En opgørelse viser, at minkavl er forbundet med den største erhvervsmæssige risiko for smitte med COVID-19 blandt forskellige brancher. Ved udgangen af uge 47 havde omkring 29 pct. af alle minkejere i Region Nordjylland været smittet.
Minkavl er således forbundet med den største erhvervsmæssige risiko for smitte med COVID-19 blandt en række brancher og befolkningsgrupper. Hospitalsansatte er også i større risiko for smitte end den øvrige befolkning – om end væsentlig mindre end minkavlere. Det kan blandt andet hænge sammen med, at mange hospitalsansatte har kontakt med smittede patienter.