I COVID-19-debatten støder man fra tid til anden på begrebet flokimmunitet. Ved begrebet flokimmunitet forstås en situation, hvor smittespredningen af en smitsom sygdom i en befolkning ikke spreder sig, fordi der er for få personer, som er modtagelige for en sygdom. Det sker, når en tilstrækkelig andel af befolkningen er blevet immun.
Ordet ’flok’, hentyder til, at ikke alle personer behøver at være immune, for at sygdommen vil holde op med at sprede sig. Dem, der ikke er immune, vil være beskyttet, fordi de er omgivet af immune personer, der derfor ikke smitter de ikke-immune. Hvis kun en andel af befolkningen er immun, kan det være tilstrækkeligt til at sygdommen ikke spredes. Hvor stor den andel skal være, afhænger af hvor smitsom sygdommen er. Så man kan sige, at ’flokken’ vil opleve, at den er ’immun’ samlet set, selv om ikke alle individer faktisk er immune.
Baggrunden for, at det i nogle lande er blevet overvejet, om muligheden af at lade sygdommen løbe gennem befolkningen, for at opnå flokimmunitet, kunne være en vej ud af COVID-19 epidemien, er, at personer, der rammes med en række forskellige smitsomme sygdomme, opnår immunitet i kortere eller længere perioder efter, at sygdommen er overstået. I den periode, hvor man er immun, kan man derfor ikke smittes igen.
Flokimmunitet kan opnås naturligt ved, at en sygdom spreder sig gennem en betydelig del af en befolkning. I de situationer, hvor der findes en effektiv vaccine mod en given smitsom sygdom, er vaccination en anden måde for at opnå flokimmunitet. I lighed med flokimmunitet som følge af udbredt smittespredning vil det oftest være tilstrækkeligt, at blot en del af befolkningen vaccineres for at opnå den ønskede effekt.
Sådan opnås flokimmunitet
En måde, at illustrere opnåelse af flokimmunitet på, findes i den matematiske SIR-model, der er den grundlæggende model til at beskrive udviklingen af en smitsom sygdom i en befolkning. I modellen rammes en befolkning af en smitsom sygdom, hvor den enkelte person opnår immunitet mod sygdommen, når sygdommen er overstået.
Læs mere om den matematiske SIR-model
I den mest simple form beskrives smitteudviklingen ved blot to tal: Sandsynligheden for, at en smittet giver sygdommen videre til en person, der endnu ikke har været smittet, og varigheden af, at en syg person er smittende. Endvidere forudsættes i modellen, at alle personer har det samme, faste antal daglige kontakter, samt at kontakter opstår tilfældigt, dvs. at syge ikke bevidst begrænser deres omgang til at kun at omfatte andre syge og personer, der har overstået sygdommen.
Hvis man i et eksempel antager, at en syg, der møder en person, der endnu ikke har haft sygdommen, med 25 pct. sandsynlighed giver smitten videre, samt at en syg person er smitsom i 7 dage, ser man, at sygdommen spreder sig voldsomt i de første 2,5 måneder. Derpå aftager den igen, da muligheden for, at en syg person møder en person, der endnu ikke har være ramt af sygdommen, bliver stadig mindre.
I det beskrevne eksempel opnås der, som det er vist i figur 1, en flokimmunitet efter fem måneder, hvor 70 pct. af befolkningen har haft sygdommen. På dette tidspunkt er der for få personer i befolkningen, som ikke er immune, til, at sygdommen kan fortsætte med at brede sig. I eksemplet har 30 pct. af befolkningen aldrig haft sygdommen, men er dækket som følge af flokimmuniteten, fordi sygdommen ikke længere spreder sig.
Med større sandsynlighed for, at en syg person giver sygdommen videre, eller en længere periode, hvor smitten kan gives videre, stiger andelen af befolkningen, der har haft sygdommen inden, at der opnås flokimmunitet.
Figur 1. Et eksempel på flokimmunitet
Andel af befolkningen, som kan smittes (grå linje), er syg (rød) og har overstået sygdommen (sort)
Kilde: Beregnet eksempel med anvendelse af Mathematica.