Sådan beskytter mundbind i forhold til omgivelserne

COVID-19 smitter gennem kontakt- og dråbesmitte. Ved at etablere en barriere over næse og mund, kan mundbind medvirke til at forhindre spredning af COVID-19, hvis det anvendes korrekt.

 Mundbind kan medvirke til at beskytte andre fra at blive smittet (hovedformål). Samtidig kan det medvirke til at beskytte bæreren af mundbindet imod smitte.   

1. Beskyttelse af andre (hovedformål): Mundbindet kan forhindre dråber fra den smittede i at blive overført til andre fx via tale samt ved at forebygge, at den smittede kommer i berøring med sin næse og mund. I det omfang smittede personer uden symptomer afgiver dråber indeholdende smitstof, kan smitte til andre eventuelt også mindskes ved brug af mundbind. 
2. Beskyttelse af bæreren: Borgere i det offentlige rum vil ikke almindeligvis være i situationer, hvor der er risiko for, at større dråber/stænk fra syge personers luftveje rammer deres mund/næse. I det omfang det dog er tilfældet, fordi det fx ikke er muligt at holde afstand, kan risikoen for at inficerede dråber rammer mund/næse mindskes ved brug af mundbind i det offentlige rum. Ved brug af mundbind som beskyttelse af bæreren selv, er det væsentligt at være opmærksom på, at øjnene ikke er beskyttet, og at man, for at beskytte sig selv, fortsat skal holde afstand og sikre god håndhygiejne.

Læs mere om brug af mundbind i det offentlige rum på Sundhedsstyrelses hjemmeside.

Mundbind som supplement til andre smitteforebyggende tiltag

Effekten af mundbind, som et smitteforebyggende tiltag, er primært kendt fra sundhedsvæsenet. Her anvender personalet bl.a. mundbind (type II og type IIR) i kombination med andre værnemidler i forbindelse med operationer eller andre procedurer, hvor der er risiko for overførsel af mikroorganismer til eller fra patienten.

Effekten uden for sundhedsvæsenet er mindre videnskabeligt dokumenteret, og mundbind skal derfor ikke anses som en erstatning for andre smitteforebyggende tiltag.

Afstand er et af de mest effektive tiltag i forhold til at forebygge situationer, hvor man bliver eksponeret for virus. Den forventede risikoreduktion ved brug af mundbind, sammenlignet med at holde afstand, estimeres i bedste fald til kun at være halvt så stor som risikoreduktionen ved at holde 1 meters afstand. 

Mundbind skal således udelukkende ses som et supplement til afstand og kan heller ikke erstatte de øvrige anbefalinger. Mundbind skal derfor anvendes i kombination med øvrige anbefalinger og skal betragtes som et ekstra smitteforebyggende tiltag, der supplerer øvrige smitteforebyggende anbefalinger. 

For at mundbind har en smitteforebyggende effekt skal de desuden anvendes korrekt og suppleres af et højt niveau af håndhygiejne. Ellers kan de udgøre en smitterisiko i sig selv.

Fordele og ulemper ved brugen af mundbind

Når myndighederne anbefaler brug af mundbind i bestemte situationer, kan det – ud over den supplerende smitteforebyggende effekt – have en række fordele. 

Det kan bl.a. reducere stigmatiseringen af personer, der ønsker at bruge mundbind, når anvendelsen af mundbind bliver mere almindeligt. Derudover kan brugen af mundbind medvirke til, at befolkningen får en følelse af at kunne bidrage til at hindre smittespredning. Endelig kan mundbindet i sig selv fungere som en fysisk påmindelse om, at man skal efterleve smitteforebyggende tiltag så som at holde afstand til andre personer og opretholde et højt hygiejneniveau. 

Omvendt er der også en række mulige ulemper forbundet med, at myndighederne anbefaler brug af mundbind. Der er eksempelvis en risiko for øget kontaktsmitte, hvis mundbindene ikke håndteres og anvendes korrekt, dvs. hvis det berøres under brug, eller hvis det tages af og på uden håndvask eller afspritning. Samtidig er der risiko for smitte, hvis mundbindet ikke udskiftes, når det er fugtigt eller forurenet. 

Derudover kan brugen af mundbind for nogle personer medføre fysiske gener såsom hovedpine, åndedrætsproblemer, udslæt, sår og allergiske reaktioner ved langvarig brug. Desuden kan mundbindet være ubehageligt at have på, medføre et generelt ubehag og/eller en følelse af kvælningsfornemmelse. 

Endelig er der en risiko for at brugen af mundbind kan medføre falsk tryghed og resultere i en lavere efterlevelse af øvrige og mere effektive tiltag til forebyggelse af smittespredning. Ønsker man at beskytte sig selv og andre bedst muligt, er det derfor nødvendigt at være opmærksom på at holde afstand og sikre håndhygiejne. Erstattes mundbind af disse anbefalinger, vil den risikoreducerende og forebyggende effekt således blive betydelig mindre.