COVID-19 forårsages af ny coronavirus (SARS-CoV-2), der tilhører en familie af virus, der kan være årsag til alt fra lette forkølelser til alvorlige nedre luftvejsinfektioner, som i værste tilfælde kan have en dødelig udgang.

Verden har før oplevet, at nogle typer af coronavirus kan være alvorlige. I 2003 spredte SARS sig fra Sydøstasien til 28 lande, og senest har MERS siden 2012 givet anledning til alvorlige lungeinfektioner på Den Arabiske Halvø.

Begge sygdomme skyldes forskellige typer af coronavirus. Genetiske undersøgelser har vist, at ny coronavirus er 80 pct. identisk med SARS-CoV-1 (som er årsag til SARS). Det er derfor, at ny coronavirus har fået navnet SARS-CoV-2. 

Spredt fra Kina til resten af verdenen

I marts 2020 erklærede Verdenssundhedsorganisationen, WHO, COVID-19 for en pandemi. En pandemi er en betegnelse for en smitsom sygdom, der er udbredt over én eller flere verdensdele.

Da WHO erklærede COVID-19 for en pandemi 11. marts 2020 var det således på baggrund af, at der var lokal smittespredning – eller såkaldt samfundssmitte – i store dele af verden. 

Sygdommen blev første gang identificeret i Wuhan-provinsen i det centrale Kina i december 2019. Herefter spredte den sig først til andre dele af Kina og herefter til resten af verden.

Det første tilfælde af COVID-19 blev konstateret i Danmark den 27. februar 2020. Den smittede var en rejsende, der havde været i Italien. På daværende tidspunkt var dele af Italien hårdt ramt af COVID-19. Det var derfor ikke overraskende, at første smittetilfælde blev konstateret hos en hjemvendt rejsende. I midten af marts blev det annonceret, at man nu havde samfundssmitte i Danmark. Det betød, at flere COVID-19-positive var blevet smittet lokalt i Danmark, og ikke på en rejse til f.eks. Østrig og Italien.

Hvilke symptomer giver COVID-19?

I dag ved vi, at sygdommen COVID-19 hos nogle blot giver milde symptomer, som f.eks. let feber og hoste, mens andre kan blive alvorligt syge.
Symptomerne på COVID-19 ligner de symptomer, som vi kender fra andre luftvejsinfektioner, f.eks. forkølelse og influenza. Symptomerne kan variere fra person til person, og symptomerne, f.eks. om man har feber eller ej, kan ikke bruges til at diagnosticere, om man har COVID-19. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man bliver testet med en PCR-test, hvis man har symptomer.

Læs mere om hvordan man bestiller test:
Test for COVID-19

Læs mere om de forskellige testtyper:
PCR, antistof og hurtigtests - hvad er forskellen?

De fleste smittede, der oplever symptomer på COVID-19, vil blive raske uden behov for læge eller hospitalsindlæggelse. Nogle vil dog få behov for at blive indlagt for at få den nødvendige behandling.

Nogle befolkningsgrupper er i øget risiko for at blive alvorligt syge, hvis de får COVID-19. Det gælder blandt andet ældre og personer med visse underliggende kroniske sygdomme. 

Hvordan smitter ny coronavirus?

COVID-19 er en infektionssygdom, der smitter ved, at virus overføres fra luftvejene hos én smittet person til en anden persons luftveje. Virus kommer ind i kroppen gennem slimhinderne – typisk øjnene, munden eller næsen. Risikoen for at smitte andre med ny coronavirus er størst, når man har symptomer. Man kan imidlertid smitte andre, selvom man ikke selv oplever symptomer. 

Det kaldes ’asymptomatisk smitte’. På grund af risikoen for asymptomatisk smitte, hvor man altså ikke har symptomer, er det vigtigt at gå i selvisolation i den anbefalede periode, hvis man er testet positiv for ny coronavirus – også selvom man ikke føler sig syg.

Læs mere i artiklerne:

Sådan smitter coronavirus 

Hvornår smitter man mest med COVID-19?