Hvad er en mRNA-vaccine?

09-09-2021

De to vacciner i det generelle vaccinationsprogram i Danmark er begge såkaldte mRNA-vacciner. Her kan du læse om, hvordan teknologien virker.

  • COVID-19-vaccinen fra Pfizer/BioNTech og COVID-19-vaccinen fra Moderna er begge såkaldte mRNA-vacciner.
  • mRNA-vaccinerne mod COVID-19 er en ny type vacciner, som ikke indeholder svækket eller dødt coronavirus, som vacciner ellers ofte gør. I stedet indeholder de en genetisk kode for det såkaldte corona spike-protein. Ud fra denne kode kan kroppens celler midlertidigt producere corona spike-proteinet. mRNA-molekylet nedbrydes efter kort tid.

Den første vaccine, som 21. december 2020 blev godkendt til brug i EU, er vaccinen fra Pfizer/BioNTech. Den anden vaccine er COVID-19-vaccinen fra Moderna. Den blev godkendt 6. januar 2021 til brug i EU. Derefter kom vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, der bygger på en anden vaccineteknologi.

I det generelle vaccinationsprogram i Danmark bruges kun vaccinerne fra Pfizer/BioNTech og Moderna, mens vaccinen fra Johnson & Johnson tilbydes mod betalig til fx søfolk og udlandsdanskere.

Læs mere her:

Johnson&Johnson vaccinerne vil fremover blive tilbudt mod betaling (sum.dk)

Vaccinerne i det generelle vaccinationsprogram gives ved en indsprøjtning – oftest i overarmen. Der skal gives to doser med mindst tre ugers og højst seks ugers mellemrum. Hvis vaccination undtagelsesvist ikke er gentaget efter 6 uger, skal den gives snarest derefter.  

Tema: Vaccination

Vaccinerne fra Pfizer/BioNTech og Moderna er såkaldte messenger RNA-vacciner – også kaldet mRNA-vacciner. Dette er en ny type vacciner. Tidligere har man ofte anvendt vacciner, som er baseret på levende, svækket virus, som fx vaccinen mod skoldkopper, eller inaktiveret, dødt virus, som fx sæsonvaccinen mod influenza.

Hvordan virker en mRNA-vaccine?

COVID-19 smitter ved, at virus trænger ind i cellerne og bruger cellens egen biokemi til at bygge nye viruspartikler, som så kan inficere andre celler. Coronavirus bryder gennem cellemembranen ved hjælp af deres såkaldte spike-protein. Dette protein fungerer som en nøgle til at åbne cellerne.

Læs mere: Sådan smitter COVID-19 (sst.dk)

En mRNA-vaccine indeholder messenger RNA (mRNA), som er en genetisk kode for spike-proteinet i coronavirus. Den genetiske kode leveres ind i kroppens celler (se nedenfor), hvor den midlertidigt vil blive brugt af cellerne til at producere spike-proteinet. 

Når cellerne har produceret spike-proteinet, bliver det synligt for kroppens immunsystem. Immunsystemet vil opfatte spike-proteinet som fremmed for kroppen og bliver herved klar til at genkende og bekæmpe en eventuelt senere infektion med coronavirus med samme spike-protein.

Hvis en person, som er vaccineret med mRNA-vaccinen efterfølgende kommer i kontakt med coronavirus, så vil immunforsvarets hukommelse altså genkende virus og samtidigt have et forsvar til at bekæmpe den. Det gør den ved at bruge immunsystemets antistoffer og aktiverede hvide blodlegemer, de såkaldte T-celler, til at angribe spike-proteinet på virus og tilintetgøre det. (Vacciner mod COVID-19 (Lægemiddelstyrelsen)). 

RNA kan ikke bare selv finde ind i vores celler, som det skal, for at cellen kan producere spike-protein. Til det formål har man for RNA-vaccinerne udviklet en ny teknologi, hvor RNA’et pakkes ind i bittesmå fedtmolekyler, såkaldte lipider. Det beskytter RNA’et mod kroppens nedbrydning og giver passage ind i cellerne.

Begge mRNA vacciner mod COVID-19 i det generelle vaccinationsprogram i Danmark benytter ovenstående vaccineteknologi, og begge vacciner virker lige godt og meget effektivt i forebyggelsen af COVId-19.

Hvordan virker traditionelle vacciner?

Vacciner, som ikke er mRNA-vacciner, kan fx være baseret på levende, svækket virus, som fx vaccinen mod skoldkopper, eller inaktiveret, dødt virus, som fx sæsonvaccinen mod influenza. Den første type kaldes også for ”svækkede” vacciner, mens den anden kaldes for ”dræbte” eller ”inaktiverede” vacciner.

Når den dræbte eller svækkede virus kommer ind i kroppen, begynder immunforsvaret at danne antistoffer mod sygdommen. Det bevirker, at kroppen kan huske den virus, man er vaccineret imod. Næste gang kroppen støder på samme virus, ved immunforsvaret allerede, hvordan virus skal bekæmpes, og derfor undgår man at blive smittet og syg (Sådan virker vacciner (Sundhedsstyrelsen)).

Er mRNA-vacciner farligere end traditionelle vacciner?

Teknologien og ideen bag mRNA-vacciner er ikke ny. Den har været kendt i en del år, og mRNA-vacciner har været testet siden 1990’erne mod en række sygdomme. Når man ikke har sat mRNA-vacciner i produktion, skyldes det ikke, at vaccinerne er mere usikre eller giver flere bivirkninger end traditionelle vacciner. Det skyldes i stedet særligt, at mRNA-vaccinerne er sværere at håndtere end traditionelle vacciner.

Det er de bl.a., fordi det mRNA-molekyle, som sprøjtes ind, er ustabilt og inden for kort tid nedbrydes af kroppen. Derfor skal mRNA-vaccinerne opbevares ved ekstremt lave temperaturer. Vaccinen fra Pfizer/BioNTech skal fx opbevares ved -90 til -60 grader celsius. De er derfor sværere at distribuere end traditionelle vacciner, fordi de kræver et særligt logistisk set-up.

Fordi mRNA-teknologien ikke har været anvendt før, har der, bl.a. på internettet, været historier om, at mRNA-molekylet kan ændre kroppens eget DNA. Det er der dog ingen risiko for. For det første, fordi mRNA-molekylet er så ustabilt og nedbrydes efter kort tid. Dermed bliver mRNA-molekylet ikke i kroppen særligt længe. For det andet, kan mRNA-molekylet ikke komme hele vejen ind i cellekernen, hvor kroppens DNA befinder sig. Dermed kommer det ikke i kontakt med kroppens DNA og udgør altså ikke en fare for DNA-ændringer.

Immunforsvaret skal bruge tid, før det bliver effektivt

Immunforsvaret skal bruge lidt tid på at producere antistofferne og aktivere T-cellerne. Derfor er en vaccine typisk ikke er fuldt ud effektiv med det samme. Det er grunden til, at man stadig kan blive smittet med COVID-19 umiddelbart efter, man er blevet vaccineret.

For vaccinen fra Pfizer/BioNTech gælder det fx, at der først opnås 95 pct. effektivitet én uge efter, at 2. dosis er givet.

95% effektivitet betyder, at hvis 100 personer bliver vaccineret, forventes 95 personer at være beskyttet mod at få en virusinfektion.