ikke alle individer faktisk er immune.

Baggrunden for, at det i nogle lande er blevet overvejet, om muligheden af at lade sygdommen løbe gennem befolkningen, for at opnå flokimmunitet, kunne være en vej ud af COVID-19 epidemien, er, at personer, der rammes med en række forskellige smitsomme sygdomme, opnår immunitet i kortere eller længere perioder efter, at sygdommen er overstået. I den periode, hvor man er immun, kan man derfor ikke smittes igen.

Flokimmunitet kan opnås naturligt ved, at en sygdom spreder sig gennem en betydelig del af en befolkning. I de situationer, hvor der findes en effektiv vaccine mod en given smitsom sygdom, er vaccination en anden måde for at opnå flokimmunitet. I lighed med flokimmunitet som følge af udbredt smittespredning vil det oftest være tilstrækkeligt, at blot en del af befolkningen vaccineres for at opnå den ønskede effekt.

Sådan opnås flokimmunitet

En måde, at illustrere opnåelse af flokimmunitet på, findes i den matematiske SIR-model, der er den grundlæggende model til at beskrive udviklingen af en smitsom sygdom i en befolkning. I modellen rammes en befolkning af en smitsom sygdom, hvor den enkelte person opnår immunitet mod sygdommen, når sygdommen er overstået.

Læs mere om den matematiske SIR-model 

I den mest simple form beskrives smitteudviklingen ved blot to tal: Sandsynligheden for, at en smittet giver sygdommen videre til en person, der endnu ikke har været smittet, og varigheden af, at en syg person er smittende. Endvidere forudsættes i modellen, at alle personer har det samme, faste antal daglige kontakter, samt at kontakter opstår tilfældigt, dvs. at syge ikke bevidst begrænser deres omgang til at kun at omfatte andre syge og personer, der har overstået sygdommen.

Hvis man i et eksempel antager, at en syg, der møder en person, der endnu ikke har haft sygdommen, med 25 pct. sandsynlighed giver smitten videre, samt at en syg person er smitsom i 7 dage, ser man, at sygdommen spreder sig voldsomt i de første 2,5 måneder. Derpå aftager den igen, da muligheden for, at en syg person møder en person, der endnu ikke har være ramt af sygdommen, bliver stadig mindre.

I det beskrevne eksempel opnås der, som det er vist i figur 1, en flokimmunitet efter fem måneder, hvor 70 pct. af befolkningen har haft sygdommen. På dette tidspunkt er der for få personer i befolkningen, som ikke er immune, til, at sygdommen kan fortsætte med at brede sig. I eksemplet har 30 pct. af befolkningen aldrig haft sygdommen, men er dækket som følge af flokimmuniteten, fordi sygdommen ikke længere spreder sig.

Med større sandsynlighed for, at en syg person giver sygdommen videre, eller en længere periode, hvor smitten kan gives videre, stiger andelen af befolkningen, der har haft sygdommen inden, at der opnås flokimmunitet.

 

Figur 1. Et eksempel på flokimmunitet 
Andel af befolkningen, som kan smittes (grå linje), er syg (rød) og har overstået sygdommen (sort)

 

flokimmunitet

 Kilde: Beregnet eksempel med anvendelse af Mathematica.

Flokimmunitet og COVID-19

Den matematiske model er velegnet til at beskrive de vanskeligheder, der er forbundet med en strategi, der sigter på at lade en akut smitsom sygdom, som COVID-19, bevæge sig uhindret gennem befolkningen med henblik på at opnå flokimmunitet.

I regneeksemplet topper sygdommen efter 75 dage, hvor 10 pct. af befolkningen er syge. Såfremt sygdommen for nogles vedkommende kræver hospitalsindlæggelse, kan dette udgøre en meget stor belastning for sygehusvæsenet.

Ved COVID-19 har ca. fem pct. af de smittede indtil videre haft behov for hospitalsbehandling. Såfremt 10 pct. af befolkningen samtidigt var smittet, ville det kræve hospitalspladser til 0,5 pct. af befolkningen – alene til behandling af COVID-19. De fleste EU-lande har en hospitalskapacitet svarende til mellem 0,2 pct. og 0,4 pct. af befolkningen. En væsentlig del af denne kapacitet anvendes løbende til behandling af andre, akutte sygdomme.

Læs mere om kapaciteten i EU-landenes hospitalssystemer

Ved en meget høj belastning eller endog overbelastning af sundhedsvæsnet kan dette endvidere påvirke kvaliteten af behandlingen på sygehusene, hvilket i værste fald kan medføre øget dødelighed.

En anden væsentlig forudsætning i den simple matematiske model er, at den enkelte person, der har været syg, opnår immunitet mod sygdommen, når den er overstået. Da COVID-19 kun har være kendt i en begrænset periode, vides det endnu ikke, hvor længe immuniteten varer, om end videnskabelige studier i øjeblikket tyder på, at en opnået immunitet vil vare op til otte måneder og muligvis længere. Personer med fx svækket immunforsvar ser dog ud til at opnå svagere immunitet end den øvrige befolkning.

Den matematiske model viser også, hvorfor det er afgørende for bekæmpelse af COVID-19 at reducere antallet af kontakter. Begrænsningen af kontakter reducerer nemlig sandsynligheden for, at en smittet person giver virussen videre til en anden person.

Foreløbige data tyder på, at grænsen for at opnå flokimmunitet mod COVID-19 ligger på mellem 60 og 80 pct.

Læs mere om skøn for grænsen for at opnå flokimmunitet

Ser man på smittespredningen vist i figur 2, ser man, at selv de 10 lande, der hidtil har været hårdest ramt af COVID-19-pandemien, fortsat ligger langt under dette niveau. I Danmark skønnes 3,9 pct. af befolkningen at have haft COVID-19 pr 1. december 2020.

Læs mere udbredelsen af COVID-19 i Danmark 

Figur 2. Samlet registreret smitte med COVID-19

Kilde: Worldometer, status 27. januar 2021

Der er således på nuværende tidspunkt ikke meget, der tyder på, at erhvervelse af flokimmunitet, ved at lade sygdommen bevæge sig igennem befolkningen, er en hverken sikker eller effektiv strategi i forhold til at overvinde COVID-19-pandemien. Hverken i Danmark eller i andre lande. Af samme årsag har stort set alle lande valgt at satse på udrulning af omfattende vaccinationsprogrammer for først og fremmest at beskytte de sårbare og dermed aflaste sygehusvæsenet.   

Læs mere om vaccination i Danmark

Læs mere om effektivitet og sikkerhed i COVID-vaccinerne

Læs mere om bivirkningerne ved COVID-vaccinerne