PCR, antistof og hurtigtest - hvad er forskellen?

22-01-2021

Den danske teststrategi bygger på et grundprincip om en nem og fri adgang til tests. Her komplementerer forskellige typer af test hinanden som led i at danne et overblik over smitteudbredelsen i Danmark. I denne artikel gennemgås de forskellige testtyper, der anvendes.

  • Overordnet skelnes der mellem to typer af test i det offentlige testsystem – en PCR-test og en hurtigtest (antigentest). Derudover findes der en antistoftest.
  • De tre typer har hver især fordele og ulemper, som er tænkt ind i den samlede teststrategi og smitteopsporing i Danmark.
  • Hvor PCR er den mest sikre testmetode, kan hurtigtest være et godt supplement i den bredere smitteopsporing. Antistoftest anvendes primært i kliniske studier.

Siden de første udbrud af ny coronavirus i foråret 2020 har myndighederne arbejdet målrettet på at udvide testkapaciteten i Danmark. Det betyder, at Danmark nu er blandt de lande i verden, som tester allermest pr. indbygger. 

Læs mere om, hvor mange der testes i Danmark sammenlignet med i andre lande:
Sådan har Danmark klaret sig sammenlignet med andre lande

Der skelnes overordnet mellem tre forskellige typer af tests for ny coronavirus – en PCR-test, en hurtigtest (antigentest) og en antistoftest. Men hvad er egentlig forskellen på de tre typer af tests, og hvordan kan de hver især bidrage til smitteopsporingen? Det ser denne artikel nærmere på.

Tre typer af test 

  1. PCR-test: Den mest sikre og udbredte type af test for ny coronavirus hedder PCR, hvilket er en forkortelse for Polymerase Chain Reaction. Denne testmetode leder efter ny coronavirussens såkaldte RNA ved hjælp af en genetisk kædereaktion. Testen kan påvise helt ned til én enkelt viruspartikel i en slimprøve, idet arvematerialet fra ny coronavirus opformeres i processen. En PCR-test tages oftest ved podning i halsen, men kan også tages som en næsepodning. 
  1. Hurtigtest (antigentest): Siden midten af december har det offentlige testsystem også tilbudt hurtigtests, som er en antigentest til påvisning af tilstedeværelse af ny coronavirus. Denne testmetode er baseret på en immunkemisk påvisning af virusproteiner (antigener) i en slimprøve. Metoden er mindre følsom end PCR, idet antigenerne ikke opformeres, men derimod påvises direkte. Anvendelsen af hurtigtests er således et supplement til at understøtte den igangværende epidemihåndtering og kontrol. En hurtigtest tages oftest ved næsepodning. 
  1. Antistoftest: En antistoftest kan påvise, om man har antistoffer over for ny coronavirus, som et tegn på, at man tidligere har været smittet. En antistoftest foretages ved en blodprøve og måler, om der er specifikke antistoffer mod ny coronavirus i blodet. Antistoffer dannes af immunsystemet som en reaktion på infektion med SARS-CoV-2. Antistoftest anvendes ikke i det offentlige testsystem med undtagelse af helt særlige situationer, fx i en samlet vurdering af særlige patientforløb, fx hos børn, der har haft uafklarede og længerevarende sygdomsforløb eller i relation til diagnosticering af senfølger relateret til COVID-19. Antistoftests bør ikke for nuværende anvendes til at give raske borgere individuelle sva på, om man tidligere har været smittet.

Læs mere om anbefalinger for brug af hurtigtests:
Anbefalinger for brug af antigentest (sst.dk) 

Typer af test for COVID-19 

 

PCR-test

Hurtigtest

Antistoftest

Formål

En PCR-test leder efter
RNA fra ny coronavirus og kan påvise helt ned til én enkelt viruspartikel i en slimprøve.

En hurtigtest registrerer virusproteiner i en prøve ved hjælp af en kemisk test.

En antistoftest kan påvise antistoffer over for ny coronavirus.

Følsomhed

Testen har en høj følsomhed og regnes som sikker.

Testen er mindre følsom end PCR-testen, og kan ikke med sikkerhed fastslå, om man er smittet.

Det vides endnu ikke, hvor længe man kan måle antistoffer efter infektionen.

Udførsel

Testen foretages ved at føre en podepind ned i halsen eller ind i næsen.

Testen foretages typisk ved en næsepodning.

Testen foretages ved en blodprøve.

Anvendelse

Denne test anvendes i det offentlige testsystem.

Denne test blev implementeret i det offentlige testsystem medio december

Denne test anvendes ikke i det offentlige testsystem fraset i helt særlige kliniske situationer.

Kilde: Sundhedsstyrelsen (SST), ”Anbefalinger for brug af hurtigtests”, offentliggjort 21. december 2020.

Hvordan indgår de tre typer af tests i smitteopsporingen?

Smitteopsporingsindsatsen i Danmark bygger først og fremmest på en tidlig identifikation af personer, som er smittet med ny coronavirus, herunder isolation og test af nære kontakter for at forebygge yderligere smittespredning. Alle personer, som har symptomer på smitte med ny coronavirus, eller som er nær kontakt til en person, der er smittet med ny coronavirus, bør lades sig teste med en PCR-test. Her er resultatet af en hurtigtest ikke tilstrækkelig sikkert. 

Hurtigtest kan derimod være et godt supplement til PCR-tests i en bredere smitteopsporing blandt personer, som er i mindre risiko for at være blevet smittet.

Det kan være på baggrund af et forsigtighedsprincip i situationer, hvor smittespredning kan have alvorligere konsekvenser, eksempelvis blandt personale på et plejehjem. Det kan også være blandt udvalgte grupper af befolkningen, hvor der er særligt meget smitteudbredelse, eller i særlige erhverv, hvor det er kendt, at der er en risiko for smitteudbredelse, fx slagterier. 

Regionerne har indgået aftaler med flere private udbydere om hurtigtest på tværs af landet. Implementeringen af hurtigtest vil løbende blive vurderet i forhold til kvalitet, effekten på forebyggelse af smittespredning samt den overordnede epidemikontrol. 

Antistoftest indgår ikke i det offentlige testsystem, men anvendes oftest i forbindelse med kliniske studier. De kan bl.a. være med til at belyse, hvor stor en andel af den danske befolkning, som har været smittet med COVID-19. 

Der er nemlig et mørketal forbundet med de bekræftede smittetilfælde, idet det ikke er alle smittede personer, som bliver testet. Det kan skyldes, at de enten ikke har symptomer på COVID-19, eller måske kun meget milde symptomer. Derfor vil de bekræftede smittetal i et vist omfang underestimere det reelle antal smittede i Danmark. Derfor kan antistoftests være et bidrag til at belyse, hvor mange danskere, der har været smittet med ny coronavirus. Fremgangsmåden vil være, at der udvælges et mindre, repræsentativt udsnit af befolkningen, som får foretaget en antistoftest, og som så danner grundlag for at udtale sig om smitteudviklingen i hele befolkningen.