Dagtilbuddenes første erfaringer med hverdagen efter COVID-19

24-03-2021

Resumé

I foråret 2020 vendte COVID-19-restriktioner op og ned på hverdagen i landets dagtilbud. Det betød blandt andet mere udeliv, øget fokus på hygiejne, mindre og faste børnegrupper samt nye måder at gribe forældresamarbejdet an på. I en ny rapport afdækker Danmarks Evalueringsinstitut erfaringerne, som landets dagtilbud gjorde sig i den første periode efter genåbningen i foråret 2020. Rapporten peger på både negative og positive konsekvenser af den nye hverdag.